Lipid: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m sprogfix
Linje 22:
Glycerofosfolipider, normalt omtalt som [[fosfolipid]]er, er overalt i naturen, og er nøglekomponenter i cellers [[lipiddobbeltlag]],<ref name="The Structure of a Membrane">{{cite web|title=The Structure of a Membrane|url=http://www.samuelfurse.com/2011/11/the-structure-of-a-membrane/|work=The Lipid Chronicles|accessdate=2011-12-31}}</ref> såvel som medvirkende ved [[metabolisme]] og [[cellesignalering]].<ref name="Berridge 1989"/> Nervevæv (heriblandt hjernen) indeholder relativt store mængder glycerofosfolipider, og forandringer i deres sammensætning er blevet implicerede ved diverse neurologiske sygdomme.<ref name="pmid10878232">{{Cite journal | pmid = 10878232|doi=10.1016/S0009-3084(00)00128-6 | year = 2000
| author1 = Farooqui | first1 = A. A. | title = Glycerophospholipids in brain: Their metabolism, incorporation into membranes, functions, and involvement in neurological disorders | journal = Chemistry and physics of lipids | volume = 106 | issue = 1 | pages = 1–29 | last2 = Horrocks | first2 = L. A. | last3 = Farooqui | first3 = T }}</ref> Glycerofosfolipider kan underinddeles i særskilte klasser baseret på af glycerolrygradens polære hovedgruppes ''sn''-3-position i [[eukaryot]]er og eubakterier, eller ''sn''-1-position hos [[arkæer]].<ref name="Ivanova 2007"/> [[File:Phosphatidyl-ethanolamine.svg|thumb|left|<center>Fosfatidyletanolamin<ref name=Stryer330/>]]
Blandt eksempler på glycerofosfolipider, der findes i [[biologisk membran]] er [[fosfatidylcholin]] (også kendt som PC, GPCho eller [[lecitin]]), [[fosfatidyletanolamin]] (PE eller GPEtn) og [[fosfatidylserin]] (PS eller GPSer). Udover at tjene som en primær komponent i cellemembran og bindingssteder for intra- og intercellulære proteiner, er nogle glycerofosfolipider i eukaryotiske celle, såsom [[fosfatidylinositol]]er og [[fosfatidinsyre]]r, enten prekursorerforløbere for, eller selv, membran-deriverede [[second messenger|second messengers]].<ref>[[#Holde|van Holde and Mathews]], p. 844.</ref> Typisk er en eller begge disse hydroxylgrupper aculerede med lang-kædede fedtsyrer, men der findes også alkyl-forbundne og 1Z-alkenyl-forbundne ([[plasmalogen]]) glycerofosfolipider, såvel som dialkylæter-varianter arkæer.<ref name="Paltauf 1994"/>
 
===Sphingolipider===
Linje 34:
 
===Prenollipider===
[[Prenol]]lipider syntetiseres fra fem-carbon-enhedprekursorerneenhedforløberne [[isopentenylpyrofosfat]] og [[dimetylallylpyrofosfat]], der centralt produceres via [[mevalonsyre]] (MVA)-veje.<ref name="Kuzuyama 2003"/> De simple isoprenoider (lineære alkoholer, difosfater, etc.) dannes af successive tilsætning af C5-enheder, og klassificeres i henhold til et antal af disse [[terpen]]enheder. Strukturer, der indeholder mere end 40 carboner kendes som polyterpener. [[Karotenoid]]er er vigtige simple isoprenoider, der fungerer som [[antioxidant]]er og som prekursorerforløbere for [[vitamin A]].<ref name="Rao 2007"/> En anden biologisk vigtig molekyleklasse eksemplificeres af [[quinon]]er og [[hydroquinon]]er, som indeholder en isoprenoid-hale vedhæftet en quinonoid-kerne af ikke-isoprenoid oprindelse.<ref name="Brunmark 1989"/> [[Vitamin E]] og [[vitamin K]], såvel som [[ubiquinone]]r, er eksempler fra denne klasse. Prokaryoter syntetiserer polyprenoler (kaldet [[bactoprenol]]er) hvorved den sidste isoprenoid-enhed vedhæftet oxygen forbliver umættet, hvorimod den sidste isoprenoid reduceres i animalske polyprenoler ([[dolichol]]er).<ref name="Swiezewska 2005"/>
 
===Sakkarolipider===
[[File:Kdo2-lipidA.png|thumb|right|300px|Sakkarolipiden Kdo<sub>2</sub>-lipid A's struktur.<ref name="Raetz 2006"/> [[Glucosamin]]-remanens i blå, [[3-Deoxy-D-manno-oct-2-ulosonsyre|Kdo]]-remanens i rød, [[acyl]]-kæder i sort og [[fosfat]]-grupper i grøn.]]
 
Sakkarolipider er forbindelser, hvori fedtsyrer forbindes direkte til en sukker-rygrad, og danner strukturer der er kompatible med membran-dobbeltlag. I sakkarolipiderne erstatter en [[monosakkarid]] glycerol-rygraden i glycerolipider og glycerofosfolipider. De mest udbredte sakkarolipider er acylerede [[glukosamin]]-prekursorerforløbere til [[lipid A|Lipid&nbsp;A]]-komponenten af [[lipopolysakkarid]]er i [[Gram-negativ bakterie|Gram-negative bakterier]]. Almindelige lipid&nbsp;A-molekyler er [[disakkarid]]er af glukosamin, som er derivatiserede med op til syv fedt-acyl-kæder. Den minimale lipopolysakkarid der kræves for vækst i [[Escherichia coli|''E. coli'']] er Kdo<sub>2</sub>-Lipid A, en hexa-acyleret disakkarid af glukosamin, som er glykosyleret med to 3-deoxy-D-manno-octulosonsyre (Kdo)-remanens.<ref name="Raetz 2006"/>
 
===Polyketider===