Perm (geologi): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Wikilink og typo.
Linje 33:
 
Danmark lå i Perm på samme breddegrad som det nuværende Sahara. Samtidig var Danmark ikke et havområde, som det ofte har været, men derimod tør landjord. I Tidlig Perm var der et ørkenlandskab med efterfølgende arkose/sandstensaflejringer kaldet ''Rotliegendes''. I Sen Perm var Danmark et ''sabkha''-miljø dvs. ørkenlandet periodisk blev overskyllet med havvand og grundet landets lave breddegrad og det meget lave vand, fordampede Solen vandet og efterlod [[Kalk (mineral)|kalk]] CaCO<sub>3</sub>, [[gips]] CaSO<sub>4</sub> <sup>'''.'''</sup> 2H<sub>2</sub>O, anhydrit CaSO<sub>4</sub>, store mængder af sten[[Natriumklorid|salt]] NaCl og i få tilfælde kalisalte KCl. Disse cykliske evaporitter kaldes for ''Zechstein'' og vidner om fem mere eller mindre komplette inddampninger af havvand.
Da stensalt har en [[massefylde]] på 2,2 kg/liter og sedimentære bjergarter massefylder på 2,3 til 2,6 kg/liter, har saltet lige siden prøvet at nå oven på de efterfølgende aflejringer. Dette sker i form af saltpuder, diapirer og salthorste[[saltdiapir]]er. Halokinesen danner oliefælder, der gør olieindvinding rentabel, da olien koncentreres i mindre områder.
 
==Planteliv==
[[Fil:Permian fossils.jpg|thumb|Forskellige Permepermiske forsteninger.]]
I Perm kom de første frøplanter ([[nøgenfrøede]] gingkoer) og neoptere insekter (foldevinger f.eks. [[biller]]). Fra slutningen af Perm kendes der første fossiler af [[Voltziaceae]] hvorfra alle nåletræer på den nordlige halvkugle nedstammer.