Lithium: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Oversætter første del af den engelske artikel |
bollocks |
||
Linje 71:
| alt2 = alt2
}}
Ligesom de andre [[alkalimetal]]ler har lithium en enkelt [[valenselektron]], der nemt opgives til dannelse af en [[kation]].<ref name=krebs>{{Cite book|last = Krebs|first = Robert E.|date = 2006|title = The History and Use of Our Earth's Chemical Elements: A Reference Guide|publisher = Greenwood Press|location = Westport, Conn.|isbn = 0-313-33438-2}}</ref> Dette faktum gør lithium til en god leder af både varme og elektricitet, såvel som et stærkt reaktivt grundstof, selvom det dog er det mindst reaktive alkalimetal. Lithiums lave reaktivitet skyldes dets valenselektrons nærhed til dets [[atomkerne|kerne]] (de tilbageværende to elektroner er i [[s-kredsløb|1s-kredsløb]], ved meget lavere energi, og medvirker ikke til kemiske bindinger).<ref name=krebs/>
Lithiummetal er blødt nok til at kunne skæres med en kniv. Når det skæres ud får det en sølvhvid farve, der hurtigt ændres til grå efterhånden som det oxiderer til [[lithiumoxid]].<ref name=krebs/> Selvom det har et af de laveste smeltepunkter af alle metaller (180 °C), er det dog stadig det alkalimetal med højest smelte- og kogepunkt.<ref>{{RubberBible86th}}</ref>
Linje 79:
Lithiums [[termisk ekspansion|termiske ekspansionskoefficient]] er det dobbelte af [[aluminium]]s og næsten fire gange så stor som [[jern]]s.<ref>{{cite web|url=http://www.engineeringtoolbox.com/linear-expansion-coefficients-d_95.html|title = Coefficients of Linear Expansion|publisher = Engineering Toolbox}}</ref> Lithium er [[superleder|superledende]] under 400 [[mikrokelvin|μK]] ved standardtryk<ref>{{Cite journal|doi=10.1038/nature05820|date=2007|author=Tuoriniemi, J|author2=Juntunen-Nurmilaukas, K|author3=Uusvuori, J|author4=Pentti, E|author5=Salmela, A|author6=Sebedash, A|title=Superconductivity in lithium below 0.4 millikelvin at ambient pressure|volume=447|issue=7141|pages=187–9|pmid=17495921|journal=Nature|bibcode = 2007Natur.447..187T }}</ref> og ved højere temperaturer (mere end 9 K) ved mere højt tryk (>20 GPa).<ref>{{Cite journal|doi=10.1126/science.1078535|date=2002|author=Struzhkin, V. V.|author2=Eremets, M. I.|author3=Gan, W|author4=Mao, H. K.|author5=Hemley, R. J.|title=Superconductivity in dense lithium|volume=298|issue=5596|pages=1213–5|pmid=12386338|journal=Science|bibcode = 2002Sci...298.1213S }}</ref> Ved temperaturer under 70 K, gennemår lithium, ligesom natrium, [[diffusionsløs transformation|diffusionsløse faseforandrende transformationer]]. Ved 4,2 K har det et [[Trigonalt krystalsystem|rhombohedralt krystalsystem]]; ved højere temperaturer transformeres det til en [[kubisk rumcentreret krystalstruktur]]. Ved flydende-helium-temperaturer (4 K) er den rhombohedrale struktur oftest forekommende.<ref name="overhauser">{{Cite journal|first = A. W.|last = Overhauser|title=Crystal Structure of Lithium at 4.2 K|doi=10.1103/PhysRevLett.53.64|volume=53|pages=64–65|date=1984|journal = Physical Review Letters|bibcode=1984PhRvL..53...64O}}</ref> Der er fundet flere allotropiske lithiumformer ved højt tryk.<ref>{{cite journal|last1=Schwarz|first1=Ulrich|title=Metallic high-pressure modifications of main group elements|journal=Zeitschrift für Kristallographie|volume=219|pages=376–390|date=2004|doi=10.1524/zkri.219.6.376.34637|issue=6–2004|bibcode = 2004ZK....219..376S }}</ref>
Lithium har en masse-[[Varmekapacitet|specifik varmekapacitet]] på 3,58 kilojoules pr. kilogram-kelvin, hvilket er det højeste ud af alle faste grundstoffer.<ref name="CRC">{{Cite book| author = Hammond, C. R. |title = The Elements, in Handbook of Chemistry and Physics |edition = 81st| publisher =CRC press| date = 2000| isbn = 0-8493-0481-4}}</ref><ref>[http://hilltop.bradley.edu/~spost/THERMO/solidcp.pdf THERMO] {{wayback|url=http://hilltop.bradley.edu/~spost/THERMO/solidcp.pdf |date=20140221201009 |df=y }}</ref> Af denne grund anvendes lithiummetal ofte i forbindelse med [[kølervæske|afkøling]] ved forskellige typer [[varmeoverførsel]].<ref name=CRC/>
===Kemi og forbindelser===
Lithium reagerer nemt med vand, men med betydeligt mindre energi end andre alkalimetaller. Reaktionen danner [[hydrogen]]gas og [[lithiumhydroxid]] i vandig opløsning.<ref name=krebs/> På grund af dets reaktivitet med vand opbevares lithium normalt forsegnet med hydrocarbon - ofte [[vaseline]]. Selvom de tungere alkalimetaller kan opbevares i stoffer med større massefylde, såsom [[mineralolie]]r, er lithiums massefylde ikke stor nok til at det kan nedsænkes fuldstændigt i disse væsker.<ref name=emsley>{{Cite book|last=Emsley |first=John |title=Nature's Building Blocks |publisher=Oxford University Press |location=Oxford|date=2001 |isbn=0-19-850341-5}}</ref> I fugtig luft får lithium hurtigt et sort lag af [[lithiumhydroxid]] (LiOH og LiOH·H<sub>2</sub>O), [[lithiumnitrid]] (Li<sub>3</sub>N) og [[lithiumcarbonat]] (Li<sub>2</sub>CO<sub>3</sub>, resultatet af en sekundær reaktion mellem LiOH og [[kuldioxid|CO<sub>2</sub>]]).<ref name="kamienski" />
[[File:Butyllithium-hexamer-from-xtal-3D-balls-A.png|thumb|left|[[n-butyllithium]]-fragment i en krystals hexameriske struktur]]
| |||