Diskette: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
mNo edit summary
sammenskrevet med Floppydisk
Linje 8:
6. Magnetiserbar plade hvor informationerne gemmes på<br />
7. En sektor af magnetpladen.]]
En '''diskette''' er et flytbart permanent [[lagringsmedie]] bestående af en roterende skive med [[magnetisme|magnetiserbar]] overflade i et plastik-cover. Der kan læses fra og skrives til disketten et stort antal gange. Betegnelsen benyttes sædvanligvis om medier med beskeden kapacitet (oftest 1440 [[kibibyte]]), der måler 90 mm (3½"). Disketten kaldes også '''floppydisk''' (eng. Floppydisc), fordi de tidlige disketter, modsat moderne 3½-[[tomme]]-disketter, var 5¼- og 8-tommers disketter, der var indbygget i et bøjeligt hylster af tynd plastic, hvilket har givet anledning til betegnelsen "floppy" (engelsk for "slatten").
 
Kan læses fra og skrives til et stort antal gange. Betegnelsen benyttes sædvanligvis om 90 mm (3½") medier med beskeden kapacitet (oftest 1440 [[kibibyte]]).
Disketter er upålidelige at opbevare data på, da støv og skidt nemt kan finde vej ind i coveret, og ødelægge den magnetiserbare overflade.
 
== Gængse størrelser ==
 
{| borderclass="1"wikitable
|-----
! Størrelse
Linje 47:
Et '''diskettedrev''' er et stykke [[hardware]], der kan læse og skrive informationer på en diskette.
 
Den kaldes også floppy drevfloppydrev ([[Engelsk (sprog)|engelsk]] ''floppy disk drive — FDD'') og bruges til at overføre data til/fra computeren via en diskette.
 
== Historie ==
[[Fil:3Disks.jpg|thumb|Tre generationer af floppydiske: 8 tommer, 5 1/4 tommer and 3 1/2 tommer diske. Til sammenligning et centimeter-målebånd]]
 
Computere fremstillet i 1980-erne og 1990-erne var stort set alle "født" med diskettedrev. Særligt i 1980-erne var drevene uomgængelige, fordi mange computere havde styresystemet installeret på diskette og krævede den isat for at komme i gang; computere med op til fire drev var ikke ualmindelige. Med billiggørelsen af harddiske blev disketter almindelige som lagermedium for data blandt almindelige computerbrugere, og 1990-erne var disketternes storhedstid. Det var sensationelt, da [[Apple Inc.|Apple]] i [[1998]] lancerede sin [[iMac]] (model [[:en:iMac G3|iMac G3]]), især fordi den ikke havde diskettedrev, men derimod [[CD-ROM]]-drev og [[USB]]-porte i stedet for. Endvidere bevirkede konkurrerende lagermedier, især billiggørelsen af CD-ROM-mediet som lagermedium med en lagerkapacitet svarende til 480-500 disketter (à 1,4 MB), og tilgængeligheden af CD-brændere og CD-RW, at disketterne var upraktiske som medier til langtidslagring. Endvidere bevirkede andre lagermedier som [[USB-nøgle|USB-nøgler med flashhukommelse]], bærbare diske af typerne [[:en:SyQuest EZ 135 Drive|SyQuest]] og Iomegas [[:no:Zip-drive|Zip]], og endeligt udbredelsen af et billigt og hurtigt [[internet]] med mulighed for at downloade data i stedet for at købe disketter i butikkerne, at disketterne gik af brug, og efter 2010 er de fleste masseproducerede computere (af f. eks. Apple, [[IBM]], [[Acer Inc.|Acer]], [[Hewlett-Packard]], [[Compaq]]) "født" uden diskettedrev.
 
==Billeder==
<gallery>
Image:Diskettedrev.jpg|Standard diskettedrevStandarddiskettedrev, sadder engang sad i de fleste stationære computere.
Image:Diskettenlaufwerk.jpg|Diskettedrev set fra front.
Image:Drive ubt 0031.jpeg|Diskettedrev set åben fra bund.
</gallery>
 
== Historie ==
Computere fremstillet i 1980-erne og 1990-erne var stort set alle "født" med diskettedrev. Særligt i 1980-erne var drevene uomgængelige, fordi mange computere havde styresystemet installeret på diskette og krævede den isat for at komme i gang; computere med op til fire drev var ikke ualmindelige. Med billiggørelsen af harddiske blev disketter almindelige som lagermedium for data blandt almindelige computerbrugere, og 1990-erne var disketternes storhedstid. Det var sensationelt, da [[Apple Inc.|Apple]] i [[1998]] lancerede sin [[iMac]] (model [[:en:iMac G3|iMac G3]]), især fordi den ikke havde diskettedrev, men derimod [[CD-ROM]]-drev og [[USB]]-porte i stedet for. Endvidere bevirkede konkurrerende lagermedier, især billiggørelsen af CD-ROM-mediet som lagermedium med en lagerkapacitet svarende til 480-500 disketter (à 1,4 MB), og tilgængeligheden af CD-brændere og CD-RW, at disketterne var upraktiske som medier til langtidslagring. Endvidere bevirkede andre lagermedier som [[USB-nøgle|USB-nøgler med flashhukommelse]], bærbare diske af typerne [[:en:SyQuest EZ 135 Drive|SyQuest]] og Iomegas [[:no:Zip-drive|Zip]], og endeligt udbredelsen af et billigt og hurtigt [[internet]] med mulighed for at downloade data i stedet for at købe disketter i butikkerne, at disketterne gik af brug, og efter 2010 er de fleste masseproducerede computere (af f. eks. Apple, [[IBM]], [[Acer Inc.|Acer]], [[Hewlett-Packard]], [[Compaq]]) "født" uden diskettedrev.
 
== Kilder/henvisninger ==