Doktorgrad: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
mNo edit summary |
Weblars (diskussion | bidrag) sammenskrevet med Doktorgradens historie |
||
Linje 1:
'''Doktorgraden''' er den højeste [[akademisk grad|akademiske grad]]. Forudsætningen for en doktorgrad er indleveringen af en [[doktorafhandling]], der skal forsvares foran et bedømmelsesudvalg. Når doktorforsvaret er overstået, træder bedømmelsesudvalget sammen og vurderer, om doktorgraden er opnået. Hovedparten af doktorafhandlingerne erhverves inden for det sundhedsvidenskabelige hovedområde, hvor et betydeligt antal læger bliver dr.med. som en del af hospitalskarrieren. Inden for de øvrige videnskabelige hovedområder erhverves doktorgrader oftere af [[universitet]]sansatte lektorer med henblik på en universitetskarriere som [[professor]]. En doktorgrad giver indehaveren ret til at betegne sig doktor i alle lande.▼
Den danske [[ph.d.]]-grad er ikke rangeret som en doktorgrad, men er en [[forsker]]uddannelse der afløste den tidligere benyttede [[licentiat]]grad i 2002. ▼
▲Forudsætningen for en doktorgrad er indleveringen af en [[doktorafhandling]], der skal forsvares foran et bedømmelsesudvalg. Når doktorforsvaret er overstået, træder bedømmelsesudvalget sammen og vurderer, om doktorgraden er opnået. Hovedparten af doktorafhandlingerne erhverves inden for det sundhedsvidenskabelige hovedområde, hvor et betydeligt antal læger bliver dr.med. som en del af hospitalskarrieren. Inden for de øvrige videnskabelige hovedområder erhverves doktorgrader oftere af [[universitet]]sansatte lektorer med henblik på en universitetskarriere som [[professor]].
==I andre lande==
I engelsksprogede lande er forkortelsen Ph.D. (med store bogstaver) en forkortelse for ''Doctor of Philosophy'', eller det latinske ''philosophiae doctor'', som er ækvivalent med ''doctor philosophiae'', og giver indehaveren af graden ret til at betegne sig doktor i alle lande. I nogle engelsksprogede lande har man også såkaldte "[[higher doctorate]]". F.eks. er graden "
== De danske doktorgrader ==▼
▲Den danske [[ph.d.]]-grad er ikke rangeret som en doktorgrad men er en [[forsker]]uddannelse der afløste den tidligere benyttede [[licentiat]]grad i 2002.
[[Københavns Universitet]] var eneste danske [[universitet]], der kunne tildele en doktorgrad i perioden 1479 til 1928. Den første
De danske doktorgrader er opstillet i alfabetisk rækkefølge nedenfor.
▲I engelsksprogede lande er forkortelsen Ph.D. (med store bogstaver) en forkortelse for ''Doctor of Philosophy'', eller det latinske ''philosophiae doctor'', som er ækvivalent med ''doctor philosophiae'', og giver indehaveren af graden ret til at betegne sig doktor i alle lande. I nogle engelsksprogede lande har man også såkaldte "[[higher doctorate]]". F.eks. er graden "[https://www.admin.cam.ac.uk/students/studentregistry/exams/higher/higherdoc.html Med.Sc.D.]" i England ækvivalent med den danske doktorgrad i medicin (dr.med.). Et andet eksempel er "[http://www.uq.edu.au/study/search.html?keywords=doctorate&searchType=program&level=pgrs Doctor of science (D.Sc.)]" i Australien som svarer til den danske doktorgrad i naturvidenskab (dr.scient.). De danske doktorgrader er opstillet i alfabetisk rækkefølge nedenfor.
▲== De danske doktorgrader ==
{| class="wikitable"
Line 67 ⟶ 65:
== Historie ==
Doktorgradens historie starter formodentlig med at udtrykket Doktor benyttedes i [[middelalderen]] vekslende med ''scolasticus'' og [[magister]] som betegnelse for [[lærer]].
▲Københavns Universitet var eneste universitet der kunne tildele en doktorgrad i perioden 1479 til 1928. Den første kvindelig doktor i Danmark var Anna Hude, der udnævnt dr.phil. i 1893. Aarhus Universitet tildelte første titel som doktor til Helge Søgaard den 19. oktober 1940. Aalborg Universitets første doktordisputats blev forsvaret i 1987 af Claus Bratt Østergaard.
I [[1100-tallet]] blev doktor en ærestitel, og flere [[jurist]]er – og i [[1200-tallet]] de fleste [[skolastiker]]e – fik den øget med hædrende tillægsord. Således kaldtes [[Thomas Aquinas]] ''doctor angelicus'' eller ''communis'', [[Bonaventura]] ''doctor seraphicus'', [[Alexander von Hales]] ''doctor irrefragibilis'', [[Duns Scotus]] ''doctor subtilis'' osv.
Samtidig kom doktor og magister til at betegne dem, der var berettigede til at optræde som lærere ved et [[universitet]] og forlenedes med doktorværdigheden (promoveredes; doktorpromotion: den højtidelige akt, hvorved han kreeres som doktor) af [[fakultet (universitet)|fakultetets]] kollegium af lærde under medvirkning af universitetets [[kansler]] under store festligheder.
Allerede i 1100-tallet forekom doktorpromotioner i [[Bologna]], og omkring [[1231]] kreerede universitetet i [[Paris]] ''doctor es theologiæ'' og senere også ''doctor medicinæ'' og ''doctor artium''. [[Bachelor|Baccalaureat]].
[[Licentiatgrad]]en måtte tages før doktorgraden. Da universiteter i [[1300-tallet]] almindeligvis stiftedes ved [[kejser]]lige eller [[pave]]lige stiftelsesbreve (''privilegia''), tillagdes der dem i almindelighed også ret til at promovere doktorer, en ret, der særlig benyttedes i det teologiske, juridiske og medicinske fakultet, mens det filosofiske oftest holdt sig til magister som den højere grad efter baccalaureus.
Paven og kejseren forlenede også selv eller gennem [[pfalzgreve]]r med titlen og gav andre [[fyrste]]r ret til det samme. De således promoverede kaldtes ''bullati doctores'' i modsætning til dem, der var ''rite promoti'' på grundlag af foreskrevne studier, strenge prøver og forud tagne lavere grader. Denne praksis, der kan betragtes som en uskik, da den stred mod doktorgradens væsen som en videnskabelig udmærkelse og akademisk værdighed, udsprang af, at de doktorer givne privilegier (egen [[domstol]] og sociale æresrettigheder, doktorer gik forud for den blotte [[adel]]) havde forvandlet doktortitlen til en slags adelstitel.
Ved universitetet var det en såre højtidelig sag at blive doktor. Ved Københavns Universitet gik det til ind i [[1600-tallet]] for sig på denne måde: Akten indlededes ved en højtidelig indvielse i [[stad]]en og foregik under en række symbolske [[ceremoni]]er og festligheder. Efter at ''promotor'' havde erklæret ham for doktor, overgav han dem [[kateder|doktorkatedret]] til derfra at lære andre, [[bog|bøgerne]], [[doktorring]]en og doktor[[hat]]ten og gav dem et broderkys med en forklaring over, hvad disse tegn betød (ringen: de trolovedes med [[visdom]]men). Og nu var det den nye doktors pligt at give doktorkost, dvs. gøre doktorgilde. Til dette skulle højtidelig indbydes [[professor]]erne, doktorer og magistre i staden, den kongelige [[kansler]], hele stadens [[magistrat]] tillige med [[byfoged]]en, slotsherren og de fornemste tilstedeværende kongelige råder.
I [[Danmark]] forsvandt æresrettighederne ved doktorgraden i [[1871]], da [[rang]]en blev ophævet.
Da kvinder fik adgang til universitetsuddannelser, kom der også kvindelige doktorer. Den første i Danmark var [[Anna Hude]], der blev dr.phil. i [[1893]]. Fra 1479 til 1928 var [[Københavns Universitet]] kongerigets eneste universitet og det eneste sted, der kunne tildele en doktorgrad. Efter oprettelsen af [[Aarhus Universitet]] fik det ved kongelig [[Anordning (lov)|anordning]] af [[17. juni]] [[1940]] ret til at tildele den filosofiske doktorgrad (dr.phil.) og den økonomiske doktorgrad (dr.oecon.).
Allerede den [[19. oktober]] 1940 forsvarede [[museumsinspektør]], [[cand.mag.]] [[Helge Søgaard]] som den første en disputats ved Aarhus Universitet, nemlig ''Haandværkerlavene i Aarhus under Enevælden''. Fem dage senere blev [[Wolmer Clemmensen]] doktor på disputatsen ''De religiøse Systemers Indflydelse paa de erhvervsetiske Princippers Udvikling i Danmark fra Reformationen indtil det nittende Aarhundredes Begyndelse''. Den økonomiske doktorgrad blev først uddelt den [[30. maj]] [[1942]] til [[cand.polit.]] [[Kjeld Philip]] for disputatsen ''Bidrag til Læren om Forbindelse mellem Det Offentliges Finanspolitik og den økonomiske Aktivitet''.
I de følgende år fik det århusianske universitet ret til at promovere doktorer i en række nye fag: [[1946]] teologi, [[1950]] jura, [[1951]] lægevidenskab, [[1955]] naturvidenskab, [[1965]] statskundskab og endelig i [[1968]] psykologi. [[Aalborg Universitet]]s første doktordisputats blev forsvaret i [[1987]] af [[Claus Bratt Østergaard]].
== Se også ==
* [[De frie kunster]]
== Kilder ==
{{reflist|refs=
<ref name=drmed>[https://www.admin.cam.ac.uk/students/studentregistry/exams/higher/higherdoc.html Med.Sc.D. i England]</ref>
<ref name=dsc>[http://www.uq.edu.au/study/search.html?keywords=doctorate&searchType=program&level=pgrs Doctor of science (D.Sc.) i Australien]</ref>
}}
*[http://www.au.dk/uhu/showroom/praesentationer/love/disputatsanordning-1940 "Anmodning om erhvervelsen af doktorgraden ved Aarhus Universitet", den 14. juni 1940.]
*[https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=82129 "Bekendtgørelse om doktorgrader", Undervisningsministeriet, den 14. august 1996.]
| |||