Diatomisk molekyle: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
link + fjernelse af {{Wikify|dato=juni 2013}} |
Rykker lidt rundt |
||
Linje 1:
'''Diatomiske
▲'''Diatomiske gasser''' er [[gas]]ser, som der kun findes naturligt i par, fordi de sætter sig sammen. "Di" betyder to på græsk, hvilket betyder, at det er to [[atom]]er der sætter sig sammen. Grunden til at atomerne i gassen sætter sig sammen er, at de i deres yderste skal kun mangler en [[elektron]] (e<sup>-</sup>), før skallen er fuld (med undtagelse af [[Oxygen]]). Visningen er (ved Hydrogen som eksempel) H=H. 2 Hydrogen-atomer har tilsammen to elektroner, som de "deles om". Der findes kun tre diatomiske molekyler i naturlig gasform: H<sub>2</sub>, O<sub>2</sub> og N<sub>2</sub> - [[Hydrogen]] (brint), Oxygen (ilt) og [[Nitrogen]] (kvælstof) henholdsvis.
Der findes syv kendte [[grundstof]]fer, der kan danne stabile diatomiske [[molekyle]]r: De tre ovenstående plus [[Fluor]] (F<sub>2</sub>), [[Chlor]] (Cl<sub>2</sub>), [[Brom]] (Br<sub>2</sub>) og [[Jod]]/Iod (I<sub>2</sub>) (fra den halogene hovedgruppe i det periodiske system), som kun kan sætte sig sammen, når de bliver opvarmede og kommer i gasform.
| |||