Arthur Schopenhauer: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m →‎Biografi: flertydig
Linje 39:
[[Goethe]] havde måske ret, for Schopenhauer kaster sig over bøgerne og får i løbet af få år læst sig igennem store dele af den klassiske litteratur og lærer at beherske det latinske sprog perfekt. [[Goethe]] havde dog ikke opgivet ham, efter moderens kommentar, og indlader sig på en samtale med ham, da de mødes i moderens salon den [[6. november]] [[1813]], hvor han bl.a. indvier ham i sin [[Goethes farveteori|farveteori]]. Allerede næste dag er Schopenhauer på besøg hos [[Goethe]], hvor de arbejder på farveteoretiske tanker sammen, omend de ender i uenighed, da Schopenhauer hovedsageligt betragtede farverne, og verden i det hele taget, som vor forestilling, hvorimod [[Goethe]] anså farverne for at have en mere objektiv natur.
 
Schopenhauer blev elev på Göttingen-universitetet i [[1809]]. Der studerede han [[metafysik]] og [[psykologi]] hos [[Gottlob Ernst Schulze]], en af de første kritikere af [[Immanuel Kant]]s [[transcendentalfilosofi]], som rådede ham til at koncentrere sig om [[Platon]] og [[Immanuel Kant|Kant]]. Dette valg af filosoffer bliver aldeles afgørende for Schopenhauers videre filosofi. I [[Berlin]], fra [[1811]] til [[1812]], havde han været til foredrag af den Kant-inspirerede [[filosof]] [[J. G. Fichte]] og [[teolog]]en [[Schleiermacher]]. Schopenhauer protesterede mod [[Schleiermacher]]s opfattelse af, at filosofiens formål var at opnå viden om [[Gud (monoteistisk)|Gud]].<ref>Arthur Schopenhauer, Manuscript Remains, Volume II, p. 241</ref> Han protesterede også imod [[Fichte]]s ekstreme [[idealisme]]. Fichte påstod, at det observerende subjekt er årsag til objekterne, hvorimod Schopenhauer mente, at subjekterne og objekterne altid eksisterede sammen i en nødvendig korrelation.<ref>The World as Will and Representation, Volume I, § 7</ref> Desuden angreb han især også [[Hegel]]s tænkning, der ifølge ham var baseret på spekulative abstraktioner.
 
I [[1814]] begyndte Schopenhauer på sit hovedværk [[Die Welt als Wille und Vorstellung|''Verden som vilje og forestilling'']] (Die Welt als Wille und Vorstellung). På dette tidspunkt havde han forladt Weimar og var flyttet til Dresden. Her udarbejdede han også sin egen farveteori der senere blev til bogen ''Om synet og farverne,'' der udkom i [[1816]].