Versionen fra 21. sep. 2006, 16:43 redigér Barklund (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 11.313 edits m ah, det var 56 facetter, der var optimalt ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 21. sep. 2006, 16:50 redigér fjern redigering Danielle (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 6.719 edits Det ER 58, 56 + top og bund. Gå til næste forskel →
Linje 1: [[Billede:Brillanten.jpeg\|thumb\|300px\|right\|En brillant.]] En '''brillant''' er (oftest) en [[diamant]], som (oftest) er slebet i 5658 flader, [[Facet (overflade)\|facet]]ter. Jo mere perfekt slibningen er, jo større vil det [[optik\|optiske]] lysspil være og jo højere bliver værdien. Det kan også være andre [[ædelsten]]e, der er slebet på samme vis, men som oftest vil der være tale om diamanter. ===Slibningen=== En brillant ligner to afstumpede [[pyramide]]r, som støder sammen, således at de får fælles grundflade. Stenens indfatning griber om denne grundflde. Den øvre (fremadvendte) pyramide er afstumpet med en stor flade (brillantens ''tavlen''). Den nedre pyramide er afstumpet med en mindre flade (brillantens ''kalot''). Indfatningen skjuler i nogle tilfælde den nedre pyramide, men ofte er brillanten dog indfattet ''á jour'', så også den nedre pyramide er synlig. På siderne er den tilslebet med mange facetter – antallet er altid et multiplum af 8, og dertil kommer top og bund. Sidstnævnte er dog ikke altid tilstede. De bedste brillanter er slebet i 56 facetter – 32 foroven og 24 forneden. Almindelige brillanter har dog ofte kun 16, 24 eller 32 facetter. Denne slibeform for ædelstene er opfundet i sidste halvdel af det [[17. århundrede]]. Den er især velegnet for diamanter, som har en naturlig [[oktaeder]]form.

Brillant: Forskelle mellem versioner