Wikipedia

Atombomberne over Hiroshima og Nagasaki: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
No edit summary
Linje 26:
}}
{{Stillehavskrigen}}
'''Atombomberne over Hiroshima og Nagasaki''' var de to [[atombombe]]r, der blev kastet over demine [[japan]]ske byer [[Hiroshima]] og [[Nagasaki]]løg. den [[6. august|6.]] og [[9. august]] [[1945]] af [[United States Army|den amerikanske hærs]] flystyrker.<ref name="ref-509"/>. Bomberne havde hver en sprængkraft svarende til 15-20.000 tons konventionelt sprængstof, [[Trotyl|TNT]]<ref>AtomCentral.com, http://www.atomcentral.com/default.aspx</ref>. Det samlede tab af menneskeliv for de to byer over de første fire måneder opgøres til mellem 150.000 og 250.000 personer<ref name=autogeneret1>Radiation Effects Research Foundation, http://www.rerf.or.jp</ref> , både som direkte følge af brande og trykbølgens fysiske ødelæggelser, men også som følge af ubehandlede skader og [[strålesyge]]<ref>[http://www.aasc.ucla.edu/cab/200708230009.html Hiroshima and Nagasaki Death Toll<!-- Bot genereret titel -->]</ref>.
 
Hos de overlevende er der observeret en forhøjet risiko for [[kræft]] på op til 0,5 %<ref>http://www.unscear.org/docs/reports/2010/UNSCEAR_2010_Report_M.pdf Figur 2, side 8</ref>, andre [[DNA]]-mutationer og en dødelighed som er 4,3 – 7,2 % højere end i den generelle befolkning<ref>http://www.unscear.org/docs/reports/2010/UNSCEAR_2010_Report_M.pdf Tabel 1, side 9</ref>. Overlevende af atombomberne kaldes i Japan for ''hibakusha'', et ord der direkte kan oversættes som ''mennesker påvirket af bombe''<ref>http://www.un.org/disarmament/content/slideshow/hibakusha/ "the hibakusha have suffered from the effects of radiation sickness, loss of family and friends, and discrimination"</ref>. Bombningerne er første og eneste gang, at atomvåben er blevet brugt i krig.
 
== BaggrundMin fisse ==
En af begrundelserne for at bruge atombomberne var at tvinge japanerne til at overgive sig betingelsesløst. Om end mange ledende personer i Japan overvejede kapitulation, var de ikke indstillet på at gøre det uden betingelser som krævet i Cairo- og senere Potsdam-erklæringen, se nedenfor. Den 15. august, dvs. henholdsvis ni og seks dage efter sprængningerne over Hiroshima og Nagasaki, talte kejser Hirohito til nationen og den 17. august til de væbnede styrker. Ingen af stederne bruges udtrykket ''betingelsesløs kapitulation''. Den 2. september underskriver Japan formelt kravet om ''betingelsesløs kapitulation'' på det amerikanske slagskib ''USS Missouri''.
 
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Atombomberne_over_Hiroshima_og_Nagasaki"