Nanoteknologi: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Glenn (diskussion | bidrag) m tilføj |
m Sproglige rettelser og kommaer. |
||
Linje 1:
[[File:Kohlenstoffnanoroehre Animation.gif|thumb|Model af nano-rør af [[carbon|kulstofatomer]] (kuglerne). Pindene mellem kuglerne illustrerer atombindinger.]]
'''Nanoteknologi''' betegner anvendt [[naturvidenskab]], som beskæftiger sig med [[Orden (struktur)|strukturer]] af størrelsesorden 0,1 – 100 [[nanometer|nm]], hvor en [[nanometer]] er en milliontedel millimeter (også skrevet som 10⁻⁹ m)
Karakteristisk for dette niveau er, at strukturerne er for store til at beskrives af enkle [[atom]]modeller, og samtidig er de for små til at beskrives af klassiske teorier, som klassisk [[termodynamik]], klassisk [[elektromagnetisme]] og [[klassisk mekanik|newtonsk fysik]]. Man kan dermed nærme sig nanoteknologi fra to kanter; enten ''nedenfra'', ved at tage udgangspunkt i molekylær kemi og fysik for så at bygge strukturene større og mere komplicerede, eller ''ovenfra'', ved at tage udgangspunkt i klassiske, makroskopiske modeller, men med tillæg af kvante-effekter og andre brud på makroskopisk naturvidenskab.
Feltet er af natur tværfagligt, og betegnelsen nanoteknologi bruges, til dels, med
Fysikdelen af nanoteknologien kaldes også [[mesoskopisk fysik]].
Nanoteknologi som en selvstændig videnskabelig disciplin anses af mange som værende grundlagt i Richard Feynmanns visionære tale "There's plenty of room at the bottom", hvor han forudser mange af de muligheder, som nanoteknologi potentielt kan realisere.
Årsagen til den senere tids fokus på nanoteknologi er
Det findes flere eksempler på nanoteknologi som er i brug i dag:
* Inden for elektronikken har man indtil nu opereret på [[mikroelektronik|mikroniveau]] (dvs. over 100 nm), men i kampen for at gøre komponenterne hurtigere og strukturerne mindre, må man gå over til
* [[Genteknologi]]en inden for biologi og medicin, som er et felt i voldsom vækst, opererer naturligt på
* Inden for kemi og materialevidenskab har man i længere tid været i stand til at designe stoffer og strukturer nærmest atom for atom og molekyle for molekyle.
== Hvad der findes på
* [[atom|Enkeltatomer]], 0,1 nm.
* [[Røntgenstråling]], 0,1-10nm.
* [[Vira (klassifikation)|Virus]], mellem 20 og 400nm.
* [[Cellekerne]]r og andre organeller. En celle i menneskekroppen er normalt på 10 – 100[[mikrometer|µm]], dvs. 10.000 – 100.000nm, som er langt over
* [[Protein]] er typisk mellem 5 og 100nm, og er dermed i en størrelse hvor de kan interagere med
* Domæner og domænegrænser for krystaller og andre strukturer. Generelt er grænsesnit og kanteffekter vigtige i nanoteknologi.
Derudover findes fænomener og konstruktioner som kun optræder på
* [[Kvanteprikker]]
* [[Molekylære skytler]]
|