|
== Globalisering ==
I senmoderniteten opstår begrebet [[globalisering]], konsekvenserne af dette er meget omfangsrige, men kan kort beskrives som grænseoverskridende processer, som er betinget af en teknologisk udvikling og en voksende frisættelse af [[markedskræfter]]ne. Det betyder verdensomspændende sociale relationer, international afhængighed og øget handel, men også et udvisket alders- og kønshieraki, som bygger på [[ligestillingsideologi]] og kvalifikationer.
Et resultat af globaliseringen er det [[multikulturalisme|multikulturelle samfund]], skabt ved omfattende indvandring af folk med en anden kultur end det land, de indvandrer til. I stedet for at tilpasse sig samfundet danner indvandrerne ghettoer og fastholder eget sprog og kultur. Resultatet er, at samfundet falder fra hinanden, opløses i minoriteter og at demokrati bliver en umulighed. "Det multikulturelle samfund er i sin konsekvens et babelstårn."<ref>Jensen, s. 212</ref> I takt med, at indvandringen vokser, forsøger indvandrerne at gennemtvinge modtagerlandets omstilling til indvandrerkulturen frem for omvendt. Allerede i 1974 erklærede den algeriske præsident [[Houari Boumedienne]] på [[FN]]s generalforsamling: "''En dag vil millioner af mænd forlade denne planets sydlige halvkugle for at skylle ind over den nordlige. Men ikke som venner. De vil skylle ind for at erobre, og de vil erobre ved at befolke den med deres børn. Sejren vil komme til os fra vores kvinders skød.''"<ref name="Jens212">Jensen, s. 210</ref> Denne udvikling understøttes, ifølge forfatteren Henrik Jensen, af "nyttige, vestlige idioter".<ref name="Jens212"/> En norsk mullah, Krekar, erklærede i 2006: "''Vi vinder over Vesten - vi forandrer ''jer'', ikke omvendt - for muslimske kvinder føder 3,5 børn hver, vestlige kun 1,4 så i 2050 vil 30% af den europæiske befolkning være muslimsk. Det er logik for burhøns.''"<ref name="Jens212"/>
== Aftraditionalisering og individualisering ==
Hvor [[Jean-Jacques Rousseau]] i bogen "''Samfundspagten''" beskrev forholdet mellem samfundsfællesskabet og individet som en stiltiende aftale, hvor individet giver afkald på sin ubetingede frihed og indgår en forpligtelse til at respektere og overholde de love og regler, som samfundet hviler på<ref>Jean-Jacques Rousseau, s. 83-85</ref>, så er princippet i det senmoderne samfund, at denne samfundspagt er opsagt. Konsekvenserne er vidtgående: i et sådant samfund indtræder der "''en relativisering af moralen, vi går fra moral til ‘etikker‘ og derfra til ‘hvordan det føles‘. Den globaliserede verden er uordentlig, længe før den bliver kaotisk. Hvor nomos - loven - rådede, indtræder anomi - normopløsning''", skrev Henrik Jensen i bogen"''Det ordentlige menneske''"<ref>Jensen, s. 171</ref> og fortsætter: "''Anomi er en tilstand, der opstår, når muren eroderer eller ligefrem kollapser, og der ikke længere er faste moralske sigtepunkter til at afgrænse, lede og fastholde menneskers og gruppers handlinger i den sociale helheds interesse.''"<ref>Jensen, s. 175</ref> Resultatet bliver det, han kalder "moderne barbarer"<ref>Jensen, s. 176</ref> kendetegnede af ansvarsløshed<ref>Jensen, s. 197</ref>, korruption<ref>Jensen, s. 198f</ref>, anarki<ref>Jensen, s. 143ff</ref>, åbenlyst snylteri på det offentlige baseret på "rettighedskulturen"<ref>Jensen, s. 105</ref> og psykopatisk adfærd<ref>Jensen, s. 142</ref> fx at stjæle biler, køre cyklister ned og bestjæle dem<ref>Jensen, s. 154</ref>, hvilket bliver accepteret eller bagatelliseret.
== Risikosamfund ==
|
