Nanoteknologi: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m tilføj
m Sproglige rettelser og kommaer.
Linje 1:
[[File:Kohlenstoffnanoroehre Animation.gif|thumb|Model af nano-rør af [[carbon|kulstofatomer]] (kuglerne). Pindene mellem kuglerne illustrerer atombindinger.]]
'''Nanoteknologi''' betegner anvendt [[naturvidenskab]], som beskæftiger sig med [[Orden (struktur)|strukturer]] af størrelsesorden 0,1 – 100 [[nanometer|nm]], hvor en [[nanometer]] er en milliontedel millimeter (også skrevet som 10⁻⁹ m)
 
Karakteristisk for dette niveau er, at strukturerne er for store til at beskrives af enkle [[atom]]modeller, og samtidig er de for små til at beskrives af klassiske teorier, som klassisk [[termodynamik]], klassisk [[elektromagnetisme]] og [[klassisk mekanik|newtonsk fysik]]. Man kan dermed nærme sig nanoteknologi fra to kanter; enten ''nedenfra'', ved at tage udgangspunkt i molekylær kemi og fysik for så at bygge strukturene større og mere komplicerede, eller ''ovenfra'', ved at tage udgangspunkt i klassiske, makroskopiske modeller, men med tillæg af kvante-effekter og andre brud på makroskopisk naturvidenskab.
 
Feltet er af natur tværfagligt, og betegnelsen nanoteknologi bruges, til dels, med forskelligforskellige betydning,betydninger i [[fysik]], [[kemi]], [[biologi]], [[Lægevidenskab|medicin]] og [[materialevidenskab]]. Disse felter har alle hver for sig over længere tid arbejdet med forskning og anvendelser på nano-niveau. Det nye de sidste år er at samle alt nano-relateret i et begreb på tværs af faggrænser. Nyt er også en drejning af fokus fra [[grundforskning]] til anvendelser.
 
Fysikdelen af nanoteknologien kaldes også [[mesoskopisk fysik]].
 
Nanoteknologi som en selvstændig videnskabelig disciplin anses af mange som værende grundlagt i Richard Feynmanns visionære tale "There's plenty of room at the bottom", hvor han forudser mange af de muligheder, som nanoteknologi potentielt kan realisere.
 
Årsagen til den senere tids fokus på nanoteknologi er anvendelserneanvendelsesmulighederne: Mange eksisterende teknologier kan kun forbedres på nanoniveaunano-niveau, samtidig med at der findes et stort antal helt nye anvendelser.
 
Det findes flere eksempler på nanoteknologi som er i brug i dag:
* Inden for elektronikken har man indtil nu opereret på [[mikroelektronik|mikroniveau]] (dvs. over 100 nm), men i kampen for at gøre komponenterne hurtigere og strukturerne mindre, må man gå over til nanoniveaunano-niveau. De nyeste processorer opererer f.eks. på 32 nm, og de er derfor pr. definition nanoteknologi.
* [[Genteknologi]]en inden for biologi og medicin, som er et felt i voldsom vækst, opererer naturligt på nanoniveaunano-niveau.
* Inden for kemi og materialevidenskab har man i længere tid været i stand til at designe stoffer og strukturer nærmest atom for atom og molekyle for molekyle. DetDe nyenyere nutiltag er, at teknikkerne er blevet bedre, og strukturerne, som kan laves,gøres større og mere komplicerede.
 
== Hvad der findes på nanoniveaunano-niveau ==
GrundenNano-niveauet tilsamler atstor nanoniveauetinteresse indenfor mange erfelter interessantgrund eraf, at mange strukturer i naturen netop erforekommer i denne størrelsesorden.
* [[atom|Enkeltatomer]], 0,1 nm.
* [[Røntgenstråling]], 0,1-10nm.
* [[Vira (klassifikation)|Virus]], mellem 20 og 400nm.
* [[Cellekerne]]r og andre organeller. En celle i menneskekroppen er normalt på 10 – 100[[mikrometer|µm]], dvs. 10.000 – 100.000nm, som er langt over nanoniveaunano-niveau, men organellerne er på nanoniveaunano-niveau.
* [[Protein]] er typisk mellem 5 og 100nm, og er dermed i en størrelse hvor de kan interagere med nanostrukturernano-strukturer
* Domæner og domænegrænser for krystaller og andre strukturer. Generelt er grænsesnit og kanteffekter vigtige i nanoteknologi.
 
Derudover findes fænomener og konstruktioner som kun optræder på nanoniveaunano-niveau
* [[Kvanteprikker]]
* [[Molekylære skytler]]