Trelleborg (ringborg): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Robot: Kosmetiske ændringer
m flytter afsnit til mere relevant plads
Linje 86:
Selve opførelsen må have krævet en klar organisation af arbejdsgangen. En mulighed er, at bønder eller trælle under militært opsyn af kongen har stået for opførelsen. Navnet Trelleborg har givet anledning til en formodning om, at borgene var opholdssted for trælle, eller slaver. Denne formodning er blevet tilbagevist med henvisning til, at ''trel'' på oldnordisk har betydningen tømmer, og derfor henviser til selve byggeriets konstruktion.<ref>[http://www.aabne-samlinger.dk/SVM/trelleborg/historie/historien.asp Trelleborg – Historie – Den historiske baggrund]</ref>
 
DenEn anden mulighed, som foreslås er, at den militære organisation alene havde kapacitet til at bygge anlæggene.<ref>Aksel E. Christensen (1970)</ref> Dette synspunkt har siden udgravningen af Fyrkat været det dominerende blandt eksperterne.
 
I 2003 lancerede Niels Hybel en nytolkning af borgene og de andre store vikingetidsanlæg fra perioden ca. 965-980. Pointen i den meget komplekse argumentation er, at borgene er anlagt af den tyske kejsermagt som led i en europæisering af Danmark.<ref>Hybel (2003).</ref> HistorikereAndre historikere har dog afvist denne teori som ren spekulation.<ref>Se f. eks. [http://www.historisktidsskrift.dk/Diskussion/24092004.html; anmeldelse af Anders Bøgh i [[Historisk Tidsskrift]]].</ref>
 
== Ibrugtagen og anvendelse ==
Line 137 ⟶ 139:
 
==== Amatørarkæologernes teser ====
I 2003 lancerede Niels Hybel en nytolkning af borgene og de andre store vikingetidsanlæg fra perioden ca. 965-980. Pointen i den meget komplekse argumentation er, at borgene er anlagt af den tyske kejsermagt som led i en europæisering af Danmark.<ref>Hybel (2003).</ref> Historikere har dog afvist denne teori som ren spekulation.<ref>Se f. eks. [http://www.historisktidsskrift.dk/Diskussion/24092004.html; anmeldelse af Anders Bøgh i [[Historisk Tidsskrift]]].</ref>
De arkæologiske fund i og ved borgene har, især i den løbende debat blandt amatørarkæologer, været benyttet som argumenter for, at borgene er opført i flere etaper, bl.a. skulle voldene være opført tidligere end bygningerne.<ref>[http://www.heimskringla.no/wiki/Nyt_syn_p%C3%A5_trelleborgene Nyt syn på trelleborgene – heimskringla.no]</ref> Denne opfattelse er grundlaget for en fremstilling fra [[2007]], hvor forfatteren argumenterer for, at Trelleborg blev anlagt i flere etaper. I første etape forsøgte man uden held at kristne Danmark med Trelleborg som magtcenter på [[Sjælland]]. Forsøget slog fejl, og Trelleborg blev opgivet som et religiøst og økonomisk samlingspunkt på [[Sjælland]] i begyndelsen af 800-tallet, men siden genanvendt som storgård med bådbygning og anden [[håndværk]]sproduktion i slutningen af vikingetiden, 950-1000. Det er sporene fra den sidste periode, der har givet historikerne den opfattelse, at hele borgen er opført 980-81 med Harald Blåtand som bygherre. Nytolkningen sætter spørgsmålstegn ved den klassiske opfattelse og tegner i stedet billedet af et tidligt Trelleborg, grundlagt under kulturelle påvirkninger fra [[Karl den Store]]s Frankerrige og det arabiske kalifat, styret af abbasidernes første magtfulde kaliffer.<ref>Ishøj Christensen (2007)</ref><ref>[http://www.forlagetloke.dk/ Den store konges borg] (omtale)</ref> Denne forklaring kan løse nogle af de uløste problemer om borgenes formål, men rejser i stedet andre, f.eks. er det besynderligt, at anlæg, der har eksisteret – i alt fald periodisk- i næsten 200 år, ikke omtales i de skriftlige kilder. Dette problem blev rejst længe før Ishøj Christensen skrev sin bog.<ref name="Nielsen 1990">Nielsen, L.C.(1990)</ref>