Nyborg: Forskelle mellem versioner

Nyborg fik sine første privilegier af [[Valdemar Sejr]], og de bekræftedes og udvidedes senere, således blandt andet 1292, 1299, 1320, 1435, 1446, 1523 og 1648; dens stadsret blev givet den [[1. juni]] [[1271]] af [[Erik Klipping]]. Slottets centrale beliggenhed i riget gjorde, at der ofte blev holdt hof der i længere tid, adelsmænd begyndte selv at opføre bygninger, den var fra tidlig tid overfartsstedet fra [[Korsør]] til Fyn, og hundrede år efter byens anlæggelse indtog den allerede den fremragende plads, som den beholdt i lang tid i middelalderen, idet den fra midten af det 13. århundrede hyppigere og hyppigere blev samlingsstedet for de store rigsmøder, der holdtes mellem kongen og stormændene for at forhandle om rigets sager, og som efter 1282 gik over til at blive en fast statsinstitution med lovgivende og dømmende myndighed, senere benævnt [[Danehof]], der skulle afholdes hvert år; fra 1284 fastsloges det, at møderne skulle holdes i Nyborg og på [[Trinitatis]] søndag, hvilket senere dog forandredes til [[Sankt HansdagSankthans]] dag. Skønt disse flere gange gentagne bestemmelser både om deres årlige tilbagevenden og om mødestedet ikke blev overholdte, er dog de fleste og vigtigste møder blevne holdte i Nyborg. Det er usikkert, om [[kong Abel]]s forordning af 1251, et tillæg til [[Jyske Lov]], er fremkommen på et møde i Nyborg. I begyndelsen af 1256 holdtes det bekendte møde på Gammel Kirkes kirkegård her, hvor [[Christoffer 1.|Christoffer I]] modtog ærkebispen [[Jakob Erlandsen]] og bisperne med udråbet: "Sent komme Studedriverne!", da de kom fra det til samme tid af ærkebispen berammede Vejlemøde. På mødet 1269 gaves [[Ribe]] stadsret, på mødet 1276 valgtes [[Erik Menved]] til tronfølger. Den 29. juli 1282 bekræftede Erik Klipping her de løfter, han havde givet stormændene, og som danne det første led i [[håndfæstning]]ernes række. I 1284 fastsloges som nævnt på et møde her Nyborg som mødested for de senere forsamlinger. På mødet 1286 blev hertug [[Valdemar 4. af Slesvig|Valdemar IV af Sønderjylland]] løsladt af fangenskabet, og følgende års møde anerkendte ham som rigsforstander og dronningens medformynder, lige som det erklærede kongemorderne for fredløse. I 1326 udstedte den til konge udråbte [[Valdemar 3.|Valdemar V af Sønderjylland]] sin håndfæstning her; ligeledes var det i Nyborg 1376, at [[Oluf 2.|kong Oluf]] udstedte sin håndfæstning, og på Danehoffet 1386 måtte dronning [[Margrethe 1.|Margrethe I]] overlade [[Sønderjylland]] til grev [[Gerhard 6. af Holsten|Gerhard VI]]. Med [[Kalmarunionen]] mistede Danehofferne deres betydning, det sidste afholdtes i Nyborg i 1413, da rigskansleren bisp Peder Jensen af Roskilde fradømte Gerhards sønner besiddelsen af hertugdømmet; senere afløstes de af [[herredag]]ene. Foruden disse møder var slottet skueplads for mange andre begivenheder: kongerne udstedte hyppig vigtige breve herfra. Hertug Valdemar V. af Sønderjylland holdtes fangen her 1346 af de holstenske grever. 1525 foreslog rigsrådet kongen at tage slottet til fast residens.<ref name="Trap 1899 607">[http://runeberg.org/trap/3-3/0659.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 3. Bind: Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 607]</ref>

Nyborg havde i middelalderen flere [[gilde]]r, således et [[Sankt Knuds Gilde]], et [[Sankt Gertruds Gilde]] og et [[Jomfru Marie KaiendeKalende Gilde]], og, i byen og i landsognet, 4 kirker, nemlig den omkring 1175 opførte Gammel Kirke eller Helge Kirke i Helgetofte (afbrændt 1534 i Grevens Fejde), [[Hjulby Kirke]] (nedbrudt 1555; af sten fra Gammel- og Hjulby kirker opførtes 1604 et kapel på Assistenskirkegården, hvilket ødelagdes 1659 af de svenske og 1665 helt blev sløjfet, da fæstningsværkerne udvidedes), slotskirken, i hvilken efter reformationen indtil 1659 blev holdt gudstjeneste for kongerne, lensmændene og slotsbetjentene af byens sognepræst, og Frue Kirke, byens sognekirke.<ref name="Trap 1899 607"/>