Marcus Tullius Cicero: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Forbundsfaellekrigen sluttede i 88 f.Kr. og ikke i 81 f.Kr., han skulle vaere for gammal, man kan ikke glemme at han ved slutningen studerede han filosofi i löbet af flere aarene.
No edit summary
Linje 1:
{{harflertydig4|'''Cicero''' henviser hertil. For alternative betydninger, se [[Cicero (flertydig)]]}}
{{Infoboks filosof
<!-- Rul ned for at redigere denne side -->
Line 21 ⟶ 22:
|påvirket = [[Quintilian]], [[John Locke|Locke]], [[Montesquieu]]
}}
[[Fil:Pietra bismantova.jpg|thumb|right|350px|bjergene ved Arpinium]]
 
[[Fil:Pietra bismantova.jpg|thumb|right|350px|bjergene ved Arpinium]]
{{harflertydig4|'''Cicero''' henviser hertil. For alternative betydninger, se [[Cicero (flertydig)]]}}
'''Marcus Tullius Cicero''' ([[3. januar]] [[106 f.Kr.]] – [[7. december]] [[43 f.Kr.]]) var [[Romerriget|romersk]] [[politiker]], [[retorik]]er, [[jurist]] og [[skribent]].
Line 37 ⟶ 36:
 
=== Opdragelse og uddannelse ===
[[Fil:The Young Cicero Reading.jpg|thumb|300px|Den unge Cicero studerer, 1464 fresco, nu i [[Wallace Collection]].]]
Cicero blev født i [[municipium|municipiet]] [[Arpinum]] ca. 110 km syd for [[Rom]]. Hans familie var af ridderstanden (lat: equestrias). Ridderstanden havde efter [[Graccherne]]s reformer opnået status som skatteopkrævere. De var ikke en del af den nye overklasse, [[nobilitet]]en, der omfattede repræsentanter for de tidligere magthavere, [[patricier]]ne, og [[plebejer]]ne.<ref> [Krarup (1971), s. 74 f.</ref> Ciceros familie var fremsynet og gav ham en opdragelse, der både var typisk romersk, dvs. indrettet på deltagelse i [[jura|retsvæsen]] og administration, og [[filosofi]]sk, baseret på studier af de græske filosoffers værker.<ref>{{Harvnb|Høeg|1942|p=29}}</ref>
 
Line 82 ⟶ 81:
 
===== Den catilinariske sammensværgelse =====
[[Fil:Maccari-Cicero.jpg|300px|thumb|''Cicero anklager Catilina''. Fresko af [[Cesare Maccari]] (1840-1919).]]
 
Ciceros største bedrift i sin konsulatstid blev afsløringen af den [[catilinariske sammensværgelse]]. Den vragede Catilina ønskede at omstyrte den romerske republik. Den 22. oktober opnåede Cicero et ''senatus consultum de re publica defendenda'', hvilket var en form for [[undtagelsestilstand]], også kaldet ''senatus consultum ultimum'', som delvis satte Folkeforsamlingens lovgivende magt ud af kraft.<ref>Krarup (1971), s. 112 </ref>, og han drev Catilina ud af byen med fire taler, i hvilke han beskrev Catilina og hans kumpaners gerninger. Han beskrev dem som en bande udsvævende senatorer, støttet af forgældede kriminelle, som klyngede sig til Catilina som deres sidste håb om at undgå den retfærdige straf. Ved slutningen af den første tale forlod Catilina Jupiter Stator-templet, hvor senatsmødet fandt sted, og tog til [[Etrurien]]. De tre andre taler blev derfor ikke adresseret direkte til ham. <ref> I den første var hovedtemaet "forlad Rom, og tag din bande med dig!"</ref>), men til henholdsvis folket og senatet med det formål at udpensle de værst tænkelige konsekvenser for Rom.
Line 111 ⟶ 110:
=== Modstanden mod Marcus Antonius ===
 
[[Fil:CiceroBust.jpg|thumb|right|200px|Cicero ca.60 år, marmorbuste]]
 
 
Cicero blev yderst overrasket, da de sammensvorne dræbte Cæsar 15. marts [[44 f.Kr.]] I magtkampen mellem [[Marcus Antonius]], der ønskede at overtage Cæsars plads, og republikanerne, der ønskede at forsvare republikken, tog Cicero republikanernes parti. Det gjorde han gennem sine taler mod Antonius, der viste ham som en af fortalerne for republikkens sag. Cicero var nu reelt leder af senatet, mens Antonius var konsul og eksekutor for Cæsars bo. Men de to havde aldrig været på venskabelig fod, og deres forhold blev yderligere forværret, da Cicero gjorde det klart, at han følte, at Antonius tog sig urimelige friheder i sin fortolkning af Cæsars ønsker og intentioner.
Line 131 ⟶ 129:
 
Ciceros sidste ord skulle være: ''der er intet ordentligt ved det, du er i færd med at gøre, soldat, men forsøg at dræbe mig ordentligt''. Han blev halshugget den 7. december 43 f.Kr. Hans hoved og hænder blev vist på [[Rostra]] på Forum Romanum. Han var det eneste offer for triumviratet, der blev offentligt fremstillet. Ifølge Cassius Dio tog Fulvia, Antonius' kone, Ciceros hoved, trak tungen ud, gennemborede den gentagne gange med en hårnål, og hånede derved Ciceros talegaver.<ref name=autogeneret1>{{Harvnb|Høeg|1942|p=242}}</ref>
 
 
Ciceros søn, som senere blev politiker, fik revanche, da han i senatet meddelte, at Marcus Antonius var besejret af Octavian ved slaget ved [[Actium]] , og da Octavian som kejser Augustus fandt ud af, at et af hans børnebørn læste en bog af Cicero og så, at drengen forsøgte at skjule den, da han frygtede bedstefaderens reaktion, tog han bogen fra ham, læste et stort stykke af den op for ham og rakte ham den med ordene: ''Han var en lærd mand, kære barn, en lærd mand der elskede sit land''.<ref> Plutarch (100 e.kr.)</ref>