Mysteriereligion: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Ktp72 (diskussion | bidrag) m Mysteriekult flyttet til Mysteriereligion: Denne betegnelse er den gængse i religionsvidenskaben |
Ktp72 (diskussion | bidrag) udvidelse af artikel |
||
Linje 1:
Betegnelsen bruges i de fleste tilfælde om kulte i det [[antikke Grækenland]] og om en række orientalske religioner, der vandt stor popularitet den [[hellenistisk-romersk]]e verden. Mysteriereligioner er ikke en ensartet gruppe, men dækker over mange meget forskellige religioner, der alle i større eller mindre grad lægger vægt på hemmeligheder. Et andet fællestræk var at de alle var individsorienterede religioner, der lovede den enkelte frelse gennem indvielse og deltagelse i kultens ritualer, hvis man i øvrigt aldrig afslørerede kultens hemmelighed for de uindviede.
==Mysteriereligion==
Karakteristisk for mysteriekulterne var et indvielsesritual, ofte en dåb og et fællesmåltid, hvormed en persons gamle symbolsk begravedes og et nyt, indviet menneske opstod. Den kendteste beskrivelse af et sådant ritual er [[Apuleius]]' værk ''Det gyldne æsel'', hvor han beskriver sin indvielse i [[Isis]]-mysterierne.▼
En af de mest berømte antikke mysteriereligioner var [[de eleusinske mysterier]], som især byggede på myten om [[Kore]], der blev bortført af [[Hades (gud)|Hades]] til underverdnen, men som blev reddet af sin mor frugtbarhedsgudinden [[Demeter (gudinden)|Demeter]]. Myten fortæller at Demeter derefter indstiftede kulten i Eleusis, hvor hun fik sin datter tilbage. Af andre mysteriereligioner fik især [[Isiskulten]], som oprindeligt stammede fra [[Egypten]], stor udbredelse. Andre poulære kulte var Attis- og [[Kybele]]kulten og [[Mithraskulten]].
==Religiøs praksis==
Kernen i mysteriereligionen var selve hemmeligheden, som kun blev røbet til de personer, som lod sig indvie. Denne indvielse indebar også et løfte om aldrig at afsløre hemmeligheden, den såkaldte [[arkandisciplin]], mange elementer i mysteriereligionerne er derfor ukendte i dag. I den berømte roman af [[Apuleius]], ''Det gyldne æsel'' (''Asinus aureus'') el. ''Forvandlinger'' (''Metamophorsis'') bliver dele af indvielsesritualet til Isiskulten dog beskrevet, romanen er derfor en af de vigtigste kilder denne type religion.
Ikke alle dele af mysteriereligionerne var dog hemmelige, ofte fandtes der et såkaldt ''syntema'', der var en sammenfatning af temaer, der indgik i indvielsen. Centrale myter og forestillinger var ligeledes frit tilgængelige. De fleste mysteriereligioner var [[mission]]erende, og det var derfor nødvendigt at nye og potentielle initiander kendte baggrunden for den religion de skulle træde ind i.
▲Karakteristisk for mysteriekulterne var et indvielsesritual, ofte en dåb og et fællesmåltid, hvormed en persons gamle symbolsk begravedes og et nyt, indviet menneske opstod.
Myserierne/hemmelighederne var dog ikke kun begrænset til de religioner, som normalt betegnes som mysteriereligioner, i disse var hemmeligheden bare det helt centrale. I mange andre af de religioner, der bomstrede i den hellenistisk-romerske periode indgik hemmeligheder som et element i den rituelle praksis, fx forekommer der et sprogbrug, der har en mysterium-karaktér i flere af de ældste kristne tekster.
==Se også==
*[[Romersk religion]]
*[[Græsk religion]]
*[[De eleusinske mysterier]]
*[[Mithraskulten]]
*[[Isiskulten]]
Line 16 ⟶ 27:
*[[Hermeskulten]]
*kulten for [[Kybele]] eller ''Magna mater''
==Litteratur==
*Per Bilde: Verdensreligionernes hovedværker; Den hellenistisk-romerske verden, Spektrum, 1998. ISBN 87-7763-175-7
*Mikaal Rothstein: Religiøse hemmeligheder i hellenistisk-romersk tid og i dag; i Bilde & Rothstein ed.: Nye religioner i hellenistisk-romersk tid og i dag, Aarhus universitetsforlag, 1999. ISBN 87-7288-761-3
[[Kategori:Religion]][[Kategori:Esoterik]]
|