Opiumskrigene: Forskelle mellem versioner

[[Første opiumskrig]] brød ud [[1840]]. Al modstand blev brutalt slået ned af de britiske styrker, og kineserne var i [[1842]] tvunget til at signere [[Nankingaftalen]]. Den tvang Kina til at betale skadeserstatninger, overlade [[Hongkong]] til England, og åbne fem havne for handel, blandt andet [[Guangzhou|Kanton]] og [[Shanghai]].

[[Anden opiumskrig]] brød ud [[1856]], efter at nogle kinesiske embedsmænd havde bordet skibet ''Arrow'' og strøget det britiske flag. [[Frankrig|Franskmændene]] tilsluttede sig hurtigt med motiveringen, at kineserne havde slået en fransk [[missionær]] ihjel. Kina blev tvunget til endnu en fornedrende fredsaftale, [[Tianjintraktaten]], som førte til, at [[opium]]simporten blev legaliseret. Kineserne vægrede sig dog mod at underskrive aftalen, og nye stridigheder brød ud. Vestalliancen svarede med at invadere [[Peking]], hvor det kejserlige sommerpalads afbrændtes. I [[1860]] måtte Kina underskrive aftalen, som nu blev udvidet og blev til [[Peking-traktaten]].