Shia-islam: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Yderligere præcisering indledning
m Yderligere præcisering indledning
Linje 1:
'''Shia''' ({{lang-ar|شيعة}} ''shī‘a'', egl. ’parti, gruppe, fraktion’), forkortelse af '''Shia-tu Ali''' ({{lang-ar|شيعة علي}} ''Shī‘at ‘Alī'', ”Alis parti”) er en retning inden for [[islam]] der anser at [[profeten]] [[Muhammed]] udnævnte sin højest rangerende mandelige medlem af sin familie, [[Ali ibn Abi Talib]], som sin retmæssige efterfølger ([[kalif]]). ’Profetens hus’ ([[Ahl al-Bayt]]) udgør en grundlæggende rolle som arvetager af profeten Muhammeds lære. Den største kontrast mellem shia-islam og [[sunni-islam]], de to største retninger inden for islam, er den, at sidstnævnte ikke anser at Muhammad udnævnte en efterfølger og det istedet var op til det [[Umma|muslimske fællesskab]] at udvælge sådan en ved rådslagning (= [[Abu Bakr]], historisk første kalif af det [[Umma|islamiske fællesskab]]).
 
Trosretningen shiisme er som andre islamiske retninger baseret på [[Koranen]] og på lære og traditioner, der stammer fra islams [[profet]] [[Muhammed]]. Shiitter anser dog specielt Muhammeds nære familie, [[Ahlul Bayt|Husets Folk]] for at have en særlig åndelig<ref>Der findes også andre grupperinger, som anser [[Ahlul Bayt|Husets Folk]] for at have særlig åndelig og politisk ret, se evt.: Al-Nawbakhtī, al-Ḥasan ibn Mūsā, ''Kitāb Firaq al-Shī‘a (Shī‘a Sects)'', oversat og introduceret på engelsk af Kadhim, Abbas, Islamic College for Advanced Studies, 2007.</ref><ref>Bahmanpour, M.S., ''The Spiritual Stance of the Shi'a Imams'', Islamic College for Advanced Studies, London, UK – Journal of Shi'a Islamic Studies – Bind I, Nummer 2, første artikel – ''The Spiritual Stance and the Role of Imams from the Holy Family'', side 4-13.</ref> og politisk<ref>Vaezi, Ahmad, ''Shia Political Thought'', Islamic Centre of England, 2004. Kapitel 2, The Concept of Imamate, side 54-56.</ref> ret over samfundet. Endvidere mener man, at [[Ali|ʿAlī ibn Abī Ṭālib]], som var Muhammeds svigersøn og fætter, var den første [[imam]] og den retmæssige stedfortræder<ref>En 'stedfortræder' (ental ''khalīfah'', flertal ''khulāfa’'') anvender shiitter om en, de mener forvalter Guds vilje. Betegnelsen 'efterfølgere' anvendes for de selvvalgte kaliffer efter profeten Muhammeds død. Eftersom Shī‘a islam anser, at der var en række guddommeligt udvalgte kaliffer efter profeten Muhammed, tales der her om 'stedfortrædere' fremfor efterfølgere. Se bl.a.: Butler, Jean og Hoffman, Thomas, ''Gads Leksikon om Islam'', opslag ''Kalif'', side 149-150.</ref> for profeten Muhammed, hvorfor legitimiteten af de første tre 'historiske' [[Kalifat#De fire retledte kaliffer|retledte kaliffer]] benægtes. Selvom shiismen samlet set er en minoritet i den muslimske verden, udgør retningen en majoritet i bl.a. [[Aserbajdsjan]], [[Bahrain]], [[Irak]], [[Iran]] og [[Libanon]]<ref>[http://shiaislam.dk/artikler/introduktion Shiaislam – Shī‘a muslimer i verden], i henhold til World Population Clock og International Data Base (IDB) og The Gulf 2000 Project SIPA.</ref>.