Åbn hovedmenuen

Ændringer

m
→‎Opgøret med Leonora Christina: Retter flertydigt link
=== Opgøret med Leonora Christina ===
 
Da den gamle konge, [[Christian 4.]], døde, opstod der en magtkamp mellem [[rigshofmester]] [[Corfitz Ulfeldt]] og hans kone, den uægte kongedatter [[Leonora Christina Ulfeldt|Leonora Christina]], og Frederik 3. og Sophie Amalie. Da Frederik blev konge i 1848, måtte han i første omgang give store indrømmelser. Sophie Amalie så med mistillid på den gamle danske adel, og denne med ikke mindre på hende. Hun gjorde, hvad hun kunne, for at ophidse kongen mod Corfitz Ulfeldt; en medvirkende grund hertil var også det stærke nag, som hun havde fattet til Leonora Christina. Hun beskyttede deres fjender og havde sin del i deres fald 1651. Personlig fik hun også fordel deraf: hun fik Ulfeldts len Hirschholm eller [[Hørsholm Amt|Hørsholm]] (omdannet til et [[amt]]), hvis tilhørende slot hun derpå udstyrede prægtigt, måske endog med en række scener af hendes eget liv, malede af [[Karel van Mander III|Karel van Mander]]; fra 1654 fik hun tillige [[Hven]]. Hun var dernæst den, som i høj grad bidrog til at holde kongen borte fra kongeriget i over et år i 1654-55; lystig levede hoffet i den tid på Flensborghus til Rigsrådets store bekymring.<ref name="Fridericia 170"/>
 
=== Svenskekrigene ===
10.025

redigeringer