Steiermark: Forskelle mellem versioner

Mod slutningen af 500-tallet indvandrede [[avarerne]] og [[slaverne]], og dannede herredømmet [[Karantanien]]<ref>[http://www.steiermark.at/cms/beitrag/10000938/1582/ Steiermark-Portal, Geschichte, 6.Jh-8.Jh] (Besøgt 06.06.2008)</ref>, som kom under bayrisk herredømme i anden halvdel af det 8. århundrede. Da området sammen med de andre bayriske områder blev samlet i [[Frankerriget]] i år [[788]] begyndte en tysk kolonisering.<ref>[http://www.steiermark.at/cms/beitrag/10000939/1582/ Steiermark-Portal, Geschichte, 8.Jh-Mitte 9.Jh] (Besøgt 06.06.2008)</ref> I [[860]] nævnes flere steieriske byer for første gang i en formel erklæring, bl.a. byerne Bruck, Katsch og St. Ruprecht af den Raab.<ref>[http://www.steiermark.at/cms/beitrag/10000941/1582/ Steiermark-Portal, Geschichte, 860] (Besøgt 06.06.2008)</ref> I 900-tallet etableredes flere [[markgrevskab]]er i området, hvor ''Marchia Carentana'' eller ''Kärntener Mark'' siden udviklede sig til kernen i Steiermark.<ref name=aeiou>[http://aeiou.iicm.tugraz.at/aeiou.encyclop.s/s798165.htm aeiou Österreich Lexicin, Steiermark] (Besøgt 06.06.2008)</ref> I [[1050]] overtog grev Otakar markgrevskabet. Otakarerne kaldte sig selv ''greve af Steyr'' efter hovedfæstningen Steyr, og deres markgrevskab blev derfor opkaldt efter dem som Steiermark (eller ''Marchia Styriae'').<ref name=aeiou />

 

Markgreverne Leopold ([[1122]]-[[1129]]) og Otakar III. ([[1129]]-[[1169]]) opbyggede og forenede landet under deres herredømme. I [[1160]] bliver Graz markgreverenes foretrukne residens.<ref name=aeiou /> I [[1180]] udskildtes Steiermark fra Bayerne og blev ophøjet til selvstændigt hertugdømme.<ref>[http://www.steiermark.at/cms/beitrag/10000947/1582/ Steiermark-Portal, Geschichte, 1180] (Besøgt 06.06.2008)</ref> [[1192]] døde Otakar IV barnløs og hertugdømmet overgik til [[Babenberg]]erne, hvor [[Leopold 5. af Østrig|Leopold V.]] blev den første hertug.<ref>[http://www.steiermark.at/cms/beitrag/10000948/1582// Steiermark-Portal, Geschichte, 1192-1246] (Besøgt 06.06.2008)</ref> Efter at denne slægt uddøde i [[1246]] tilfaldt Steiermark først [[Ungarn]] [[1254]], siden [[Bøhmen]] [[1260]] og endelig [[Habsburg]]erne [[1282]].<ref name=aeiou /> Adelen rejste sig [[1292]] mod den steieriske fyrste Albrecht, men fyrsten slog opstanden ned og måtte give adelen indrømmelser, bl.a. i form af en landdag som [[Stændermøde|stænderforsamling]]. Landets ydre grænser konsolideredes ved slutningen af [[middelalderen]].<ref name=aeiou /> Frem til [[1918]] omfattede Steiermark også et større område i det nuværende [[Slovenien]] med byerne [[Maribor]], [[Ptuj]] og [[Celje]]. Landet var da tosproget, hvor [[tysk (sprog)|tysk]] dominerede i nord- og mellemste Steiermark, og [[slovensk (sprog)|slovensk]] dominerede i det sydlige Steiermark.

 

 

== Politik ==

Den steieriske [[Landdag (Østrig)|Landdag]] består af 56 medlemmer. [[Delstatsregering (Østrig)|Delstatsregeringen]] sammensættes efter proportionalitat, dvs. at regeringen sammensættes efter partiernes antal af mandater i Landdagen. Efter delstatsvalget i 2010 består regeringen af 4 medlemmer fra [[SPÖ]], 4 medlemmer fra [[ÖVP]] og 1 medlem fra [[FPÖ]]. [[Delstatsformand (Østrig)|Delstatsformanden]] ([[Tysk (sprog)|tysk]]: ''Landeshauptmann'') Franz Voves (SPÖ) leder regeringen.

 

 

== Kultur ==

Steiermark er et rigt kulturelt liv og har fostret flere kendte kendte komponister og musikere som [[Johann Joseph Fux]], [[Nikolaus Harnoncourt]], [[Robert Stolz]] og [[Karl Böhm]]. Graz er Steiermarks kulturelle centrum med operahus, et skuespilhus og flere koncertsale. I [[2003]] var Graz [[Europæisk Kulturby]], og i den forbindelse opførtes [[Kunsthaus Graz]], der nu er arkitektonisk vartegn for byen. Arkitekterne [[Peter Cook]] og [[Colin Fournier]] har skabt et hus, der med sin moderne og utraditionelle form (huset kaldes "Friendly Alien) klart skiller sig ud fra Graz' barokhuse og dermed sender et signal om, at her eksisterer kunsten i en brudt ramme. Museet kombinerer en helt række kunstarter indenfor arkitektur, design, medier, internetkunst, film, fotografi og kunst i alle dens udtryksformer under ét tag.