Forskel mellem versioner af "Aleksandr Nevskij"

Ingen ændring i størrelsen ,  for 4 år siden
m
Småret
m (clean up, replaced: [[File: → [[Fil:)
m (Småret)
[[Fil:Alexander Nevsky, Russian School 19th-20th century.jpg|thumb|Alexander Nevskij]]
'''Sankt Aleksander Nevskij''' ({{lang-ru|Алекса́ндр Яросла́вич Не́вский}}, {{Lit|Aleksandr Jaroslavitsj Nevskij}}) ([[30. maj]] [[1220]]-[[14. november]] [[1263]]) var storfyrste af [[Republikken Novgorod|Novgorod]] og [[Fyrstendømmet Vladimir-Suzdal|Vladimir]] i en af de vanskeligste tiderepoker i [[Ruslands historie]]. Han fremstilles ofte som en frontskikkelse i middelalderens Rusland, og er kendt for at have ledet store militære sejre over invaderende [[Tyskland|tyske]] hære og [[Den Gyldne Horde]]. Han var far til grundlæggeren af [[Storfyrstendømmet Moskva]], [[Daniel af Moskva]].
 
== Store sejre ==
 
Aleksander blev født i [[Pereslavl-Zalesskij]] som fjerde søn af fyrst [[Jaroslav Vsevolodovitsj]], og så ikke ud til at ville komme på tronen. I [[1236]] blev Aleksander alligevel valgt af novgoroderne som fyrste og deres militære leder. Han største opgave blev at forvare de nordvestlige dele af Vladimir mod [[Sverige|svenskerne]] og tyskerne.
 
Efter, at den svenske hær var trængt frem til det sted, hvor floderne [[Izjora]] og [[Neva]] mødtes, den [[15. juli]] [[1240]], angreb Aleksander med sin lille hær, og vandt slaget. Dette slag kaldes i eftertiden [[Slaget ved Neva]], og på grund af hans militære triumf, fik den 19-årige Aleksander tilnavnet ''Nevskij'', som betyder ''fra Neva''. Denne sejr kom blot et år efter den katastrofale, mongolske invasion af [[Gardarige|Kievriget]] og styrkede Aleksanders politiske magt, men samtidigt forværrede den også hans forhold til [[bojar]]erne. Han måtte snart forlade Novgorod og leve i eksil på grund af denne konflikt.
 
Efter, at [[Pskov]] var blevet invaderet af hærgende, [[livland]]ske ridderne, sendte Novogorods autoriteter bud efter Aleksander. I foråret [[1241]] kom han tilbage fra sit eksil, samlede en hær, og drev livonerne ud. Aleksander og hans mænd kæmpede mod det godt trænede, livlandske [[kavaleri]] ledet af Hermann, broder til [[Albert af Riga]]. Aleksander og hans hær mødte fjenden på isen af søen [[Tsjudskoje]], og knuste ridderne i [[Slaget på isen]] den [[5. april]] [[1242]].
 
Alexanders sejr er en betydelig begivenhed i europæisk middelalderhistorie. Russiske infanterister havde omringet og slået en hær af riddere med tykke rustninger og heste længe før vesteuropæerne lærte, hvordan infanteri kunne slå et kavaleri. De russiske krønikers dødstal varierer kraftigkraftigt fra bare nogennogle få døde livlændinge til flere hundrede.
 
== Politiker ==
 
Efter den livlandske invasion fortsatte Aleksander med at styrke Novgorods position i nordvest. Han sørgede også for at sende diplomater til [[Norge]], og som et resultat af detteheraf blev der indgået den første fredsaftale mellem Rusland og Norge i [[1251]]. Aleksander ledteførte sin hær til [[Finland]] og dermed mod svenskerne, som havde prøvet at adskille [[Rusland]] og [[Østersøen]] i [[1256]].
 
Aleksander udmærkede sig ved at være en langsynet politiker. Han afslog ethvert forslag fra Rom om, at han måtte erklære krig mod [[Den Gyldne Horde]], fordi han forstod, hvor meningsløs en krig mod [[tatarer]]ne var i en tid, hvor tatarerne stod i en så stærk position.
7.692

redigeringer