Clint Eastwood: Forskelle mellem versioner

'''Clinton "Clint" Eastwood jr.''' (født [[31. maj]] [[1930]]) er en [[USA|amerikansk]] [[skuespiller]] og [[filminstruktør]] og [[musiker]]. Clint Eastwood er en af få instruktører og skuespillere, der har vundet 5fem [[Oscaruddelingen|Oscar]]priser. Han har i {{CURRENTYEAR}} instrueret 33 film.

Eastwood brød igennem som [[Westernfilm|western]]-skuespiller i [[1960'erne|tresserne]], først i tv-serien ''[[Rawhide (TVtv-serie)|Rawhide]]'', siden som [[Manden uden navn]] i [[Sergio Leone]]s [[Spaghettiwesternspaghettiwestern]]s.

I halvfemserne1990'erne fik Eastwood sit afgørende gennembrud som filminstruktør med western-filmen ''[[De nådesløse]]'' ([[1992]]), hvor han selv spillede hovedrollen. Han havde allerede i 1976 et færdigt manuskript til denne film, men ville vente med indspilningen, indtil han selv var gammel nok til at spille hovedrollen som afdanket revolvermand. Hans skuespil i denne film er bl.a. blevet betegnet som "''den mest tilfredsstillende optræden. Der er ingen som ham''".<ref>{{cite news|url=http://movies.nytimes.com/movie/review?res=9E0CE7DB103EF934A3575BC0A964958260| last=Canby|first=Vincent|authorlink=Vincent Canby|title=Unfo|date=7. august, 1992|accessdate=17. januar 2011|work=The New York Times}}</ref>

Ved siden af filmkarrieren har Clint Eastwood også udgivet musik, og han blev i [[1986]] valgt som borgmester i [[Carmel-by-the-Sea]], [[Californien]], hvor han blevsad ipå embedetposten i to år.

Eastwoods debut som skuespiller foregik i en birolle som laboratorieassistent i [[1955]] i filmen ''[[Revenge of the Creature]]''.<ref name="McG64">McGilligan, p. 64</ref> I de følgende tre år havde han småroller i filmene ''[[Lady Godiva of Coventry]]'', ''[[Never Say Goodbye (1956 film)|Never Say Goodbye]]'' og ''[[Escapade in Japan]]'', samt en rolle som speaker i ''[[Francis in the Navy]]''.<ref>Fitzgerald & Magers, p. 264</ref><ref>McGilligan, p. 80</ref><ref name="McG81">McGilligan, p. 81</ref> I 1959 optrådte han som gæst i TV tv- serien ''[[Maverick]]'', hvor [[James Garner]] spiller hovedrollen.<ref name="McG87">McGilligan, p. 87</ref>

[[Fil:Clint Eastwood-Rawhide publicity.JPG|thumb|upright|Eastwood i ''[[Rawhide (TVtv-serie)|Rawhide]]'', 1961.]]

Eastwood fik sit gennembrud som skuespiller i rollen som Rowdy Yates i CBS' TV tv- western seriewesternserie ''Rawhide'' i sommeren 1958,.<ref name="McG95">McGilligan, p. 95</ref><ref name="Eliot45">Eliot, p. 45</ref>. Personligt var han ikke helt tilfreds med rollen, somidet han, i en alder af 28, følte, at figuren var for ungdommelig persontil, at han kunne identificere sig med den.<ref>{{cite news|author=Miller, Kenneth|url=http://www.readersdigest.com.au/content/rd-face-to-face-clint-eastwood/|title=RD Face to Face: Clint Eastwood|work=[[Reader's Digest|Reader's Digest Australia]]|archiveurl=https://web.archive.org/web/20080726195125/http://www.readersdigest.com.au/content/rd-face-to-face-clint-eastwood/|archivedate=July 26, 2008 | deadurl = yes }}</ref> ''Rawhide'' havde præmierepremiere i januar 1959<ref>O'Brien, p. 29</ref> og nåede efter blot tre uger top&nbsp;20 i TV tv-ratings. Selv om serien aldrig vandt en [[Emmy Award|Emmy]], var den en stor succes i adskillige år med et højdepunkt i seertallene mellem oktober 1960 og april 1961.<ref name="McG110">McGilligan, p. 110</ref> Optagelserne af episoderne til ''Rawhide'', som blev indspillet i årene 1959–65, var nogle af de største udfordringer i Eastwoods karriere. Han filmede ofte seks dage om ugen i op mod 12 timer dagligt.<ref name="McG110"/><ref name="McG111">McGilligan, p. 111</ref> Selv om dens popularitet dalede i løbet af 1963, fortsatte ''Rawhide'' indtil 1965, hvor Eastwood tjente $119.000, mens han i den første sæson blot fik udbetalt $750 for hver optræden.<ref>McGilligan, p. 125</ref>

Clint Eastwood blev engageret til hovedrollen i ''[[En nævefuld dollars]]'' på en kontrakt, der gav $15.000 i løn for elleve&nbsp; ugers arbejde samt en bonus i form af en [[Mercedes-Benz|Mercedes]] ved engagementets afslutning.<ref name="Eliot59">Eliot, p. 59</ref><ref name="McG128">McGilligan, p. 128</ref>

I denne film fra [[1964]] fik Eastwood sit gennembrud som skuespiller i hovedrollen som manden uden navn. Leone omplantede [[Akira Kurosawa]]s ''[[Yojimbo]]'' til en westernby i det mexikanske-texanske grænseområde, og den faldt godt ind i [[tidsånden]], hvor begrebet [[antihelt]] var ved at blive født. Filmen vakte opsigt for sin specielle billedstil, men også for sin kynisme og voldsomhed. Efterfølgeren ''[[Hævn for dollars]]'' og især den tredje film i Leones trilogi ''[[Den gode, den onde og den grusomme]]'' har givet Eastwood en kultstatus inden for western-genren.<ref name="Fischer, Landy & Smith" />

Eastwood har senere udtalt om sin forvandling fra TVtv-western heltwesternhelt til helten i ''En nævefuld dollars'': "I ''Rawhide'' blev jeg forfærdelig træt af rollen som den konventionelle pæne fyr. Helten, som kysser ældre damer og hunde og opfører sig venligt overfor alle og enhver. Jeg besluttede derfor, at tiden var kommet til at spille antihelt."<ref>Hughes, p. 4</ref> Eastwood medvirkede derfor selv til at skabe figuren [[Manden uden navn]] og give denne sit særlige karakterpræg.

{{quotation|"Jeg ønskede at spille på en måde, hvor jeg økonomiserede med ordene og samtidig skabte en komplet følelse af nærvær og følelse. Det var præcis den rolle, jeg havde stræbt efter i lang tid, en rolle, hvor jeg kunne koncentrere mig om plottet og referere til det, der var sket tidligere. Det var en lettelse ovenpåoven på den frustration, jeg følte, efter at have spillet med i ''Rawhide'' i så lang tid. Jeg fik den opfattelse, at jo mindre han sagde, jo stærkere blev han, ligesom han voksede i publikums fantasi.<ref>McGillagan (1999), p.133</ref>}}

Dog måtte han som ikke-ryger bøje sig for [[Sergio Leone]]'s krav om, at det var afgørende for skabelsen af den ensomme hævner, at denne var [[cigar]]ryger.<ref name="McG131">McGilligan, p. 131</ref>

''En nævefuld dollars'' var en milepæl i udviklingen af [[spaghettiwestern]]s, med Leone som skaber af en mere lovløs og ensom helt i en trøstesløs verden end de traditionelle westerns, ligesom den udfordrede den amerikanske stereotyp om en western-helt. ''Manden uden navn'' var en nyskabelse inden for genren, og det er hans moralske tvetydighed, der har givet ham betegnelsen [[antihelt]].<ref name="McG131" /> Filmens umiddelbare succes i Europa bidrog til, at Eastwood blev en af de store stjerner i italiensk film.<ref>Mercer, p. 272</ref> På denne baggrund blev han tilbudt hovedrollen i ''[[Hævn for dollars]]'' (1965), den anden film i trilogien. Rettighederne til denne og den afsluttende film i trilogien ''[[Den gode, den onde og den grusomme]]'' blev solgt til [[United Artists]] for omkring $900.000.<ref name="McG148">McGilligan, p. 148</ref> Trilogien blev dog først frigivet i [[USA]] i 1967, hvor alle tre film fik stor kommerciel succes, og den fastslog Eastwoods ry som en af de store filmstjerner.<ref name="McG157">McGilligan, p. 157</ref> Hovedårsagen til filmenes sene udgivelse i USA var, at filmselskabet frygtede en retssag om ophavsretten til ''En nævefuld dollars''.<ref name="McGillagan144">McGillagan (1999), p.144</ref>

[[Lee Van Cleef]], som havde været ispillet tæt samspilsammen med Eastwood i ''Hævn for dollars'', og [[Eli Wallach]], som var kendt som karakterskuespiller, blev castet til de to store biroller i ''Den gode, den onde og den grusomme''. Eastwood stillede store krav for at medvirke, et honorar på $250.000, endnu en [[Ferrari]] og 10 % af overskuddet i USA, hvis filmen blev udgivet der.<ref name="McGillagan152">McGillagan (1999), p.152</ref> Han mente, at rollen som ''Tuco'' (Wallach) overskyggede hans egen rolle og sagde til Leone:

De fleste amerikanske anmeldelser af trilogien var meget negative, hvilket markerede starten på Eastwoods kamp for at vinde kritikernes respekt.<ref name="McG158">McGilligan, p. 158</ref> ''[[Time (magasin)|Time]]'' havde dog opmærksomheden rettet mod skuespillerpræstationerne og fremhævede især Eastwoods fremtræden, støttet af nogle få andre, bl.a. [[Vincent Canby]] og [[Bosley Crowther]] fra ''The New York Times''.<ref>{{cite news|last=Crowther|first=Bosley|title=A Fistful of Dollars (1964)|url=http://select.nytimes.com/gst/abstract.html?res=F40910FC3F5D107B93C0A91789D85F438685F9&scp=1&sq=A+Fistful+of+Dollars&st=p|work=[[The New York Times]]|date=February 2,. februar 1967|accessdate=January 9,. januar 2011}}</ref>

Ved afslutningen af den tredje Leone - film var Eastwood blevet træt af instruktørens perfektionisme og insisteren på at filme samme scene fra mange forskellige vinkler.<ref name="McGillagan155">McGillagan (1999), p.158</ref> Eastwood afviste derfor at spille rollen som ''Harmonica'' i ''[[Vestens hårde halse]]'' i (1968), selv om Leone personligt fløj til [[Los Angeles]] for at udlevere manuskriptet til ham. I stedet fik [[Charles Bronson]] rollen.<ref name="McGillagan155" /><ref Group="note"> Filmen nævnes ofte ved sin originaltitel ''Once Upon a Time in the West'' på danske filmsites. Et vedholdende rygte om, at de tre hovedrolleindehavere fra ''Den gode, den onde og den grusomme'' fik tilbudt rollerne som de tre revolvermænd i filmens åbningsscene, men at Eastwood afslog, har Eastwood selv benægtet, ligesom [[Ennio Morricone]] i et interview har omtalt dette rygte som "usandsynligt"</ref>

Samtidig med indspilningerne af trilogien havde Eastwood påtaget sig forskellige roller i andre film. Baseret på indtægterne fra trilogien fik Eastwood i samarbejde med sin manager Irving Leonard etableret [[Malpaso Productions]], et produktionsselskab, navngivet efter hans ejendom i [[Monterey County]].<ref name="McGillagan162">McGillagan (1999), p.162</ref><ref>Eliot (2010), s. 84</ref> Leonard blev præsident for selskabet og indgik i [[1967]] i et samarbejde med United Artist om ''[[Klyng dem op]]''. Filmen er en ret brutal western, hvor Eastwood spiller rollen som en mand, der overlever en hængning og derefter søger hævn over sine fjender.<ref name="McGillagan160">McGillagan (1999), p.160</ref> Eastwood fik betydelig indflydelse på castingen til filmen samt et honorar på $400.000 og 25 % af nettoindtægterne.<ref name="McGillagan160"/> Filmen blev straks efter lanceringen en stor publikumssucces og indspillede flere indtægter end ''Den gode, den onde og den grusomme'' havde gjort.<ref name="el85>

Eliot (2010), s. 85</ref> Overskuddet fra filmen medvirkede til, at Malpaso blev en magtfaktor som uafhængigt selskab i [[Hollywood]]</ref> og understøttede Eastwoods betydning for ''United Artists'', som med denne film fik sit hidtil største overskud på et enkelt projekt.<ref name="el85/>

Sideløbende hermed arbejdede han på filmen ''[[Coogan's Bluff (film)|Coogan's Bluff]]''. [[Universal Studios]] tilbød ham $1 million i honorar, hvilket mere end fordoblede hans tidligere indtjening på en enkelt film.<ref name="McGillagan165">McGillagan (1999), p.165</ref><ref>Munn, p. 70</ref> Universals direktør [[Jennings Lang]] engagerede først [[Alex Segal]] som instruktør, men måtte opgive denne plan og foreslog i stedet [[Don Siegel]] som ny instruktør. Eastwood var ikke bekendt med Siegels tidligere arbejder, men Lang arrangerede et møde mellem dem, hvor de blev gode venner og påbegyndte et tæt samarbejde, som fortsatte i en årrække.<ref name="McGillagan167">McGillagan (1999), p.167</ref> Filmen blev en stor publikumssucces i [[USA]].<ref name="McGillagan169">McGillagan (1999), p.169</ref> fra [[1968]] I denne [[politifilm]] spillede han en ranger fra [[Arizona]], der skal finde en undsluppen forbryder i [[New York City|New York]], hvilket dannede grundlag for tv-serien [[McCloud]].<ref name="McGillagan167"/>

[[Brian G. Hutton]] instruerede i 1968 krigsfilmen ''[[Ørneborgen (film)|Ørneborgen]]'', hvor [[Richard Burton]] optrådte som leder af en gruppe, der skulle erobre [[Gestapo]]'s hovedkvarter i bjergene. Eastwood apillede rollen som hans næstkommanderende og fik et honorar på $850.000 for sin deltagelse. Kort før julen ijul [[1969]] døde Eastwoods manager gennem adskillige år, Irving Leonard, i en alder af blot 53 år. Han blev erstattet med [[Bob Daley]], som efter Leonards ønske fik en fremtrædende rolle i produktionen, assisteret af Roy Kaufman og Howard Bernstein.<ref>McGillagan (1999), p.177</ref>

I ''[[Når guldfeberen raser]]'', der blev indspillet i 1969, spillede Eastwood bl.a. sammen med [[Lee Marvin]] i en [[musical]] - komedie, hvor de to mandlige hovedpersoner deler samme kone. I sin næste film ''[[Han kom, Han så, Han skød]]'' (1970) var Eastwood vendt tilbage til samarbejdet med Don Siegel, der instruerede denne western - komedie, som havde [[Shirley MacLaine]] i den kvindelige hovedrolle. Eastwood spiller her stadig den mystiske, ubarberede fremmede, som ryger cigar, men samtidig er der stærke elementer af den komedietradition, han havde lanceret i ''Når guldfeberen raser''. Senere i karrieren byggede Eastwood videre på at forene disse to ingredienser i sine film.<ref>Schickel, p. 226</ref><ref>{{cite news|last=Kauffman|first= Stanley|title=Stanley Kauffman on Films|work=[[The New Republic]]|date=August 1, 1970}}</ref>

Kort efter var der premiere på ''([[Kellys Helte]])'', endnu en krigsfilm instrueret af Brian G. Hutton. Den blev optaget i [[Jugoslavien]] og [[London]] i [[1969]]. Det var den sidste film med deltagelse af Eastwood, som ikke var produceret af hans eget selskab Malpaso Productions.<ref name="McG184">McGilligan, p. 184</ref> Denne film fik fortrinsvis positive anmeldelser for sin anti -krigs indstillingantikrigsindstilling.<ref name="McG184"/>

Allerede under optagelserne af ''Rawhide'' havde Eastwood interesseret sig for instruktion, og han foreslog bl.a.blandt andet, at en scene med en bissende flok [[kvæg]] kunne forbedres ved, at han red ind i flokken med et [[kamera]] på hesten. Det førte til, at han fik lov til at instruere nogle trailere, men ikke et afsnit af selve filmenserien.<ref name="el64"> Eliot (2010), da. udg., s. 64</ref> Leones stil inspirerede ham også til at instruere, især måden, hvorpå denne filmede nærbilleder og ændrede genrens konventioner om skudscener.<ref name="el66"> Eliot (2010), da. udg., s. 66</ref>

Hans drøm om helt selvstændigt at instruere en film blev virkeliggjort med ''[[Mørkets melodi]]'', indspillet i [[1971]]. Dette blev et markant vendepunkt for Eastwood, idet hans første film som [[instruktør]] var meget forskellig fra hans tidligere filmoptrædener.<ref>Eliot (2010, s. 112</ref>) Filmoptagelserne startede i [[Monterey]] i september [[1970]] og inkluderede optagelser fra årets [[Monterey Jazz Festival]].<ref name="McG194">McGilligan, p. 194</ref> Filmen handler om en [[jazz]] -discjockey (Eastwood), der har en tilfældig affære med en kvindelig lytter, spillet af [[Jessica Walter]]. Filmen fik fine anmeldelser, hvor det [[drama]]tiske samspil mellem de to hovedrolleindehavere blev fremhævet.<ref name="McG195">McGilligan, p. 195</ref>

Da [[Sean Connery]] samme år bekendtgjorde, at han ville stoppe sine optrædener som [[James Bond]], blev Eastwood tilbudt rollen, men han afslog høfligt med den begrundelse, at kun en engelsk skuespiller kunne spille denne rolle.<ref>{{cite news|last=Boucher|first=Geoff|title=Clint Eastwood as Superman or James Bond? 'It could have happened,' he says|work=[[Los Angeles Times]] Hero Complex|date=7. september 2010|archiveurl=http://www.webcitation.org/5uuAyMleF|archivedate=December 11,. december 2010|url=http://herocomplex.latimes.com/2010/09/07/clint-eastwood-as-superman-or-james-bond-it-could-have-happened-he-says|deadurl=no}}</ref><ref>[http://www.independent.co.uk/arts-entertainment/films/features/james-bond-8-actors-who-turned-down-a-licence-to-kill-from-liam-neeson-to-hugh-jackman-10405137.html ''James Bond: 8 actors who turned down a licence to kill from Liam Neeson to Hugh Jackman, The Independent, 22. juli 2015]</ref>

''[[Dirty Harry]]'' fra 1971 var Eastwoods debut som [[Harry Callahan]]. I denne første af fem film om politiofficeren skabte Eastwood prototypen på en ny slags filmdetektiv: en som ikke tøver med at overskride professionelle og etiske grænser i jagten på sin egen form for retfærdighed, især når loven håndhæves dårligt af et udueligt bureaukrati.<ref>Lichtenfeld, p. 23</ref> Dirty Harry -arketypen viger heller ikke tilbage fra at dræbe: i alle [[Dirty Harry (filmserie)|''Dirty Harry''-filmene]] ser man Callahan dræbe kriminelle, der ofte er psykotiske mordere.<ref name="McG205">McGilligan, p. 205</ref> Han retfærdiggør denne adfærd ved at sige, at den "skaber resultater" ved at reducere kriminaliteten. Denne begrundelse gør sjældent indtryk på hans overordnede, som ofte truer ham med suspension og afsked. Callahans signaturvåben er en [[Smith & Wesson Model 29]] [[.44 Magnum]] [[revolver]], som han bruger i alle filmene. Revolverens fremtrædende rolle i filmene gjorde den øjeblikkeligt til en populær salgsvare i [[USA]].<ref name="Communications2003">{{cite journal|last=Hicks|first=Jerry|title=A Line to Remember|work=Orange Coast|url=https://books.google.com/books?id=TAQEAAAAMBAJ&pg=PA23|accessdate=January 13,. januar 2011|date=Marchmarts 2003|page=23|issn=02790483}}</ref><ref>Sweeney, p. 21</ref>

Hans næste hovedrolle var i en western ''[[Joe Kidd]]'' (1972), som er baseret på en virkelig hændelse, hvor [[Reies Lopez Tijerina]] havde indtaget en retsbygning i [[Tierra Amarilla]], [[New Mexico]] i juni [[1967]]. Under indspilningerne fik Eastwood symptomer på en infektion i [[bronkie]]rne og blev flere gange angrebet af panik.<ref name="McG219">McGilligan, p. 219</ref> I 1973 instruerede Eastwood for første gang en western, ''[[En fremmed uden navn]]'', hvor han også havde hovedrollen. Filmens moralske og overnaturlige tema blev senere udbygget i ''Pale Rider'' (1985). Plottet var det på dette tidspunkt velkendteet velkendt tema, med Eastwood som en mystisk fremmed, der bliver hyret til at beskytte et lille samfund mod tre banditter, der starstår foran løsladelse. Der er nogle svagheder i plottet, som dog kompenseres ved sort humor, tydeligt inspireret af Leone.<ref name="McG221">McGilligan, p. 221</ref> [[John Wayne]], som havde afslået en af de større roller i filmen, skrev et brev til Eastwood kort efter premieren, hvor han beklagede sig over, at ”landsbyens beboere ikke repræsenterede den sand ånd hos de amerikanske pioneer, den ånd, som gjorde Amerika stort".<ref>Schickel, p. 291</ref>

På dette tidspunkt begyndte han at prikke hul i det hårdkogte image, han havde fået som ''[[Manden uden navn]]'' og ''[[Dirty Harry]]''. Det var allerede så småt påbegyndt i ''[[En mand, syv kvinder]]'' .<ref name="El105/> Eastwoods næste projekt var således instruktionen af ''[[Hun hed Breezy]]'' (1973), en film om en kærlighedsaffære mellem en midaldrende mand og en teenagepige. Under castingen til denne film stødte Eastwood på [[Sondra Locke]] for første gang, hvilket blev anledningen til hendes deltagelsemedvirken i betydelige roller i seks af hans film i løbet af de følgende ti år.<ref name="McG229">McGilligan, p. 229</ref> Selv om Eastwood havde bemærket Lockes talent, fik [[Kay Lenz]] hovedrollen i Breezy, hvor [[William Holden]] spillede rollen som den midaldrende mand.<ref name="McG230">McGilligan, p. 230</ref>

Efter at have indspillet den anden film i [[Dirty Harry (filmserie)|''Dirty Harry''-serien]], ''[[Dirty Harry går amok]]'' (''Magnum Force''), spillede Eastwood i 1974 hovedrollen i ''Thunderbolt and Lightfoot'', en krimikomedie, hvor [[Jeff Bridges]] blev nomineret til en [[Academy Award]]Oscar for "bedste mandlige birolle"]].<ref name="McG241">McGilligan, p. 241</ref>

I 1975 var han tilbage som instruktør, men samtidig indehaver af hovedrollen i ''[[Kold hævn]]'', hvor han spiller en tidligere revolvermand, der har ændret sin løbebane og er blevet [[professor]]; imidlertid beslutter han sig for at vende tilbage til sin gamle "profession" en enkelt gang mere. For at kunne spille rollen måtte Eastwood lære [[bjergbestigning]], før optagelserne startede i [[Grindelwald (Schweiz)|Grindelwald]] den 12. august 1974.<ref>Schickel, p. 314</ref><ref name="McG244">McGilligan, p. 244</ref> Filmen blev kommercielt en fiasko, og Eastwood anklagede [[Universal Studios]] for dårlig promovering af den. Han brød herefter med selskabet og skrev kontrakt med [[Warner Bros.]]. Dette samarbejde løber stadig i {{CURRENTYEAR}}.<ref name="McG256">McGilligan, p. 256</ref>

''[[Øje for øje (film)|Øje for øje]]'' fra [[1976]] er en western, inspireret af [[Asa Carter]]s roman fra [[1972]] med samme titel.<ref name="McG257">McGilligan, p. 257</ref> Hovedrollen som Josey Wales (spillet af Eastwood) er lederen af en deling af sydstatshæren, der opererer som [[guerilla]], fordi den har nægtet at overgive sig efter afslutningen af [[Den amerikanske borgerkrig]]. Sondra Locke, som Eastwood havde lagt mærke til under castingen til ''Breezy'', var for første gang indehaver af den kvindelige hovedrolle i en film med Eastwood.<ref name="McG264">McGilligan, p. 264</ref> Efter premieren i sommeren 1976 blev filmen rost af de fleste kritikere, som så Eastwoods rolle som "ikonisk" i bedømmelsen af USA's tidlige historie og nationens betingelser efter borgerkrigen.<ref name="McG266">McGilligan, p. 266</ref> [[Roger Ebert]] sammenlignede styrken i Eastwoods portræt af Josey Wales med hans "mand uden navn" i Leones trilogi og roste filmens atmosfære.<ref>{{cite news|url=http://rogerebert.suntimes.com/apps/pbcs.dll/article?AID=/19760101/REVIEWS/601010306/1023|last=Ebert|first=Roger|authorlink=Roger Ebert|title=The Outlaw Josey Wales|work=[[Chicago Sun-Times]]|date=January 1, 1976|archiveurl=http://www.webcitation.org/5vy3Pz9eG|archivedate=January 23,. januar 2011|deadurl=no}}</ref> Filmen var på listen over ''Time'''s "Top 10 Film fra året 1976".<ref name="McGilligan267">McGilligan, p. 267</ref>

Eastwood blev tilbudt rollen som ''Benjamin L. Willard'' i [[Francis Ford Coppola|Francis Coppola'sCoppolas]] ''[[Apocalypse Now]]'', men afslog, fordi han - i denne periode, hvor han havde flere projekter i gang - ikke kunne finde tid til at tilbringe flere uger på [[Filippinerne]], hvor store dele af optagelserne foregik.<ref name="McG268">McGilligan, p. 268</ref><ref>Kitses, p. 305</ref> Han afslog også et tilbud om en større rolle i en anden film omhandlende [[Vietnamkrigen]].<ref name="McG268"/> I stedet gik han i gang med indspilningen af den tredje ''Dirty Harry'' -film, ''[[Dirty Harry renser ud]]'' (''The Enforcer'') (1976), som blev hans hidtil største salgssucces med en indtjening på $100&nbsp;million på verdensplan.<ref name="McG278">McGilligan, p. 278</ref>

I 1977 var Eastwood både instruktør og indehaver af hovedrollen i ''[[Pansernæven]]'' med Locke i den kvindelige hovedrolle og [[Pat Hingle]], [[William Prince]], [[Bill McKinney]] og [[Mara Corday]] i andre større roller. Eastwood spiller en alkoholiseret politibetjent, som får til opgave at eskortere en prostitueret (Locke) fra [[Las Vegas]] til [[Phoenix (Arizona)|Phoenix]], hvor hun skal vidne mod er fremtrædende medlem af [[mafia]]en. Denne opgave er yderst vanskelig at gennemføre, fordi mange tvivlsomme elementer er interesserede i at undgå kvindens vidneudsagn. Filmen blev en moderat publikumssucces og fik som de fleste af Eastwoods 1970'er -film en blandet modtagelse hos anmelderne.<ref>{{cite news|last=Ebert|first=Roger|authorlink=Roger Ebert|url=http://rogerebert.suntimes.com/apps/pbcs.dll/article?AID=/19770101/REVIEWS/701010304/1023|title=The Gauntlet|work=[[Chicago Sun-Times]]|date=1. januar 1977|archiveurl=http://www.webcitation.org/5uuCeuD0o|archivedate=11. december 11, 2010|deadurl=no}}</ref>

Året efter havde han hovedrollen i ''[[Bankekød til slemme drenge]]'', hvor han spiller en trucker, der leder efter sin forsvundne kæreste (Locke), ledsaget af sin bror, spillet af [[Geoffrey Lewis]]) og en [[orangutang]] ved navn Clyde. Filmen er i højere grad en komedie end en spændingsfilm med mange absurde scener, men blev en stor kommerciel succes bade i biograferne, men også som box - udgave.<ref name="McG302">McGilligan, p. 302</ref>

Eastwoods næste opgave var hovedrollen som [[Frank Morris (fange)|Frank Morris]] i filmen ''[[Flugten fra Alcatraz]]'', indspillet i [[1979]]. Filmen er en rekonstruktion af den muligvis eneste vellykkede flugt fra det berygtede amerikanske fængsel på øen [[Alcatraz]]. Den blev produceret af [[Paramount Pictures|Paramount]], og blev officielt instrueret af [[Don Siegel]]. Imidlertid opstod der uoverensstemmelser mellem denne og Eastwood under optagelserne. Problemerne udviklede sig til "en konstant kamp .. om kontrollen med hvert eneste aspekt af filmen",<ref> Eiliot (2010) da. udg., s. 168-69</ref> som blev den sidste i rækken af film, hvor de to samarbejdede.<ref>McGilligan, p. 307</ref> Frank Rich fra ''[[Time (magazine)|Time]]'' var en af en række anmeldere, der vurderede filmen som yderst vellykket, "opfindsom, præcis og spændende".<ref>Zmijewsky, p. 213</ref> ''[[The New York Times]]''' anmelder undlod at nævne Siegels instruktion, men skrev begejstret om hovedrolleindehaveren:<ref>Eliot (2010), dansk udgave, s. 170</ref>

Disse initiativer blev gennemført kort efter premieren på ''[[Bronco Billy]]'', hvor Eastwood har hovedrollen som en ejeren af et Wild West Show, der er i økonomiske vanskeligheder. Filmen fik fine anmeldelser, og [[soundtrack]]et med [[countrymusik]] blev populært, men publikum svigtede i biograferne.<ref>Eliot (2010), dansk udgave, s. 172</ref> Richard Schickel har i sin biografi over Eastwood argumenteret for, at Bronco Billy er Eastwoods mest selvbiografiske karakter.<ref>Schickel, p. 362</ref><ref>Schickel, p. 365</ref><ref Group="note"> Biografien dækker perioden indtil 1996</ref>

Filmen var en af de relativt sjældne kommercielle fiaskoer i Eastwoods karriere,<ref name="Maslin 1280">{{cite news|last=Maslin|first= Janet|authorlink=Janet Maslin|title=Any Which Way You Can (1980): Screen: Clint and Clyde|url=http://movies.nytimes.com/movie/review?res=9E03E7DB1339F934A25751C1A966948260|work=[[The New York Times]]|date=December 17,. december 1980|archiveurl=http://www.webcitation.org/5vckh1zY1|archivedate=9. januar,jauar 2011 | deadurl = no }}</ref> men blev rost af mange anmeldere, bl.a. andre Janet Maslin i ''The New York Times'', som roste instruktionen og fandt, at filmen var "the best and funniest Clint Eastwood movie in quite a while".<ref>{{cite news|last=Maslin|first= Janet|authorlink=Janet Maslin|title=Bronco Billy (1980): Eastwood Stars and Directs 'Bronco Billy'|work=[[The New York Times]]|url=http://movies.nytimes.com/movie/review?res=9C01E5D61638F932A25755C0A966948260|date=11. juni, 1980|archiveurl=http://www.webcitation.org/5vckcsP1W|archivedate=January 9,. januar 2011|deadurl=no}}</ref>

Senere samme år var Eastwood indehaver af hovedrollen i efterfølgeren til ''[[Bankekød til slemme drenge]]'', ''[[Seje bøffer og hårde bananer]]'', som var blandt årets fem mest indtjenende film.<ref name="Maslin 1280"/><ref>{{cite web|url=http://www.boxofficemojo.com/yearly/chart/?yr=1980|title=1980 Yearly Box Office Results at Boxofficemojo.com|publisher=|accessdate=27. november, 2014}}</ref>

I 1982 instruerede Eastwood ''[[Honkytonk Man]]'', hvor han også havde hovedrollen som en [[westernmusik]]er, der lider af [[tuberkulose]]. Han er i den centrale del af denne flmfilm på vej til [[Nashville, Tennessee]], hvor han skal medvirke i en optagelse af en countrysang. På denne rejse bliver han ledsaget af en ung nevø, som spilles af hans egen søn, [[Kyle Eastwood|Kyle]]. Filmens blanding af humor og tragedie blev kritiseret af de amerikanske anmeldere, men fik en meget fin omtale i [[Frankrig]].<ref>Schickel, p. 383-84</ref> Filmen er senere blevet rangeret med den meget høje rating på 93&nbsp;procent på [[Rotten Tomatoes]].<ref>{{cite web|url=http://www.rottentomatoes.com/m/honkytonk_man/|title=Honkytonk Man (1982)|publisher=Rotten Tomatoes|accessdate=1. maj, 2011}}</ref> Tidligere samme år havde Eastwood instrueret og produceret ''[[Firefox]]'', en film om [[den kolde krig]], hvor han også havde hovedrollen. Den havde imidlertid premiere efter frigivelsen af ''Honkytonk Man''.<ref Group="note"> Derfor nævnes den i filmografier ofte som efterfølger til Westerndramaet.</ref>

Den fjerde ''Dirty Harry'' -film, ''[[Dirty Harry vender tilbage]]'', blev i modsætning til de tre foregående instrueret af Eastwood. Den blev optaget i sommeren [[1983]] og omtales som den mest dystre og voldelige i serien om Harry Callahan.<ref>Zmijewsky og Pfeiffer, p. 232</ref> Filmen blev den sidste, hvor han spillede sammen med Locke. Hun spiller en kunstner, der sammen med sin søster har været udsat for massevoldtægt. Manuskriptet blev oprindelig sendt til Locke af [[Earl Smith]], men Eastwood så mulighederne for at omplante handlingen til en Dirty Harry -film og købte rettighederne til manuskriptet.<ref name="el182"> Eliot (2010) da. udg. s. 182</ref> Udtrykket "[[Go ahead, make my day]]", som stammer fra en scene tidligt i filmen, bliver nævnt som en af filmhistoriens udødelige replikker, og blev bl.a. benyttet af [[Ronald Reagan]] i en tale til kongressen og senere under dennes genvalgskampagne til [[præsident]]embedet i [[USA]] i 1984.<ref>Smith, p. 100</ref><ref>{{cite web|url=http://www.afi.com/Docs/100Years/quotes100.pdf|title=Frankly, My Dear, I Don't Give A Damn|publisher=[[AFI's 100 Years... 100 Movie Quotes]], [[American Film Institute]]|archiveurl=http://www.webcitation.org/5x1HnwHWc|archivedate=March 7,. marts 2011 | deadurl = no }}</ref><ref>Rogin, p. 7</ref> Filmen blev ikke blot den næststørste kommercielle succes blandt ''Dirty Harry'' -filmene med en indtjening på $70&nbsp;millioner, men opnåede også særdeles positive anmeldelser.<ref>McGilligan, p. 352</ref><ref name="el183"> Eliot (2010) da. udg. s. 183</ref> Eastwood fik på dette tidspunkt af karrieren 60&nbsp;procent af overskuddet fra de film, hvor han både instruerede og var indehaver af hovedrollen.<ref>Munn, p. 194</ref>

I ''[[Tightrope]]'' fra [[1984]] spillede Eastwood en politibetjent, som efter en skilsmisse bliver fascineret af [[sadomasochisme]]. Filmen foregår i [[New Orleans]] for at undgå, at dens hovedperson forveksles med ''Dirty Harry'' -serien.<ref>Schickel, p. 389</ref> ''Tightrope'' var både et anmelder - og et kommercielt hit og blev den fjerde bedst indtjenende film i 1984.<ref>{{cite web|url=http://boxofficemojo.com/movies/?id=tightrope.htm |title=Tightrope (1984) |publisher=Box Office Mojo |date=October 23,. oktober 1984 |accessdate=23. juli, 2013}}</ref> Eastwood havde samme år hovedrollen i en krimikomedie ''[[City Heat]]'', hvor han spillede sammen med [[Burt Reynolds]] i en film, der handler om [[forbudstiden]] i USA i 1930' erne.<ref>Schickel, p. 400</ref>

{{quote box|width=30em|bgcolor=#c6dbf7|align=left|quote="Westerns. En for længst svunden tid, hvor pioneren, den ensomt arbejdende mand, kæmper sin kamp uden at blive anerkendt af samfundet. Ofte handler denne genre om en eller anden form for hævnakt; helten sørger selv for, at hævnen fuldbyrdes, uden at han involverer politiet. Ligesom [[Robin Hood]]. Det er den sidste maskuline ''frontier''. EmEn romantisk myte, forestiller jeg mig, selv om det er svært at tænke på romantik nu om dage. I en Westernwestern kan du forestille dig, "Jesus, der var engang, hvor manden var alene, på hesteryg, derude, hvor ingen endnu havde ødelagt naturen."|source=—Eastwood om de filosofiske aspekter af at portrættere “ensomme ulve” i westerns<ref>Munn, p. 95</ref>}}

Eastwood havde sin eneste optræden som TVtv-instruktør i 1985 -episoden "Vanessa in the Garden", fra ''[[Amazing Stories]]'' med [[Harvey Keitel]] og Locke i hovedrollerne. Det var samtidig hans første samarbejde med [[Steven Spielberg]], som senere assisterede i indspilningerne af ''[[Flags of Our Fathers]]'' og ''[[Letters from Iwo Jima]]''.<ref>{{cite news|last=Halbfinger|first=David M.|url=http://www.nytimes.com/2006/09/21/movies/21flag.html|title=The Power of an Image Drives Film by Eastwood|work=[[The New York Times]]|date=21. Septemberseptember 2006|archiveurl=http://www.webcitation.org/5uuiqkSBy|archivedate=December 11,. december 2010|deadurl=no}}</ref> Samme år vendte han tilbage til Western western-genren, da han instruerede og var hovedrolleindehaver i ''[[Pale Rider]]'', som er baseret på en 1953&nbsp;western ''[[Shane (film)|Shane]]''. En mystisk præst ankommer i 1850 til et område, hvor der graves efter guld, og han forsvarer med våben i hånd de lovlydige mod angreb fra de lovløse.<ref>McGilligan, p. 371</ref><ref group”=”note”>Temaet kendes ikke blot fra "En fremmed kommer til byen", men også fra klassiske westerns med fx [[John Wayne]]</ref> Den blege hest (pale horse) er en metafor for døden i [[Johannes Åbenbaring]], og ligesom i Eastwood'sEastwoods 1973&nbsp;-western ''High Plains Drifter'' kombinerer filmen [[moral]] og [[retfærdighed]] med overnaturlige kræfter.<ref>McGilligan, p. 375</ref> ''Pale Rider'' er en af Eastwoods mest succesrige film indtil {{CURRENTYEAR}}. Den blev hyldet som en af de bedste film i [[1985]] og den bedste western i årtiet, med bl.a. ros fra Gene Siskel fra ''[[Chicago Tribune]]'':

I 1986 havde instruerede Eastwood ''[[Elitesoldaten]]'', hvor han også spillede hovedrollen. Filmen blev både en kommerciel succes og generelt rost af kritikerne.<ref>{{cite web | last = Ebert, | first = Roger (December| date = 5,. december 1986). [| url = http://rogerebert.suntimes.com/apps/pbcs.dll/article?AID=/19861205/REVIEWS/612050301/1023 | title = ''Heartbreak Ridge'' Movie Review]. | publisher = ''[[Chicago Sun Times]].'' Retrieved| Februaryaccessdate = 23,. februar 2010.}}</ref><ref>{{cite web | last = Attanasio, | first = Paul (December| date = 5,. decmber 1986). [| url = http://www.washingtonpost.com/wp-srv/style/longterm/movies/videos/heartbreakridgerattanasio_a0ad80.htm | title = 'Heartbreak Ridge']. | publisher = ''[[Washington Post]]''. Retrieved| Februaryaccessdate = 23,. februar 2010.}}</ref> Den indtjente $70&nbsp;millioner i USA.<ref>McGilligan, p. 407</ref> I 1988 indspillede han den sidste [[Dirty Harry (filmserie)|''Dirty Harry'' -film]], ''[[Dødsspillet (film)|Dødsspillet]]''. Den havde en relativ lav indtjening for en ''Dirty Harry'' -film og blev generelt anmeldt som den mindst interessante i serien, selv om Roger Ebert anså den for at være på højde med originalen.<ref name="The Film journal">{{cite book|title=The Film journal|url=https://books.google.com/books?id=hAnsAAAAMAAJ|accessdate=May 1,. maj 2011|date=July 1,. juli 1988|publisher=Pubsun Corp.|page=24}}</ref><ref name="Ebert1992">{{cite book|last=Ebert|first=Roger|authorlink=Roger Ebert|title=Roger Ebert's movie home companion|url=https://books.google.com/books?id=lTshz3206kYC|accessdate=May 1,. maj 2011|year=1992|publisher=Andrews and McMeel|isbn=978-0-8362-6243-8}}</ref>

Eastwood havde længe ønsket at lave smallere og mere intense film, og i 1988 instruerede han ''Bird'', som handler om [[jazz]]musikeren [[Charlie Parker]]. Filmen indbragte ham to [[Golden Globe]]s.<ref name="McG433">McGilligan, p. 433</ref> Både denne film og efterfølgeren fra [[1989]] ''Pink Cadillac'' blev kommercielle fiaskoer.<ref name="McG433" />

I 1990 -filmen instruerede Eastwood ''[[Hvid jæger, sort hjerte]]''. Filmen handler om [[John Huston]]’ss instruktion af klassikeren ''[[Afrikas dronning]]'' fra [[1951]]. Eastwood optog filmen i [[Zimbabwe]] i sommeren [[1989]], blandetsuppleret med nogle få optagelser i [[England]].<ref>McGilligan, p.452</ref>. Den lille hjuldamper, som anvendes i filmen er den samme, som [[Humphrey Bogart]] spiller kaptajn på i den originale film. I slutningen af filmen dræber Huston en elefant på trods af, at han i sine erindringer ''An Open Book'' fra 1980 skrev, at han aldrig havde dræbt en elefant, fordi han opfattede dette som en "synd".<ref>McGilligan, p.454</ref> Filmen fik en del rosende omtale af kritikerne, men var kun kortvarigt på biografernes repetoirerepertoire i USA.<ref name="McGilligan 1999, p.461">McGilligan, p.461</ref>

''[[Koldt bly og varme øretæver]]'' blev optaget i efteråret 1990 med Eastwood som instruktør og som skuespiller i samspil med [[Charlie Sheen]].<ref group="note"> Originaltitlen ''The Rookie'' betyder direkte oversat "grønskollingen" eller "nybegynderen", men som i mange tidligere af Eastwoods "hårdtslående" film har den danske titel ingen relation til den oprindelige.</ref> Filmen indtjente $43 millioner alene i USA, men trods dens store succes hos publikum fik den dårlige anmeldelser.<ref>Schickel, p.450</ref><ref>McGilligan, p.460</ref> [[1991]] blev det blot tredje år indtil da i karrieren, hvor Eastwood ikke havde en premiere i biograferne.<ref name="McGilligan 1999, p.467">McGilligan, p.467</ref>

====''De nådesløse''====

Filmen fortæller historien om [[William Munny]], en ældre revolvermand som påtager sig et sidste job, efter at have været landmand i en årrække. Sammen med sin ven, spillet af [[Morgan Freeman]], påtager han sig at straffe en mand, der har skamferet en [[prostitueret]]. Men sheriffen i byen, spillet af [[Gene Hackman]], gør alt for at jage hævnerne ud af byen. Filmen er blevet beskrevet som en dyster Westernwestern, der sætter fokus på de grimmere aspekter af vold og myten om "det gamle vesten", blandt andet i en scene, hvor en ung fyr, der har sluttet sig til Munny, dræber en mand, mens denne er på [[WC]].<ref name="McGilligan 1999, p.469"> McGilligan, p.469</ref><ref name= "El237/>

Eastwood dedikerede filmen til sine tidligere instruktører og mentorer [[Don Siegel]] og [[Sergio Leone]]. Filmen var nomineret til ni og vandt fire [[Oscaruddelingen|Oscars]] – [[Oscar for bedste mandlige birolle|bedste mandlige birolle]] (Hackman), [[Oscar for bedste instruktør|bedste instruktør]], [[Oscar for bedste klipning|bedste klipning]] og [[Oscar for bedste film|bedste film]]. Eastwood var også nomineret til en [[Oscar for bedste mandlige hovedrolle]], men tabte til [[Al Pacino]] i ''[[En duft af kvinde]]''.<ref name="McGilligan 1999, p.476">McGilligan, p.476</ref> Eastwood havde under markedsføringen for filmen dels overladt reklamekampagnen til [[Warner Bros.||Warner]], dels deltaget i et landsdækkende TVtv-show, hvilket var atypisk ham.<ref name= "El239/>

Filmen blev også en stor kommerciel succes, som alene i premiere – -weekenden indtjente mere end $15 millioner,<ref name="McGilligan 1999, p.473">McGilligan, p.473</ref> og i alt solgte billetter for mere end $100 millioner i [[Nordamerika]].<ref name="McGilligan 1999, p.476"/><ref name= "El239>Eliot (2010), da.udg., s. 239</ref><ref Group="note"> Mc Gilligan angiver $101 millioner som indtjeningen i Nordamerika, mens Eliot skriver, at den i "lanceringsperioden" indtjente $160 millioner og tillige $50 millioner i "udlandet".</ref>

I 1993 spillede Eastwood rollen som Frank Horrigan, en skyldtynget agent fra [[CIA]] i spændingsfilmen ''[[Lige på kornet (film)|Lige på kornet]]'' med [[John Malkovich]] og [[Rene Russo]] i andre større roller. Filmen var instrueret af [[Wolfgang Petersen]]. Eastwoods rolle er præget af, at Horrigan i sin ungdom ikke var i stand til at reagere hurtigt nok til at redde [[John F. Kennedy]]s liv.<ref>Schickel, p.471</ref> Eastwood fik manuskriptet til gennemlæsning i foråret 1992 og bemærkede: "Det er næsten skrevet direkte til mig".<ref>Schickel, p.475</ref> Indtil 2012 var det sidste gang, han optrådte i en film, som han ikke selv instruerede. Filmen var i top 10 blandt de mest efterspurgte i 1993 og indtjente $102 millioner i Nordamerika alene.<ref>McGilligan, p.480</ref> Senere i 1993, instruerede Eastwood ''[[A Perfect World]]'', hvor han selv spillede en af hovedrollerne sammen med [[Kevin Costner]]. Den foregår i 1960'erne og handler om en dømt person, der jages af politiet.<ref>McGilligan, p.481</ref> Dens internationale succes med en indtjening på over $100 millioner kompenserede for den relativt beskedne indtjening på $31 millioner i Nordamerika. Denne film fik generelt fine anmeldelser, selv om nogle mente, at den med sine 138 minutter var for lang. ''The New York Times'' bemærkede, at filmen var den hidtil største præstation af Eastwood som instruktør : "Den giver nye perspektiver på emnet om mænds legitime rettigheder over deres børn.".<ref>McGilligan, p.485-6</ref><ref name="costner">{{cite news|author=Maslin, Janet|url=http://query.nytimes.com/gst/fullpage.html?res=980CE1D61738F937A15752C1A965958260&sec=&spon=&pagewanted=2|title=A Perfect World; Where Destiny Is Sad and Scars Never Heal|work=''[[The New York Times]]''|date=November 24,. november 1993|archiveurl=http://www.webcitation.org/5uuk657Hg|archivedate=December 11,. december 2010}}</ref>Den har opnået en score på 85% score på [[Rotten Tomatoes]].<ref>{{cite web|url=http://uk.rottentomatoes.com/m/perfect_world/|title=A Perfect World (1993)|publisher=[[Rotten Tomatoes]]|accessdate=April 28,. april 2010}}</ref> Den er i årene efter sin premiere blevet beskrevet som en af Eastwoods mest undervurderede præstationer som instruktør.<ref name="wpostreview">{{cite news|author=Hinson, Hall|url=http://www.washingtonpost.com/wp-srv/style/longterm/movies/videos/aperfectworldpg13hinson_a0a8b5.htm|title='A Perfect World' by Hal Hinson|work=[[Washington Post]]|date=24. november 1993|archiveurl=http://www.webcitation.org/5uukCDFSx|archivedate=December 11,. december 2010}}</ref> Dog ikke af ''[[Cahiers du cinéma]]'', som valgte den som den bedste film fra 1993.

I maj 1994 besøgte Eastwood [[Filmfestivalen i Cannes|Cannes Film Festival 1994]], hvor han modtog [[Frankrig| den franske]] ærespris ''medal of Comandeur de Ll' Ordre des Arts et des Lettres''.<ref name="McGilligan 1999, p.491">McGilligan, p.491</ref>

Eastwood fortsatte med at udvide sit repertoire ved at instruere og spille sammen med [[Meryl Streep]] i et kærlighedsdrama ''[[Broerne Ii Madison County]]'' (1995). Filmen er baseret på en roman af [[Robert James Waller]].<ref>McGilligan, p.492</ref> Den var en publikumstræffer, som indtjente $71 millioner i Nordamerika.<ref name="McGilligan, p.503">McGilligan, p.503</ref> Den blev også populær i [[Europa]], hvorog den var nomineret til en [[Golden Globe for bedste film - drama|Golden Globe]]. Den vandt en [[César Award]] i [[Frankrig]] for bedste udenlandske film. Streep var ligeledes nomineret til en Golden Globe og desuden en [[Oscar]] for bedste kvindelige hovedrolle.<ref name="McGilligan, p.503"/> Anmelderen Roger Ebert bemærkede at "Streep og Eastwood skaber en fortryllelse, som er baseret på den særlige kendskab til kærlighed og personlighed, som følger med det at blive midaldrende."<ref>{{cite news|url=http://rogerebert.suntimes.com/apps/pbcs.dll/article?AID=/19950602/REVIEWS/506020301/1023|last=Ebert|first= Roger|authorlink=Roger Ebert|title=The Bridges of Madison County|work=[[Chicago Sun-Times]]|date=June 2,. juni 1995|archiveurl=http://www.webcitation.org/5w8lXwsll|archivedate=January 30,. januar 2011|deadurl=no}}</ref>

Selv om filmen ikke indbragte en Oscar, kunne Eastwood ved prisuddelingen gældeglæde sig over modtagelsen af den særlige ærespris ''[[Irving G. Thalberg Memorial Award]]'', den 27. marts 1995.<ref>Verlhac and Bogdanovich, p.144</ref>

I 1997 var Eastwood instruktør og hovedrolleindehaver I den politiske thriller ''[[Absolute Power (film)|Absolute Power]]''. Han spillede sammen med [[Gene Hackman]] (som ligeledes optræder i ''[[De nådesløse]]''). Eastwood spiller rollen som en professionalprofessionel tyv, som under et indbrud må skjule sig for nogle [[Secret Service]] -agenter, der planlægger et røgslør, der skal dække over et drab. Filmen fik blandede anmeldelser fra kritikerne.<ref>{{cite web|url=http://www.rottentomatoes.com/m/absolute_power/|title=Absolute Power (1997)|publisher=[[Rotten Tomatoes]]|accessdate=January 13,. januar 2011}}</ref>

Senere i 1997 instruerede Eastwood ''[[Midnat i det gode og ondes have]]'' baseret på en roman af [[John Berendt]]. De væsentligste roller blev spillet af [[John Cusack]], [[Kevin Spacey]] og [[Jude Law]]. Denne film blev ikke nogen større succes og fik meget blandede anmeldelser.<ref>{{cite news|url=http://rogerebert.suntimes.com/apps/pbcs.dll/article?AID=/19971121/REVIEWS/711210303/1023|last=Ebert|first= Roger|authorlink=Roger Ebert|title=Midnight in the Garden of Good and Evil|work=[[Chicago Sun-Times]]|date=November 21,. november 1997|archiveurl=http://www.webcitation.org/5uukTSo1h|archivedate= 11. december 2010|deadurl=no}}</ref>

Eastwoods næste film som instruktør og hovedrolleindehaver var ''[[True Crime]]'', som havde premiere i 1999. Han spiller rollen som Steve Everett, en journalist, som kæmper mod et tidligere alkoholmisbrug. Han får til opgave at reportererapportere fra en henrettelse af en morder, spillet af [[Isaiah Washington]]. Filmen blev en kommerciel fiasko, der indtjente mindre end halvdelen af udgiften ved produktionen (som var $55&nbsp;millioner) og blev dermed sammen med ''[[Hvid jæger, sort hjerte]]'' den dårligst sælgende af Eastwoods 1990’er -film.<ref>McGilligan, p. 539</ref>

I år [[2000]] var Eastwood instruktør, ligesom han spillede en af hoverollerne i ''[[Space Cowboys]]'', sammen med [[Tommy Lee Jones]], [[Donald Sutherland]] og [[James Garner]]. Eastwood spillede en af flere veteraner, der tidligere havde været testpiloter. I filmen er deres opgave at rejse ud i rummet og reparere en ældre sovjetisk [[satellit]]. Musikken, som blev komponeret til denne film, er skrevet af Eastwood i samarbejde med [[Lennie Niehaus]]. ''Space Cowboys'' blev fint modtaget af kritikerne og har 79&nbsp;procent rating på Rotten Tomatoes,.<ref>{{cite web|title=Space Cowboys (2000)|url=http://www.rottentomatoes.com/m/space_cowboys/|publisher=[[Rotten Tomatoes]]|accessdate=February 16,. februar 2011}}</ref>. Dog mente Roger Ebert, at filmen var "for tryghedssøgende i sin traditionelle fortællestruktur til at bringe noget risikofyldt i spil."<ref>{{cite news|last=Ebert|first=Roger|authorlink=Roger Ebert|url=http://rogerebert.suntimes.com/apps/pbcs.dll/article?AID=/20000804/REVIEWS/8040306/1023|title=Space Cowboys|work=''[[Chicago Sun-Times]]''|date=August 4,. august 2000|accessdate=February 16,. februar 2011}}</ref> Filmen indtjente mere end $90&nbsp;millioner efter premieren i USA alene, hvilket var mere end Eastwoods to foregående film tilsammen.<ref name="Hughes152">Hughes, p.152</ref> I 2002 spillede Eastwood en ex-tidligere [[Federal Bureau of Investigation|FBI]] -agent, der jager en sadistisk morder, spillet af ([[Jeff Daniels]]) i thrilleren ''[[Blood Work]]'', som er løst baseret på en roman af samme navn fra [[1998]] af [[Michael Connelly]]. Filmen var en kommerciel fiasko, og den indtjente blot $26,2&nbsp;millioner, ca. halvdelen af dens budget.<ref>{{cite web|title=Blood Work (2002)|publisher=[[Rotten Tomatoes]]|url=http://www.rottentomatoes.com/m/blood_work|accessdate=January 10,. januar 2011}}</ref> Eastwood vandt dog ''Future Film Festival Digital Award'' ved [[Venedig Film Festival]] for denne film.

{{quote box|width=30em|bgcolor=#c6dbf7|align=right|quote="Clint er en sand kunstner i enhver henseende. På trods af sine år, hvor han var på toppen inden for sit virke og de legendariske film han har lavet, har han altid fået os til at føle os komfortabletilpas og værdsatte på settet, og har behandlet os som ligeværdige."|source=—[[Tim Robbins]], om sit samarbejde med Eastwood.<ref name="Guardian 08">{{cite news|last=Day|first=Elizabeth|url=http://www.guardian.co.uk/film/2008/nov/02/clint-eastwood-drama|title=Gentle Man Clint|work=[[The Guardian]]|date=2. november 2008|archiveurl=http://www.webcitation.org/5vnYkOYuP|archivedate=January 16,. januar 2011|location=London|deadurl=no}}</ref>}}

Eastwood instruerede i [[2003]] ''[[Mystic River (film)|Mystic River]]''), en film der både harhandler om [[drab]], seksuelt misbrug og [[selvtægt]]. Hovedrollerne blev spillet af [[Sean Penn]], der vandt en [[Oscar]] for bedste mandlige hovedrolle]], og [[Tim Robbins]], der vandt samme pris for [[Oscar for bedste mandlige birolle|bedste mandlige birolle]]. Eastwood var samtidig nomineret som "bedste instruktør" og til prisen for "bedste film", men vandt ingen af disse æresbevisningerpriser.<ref>{{cite news|url=http://www.nzherald.co.nz/lifestyle/news/article.cfm?c_id=6&objectid=3552323|title=Acclaim flows for 'Mystic River' at Oscars|date=March 2,. marts 2004|agency=[[Reuters]]|work=[[The New Zealand Herald]]|archiveurl=http://www.webcitation.org/5vxrmou7Z|archivedate=January 23,. januar 2011 | deadurl = no }}</ref> Filmen indtjente $90&nbsp;millioner alene i USA, hvilket var 3tre gange mere end dens budget på ca. $30&nbsp;millioner.<ref name="BOM2">{{cite web|url=http://boxofficemojo.com/movies/?id=mysticriver.htm|title=Mystic River|work=[[Box Office Mojo]]|accessdate=September 4,. september 2009}}</ref>

Året efter modtog Eastwood yderligere kommerciel succes som instruktør, producer og indehaver af den mandlige hovedrolle i boksedramaet ''[[Million Dollar Baby]]''. Her spiller han en boksetræner, som fører en kvindelig bokser frem til verdenstoppen. [[Morgan Freeman]]) spiller rollen som hans ven og "scout", der har set kvinden, spillet af ([[Hilary Swank]]), og overbevist ham om hendes potentiale. Filmen vandt fire Oscars, hvoraf Eastwood modtog to for bedste film og bedste instruktion, mens Swank vandt prisen for "bedste kvindelige hovedrolle" og Freeman udnævntes til "bedste mandlige birolle.<ref>Roberts and Skutt, p. 689</ref> I en alder af 74 blev Eastwood hermed den ældste af i alt 18 instruktører, der har vundet mere end én pris for bedste film ved Oscaruddelingerne.<ref>{{cite web|title=Directing: Directors with 2 or More Directing Awards|publisher=[[Academy of Motion Picture Arts and Sciences]]|url=http://awardsdatabase.oscars.org/ampas_awards/help/helpMain.jsp?helpContentURL=statistics/indexStats.html|accessdate=January 10,. januar 2011}}</ref><ref>{{cite news|last=D'Angelo|first=Jennifer|title='Million Dollar Baby' Wins Best Picture Oscar|url=http://www.foxnews.com/story/0,2933,148881,00.html|publisher=[[Fox News Channel|FOX News]]|date=February 28,. februar 2005|archiveurl=http://www.webcitation.org/5veO4O7bn|archivedate=January 10,. januar 2011|deadurl=no}}</ref> Eastwood blev også nomineret som bedste mandlige hovedrolle, ligesom han var indstillet til en [[Grammy]].<ref name="Eliot313">Eliot, p. 313</ref> I ''The New York Times'' roste A. O. Scott filmen som et mesterværk og betegnede den som årets bedste film.<ref>{{cite news|last=Scott|first=A. O.|authorlink=A. O. Scott|url=http://movies.nytimes.com/2004/12/15/movies/15baby.html|title=3 People Seduced by the Bloody Allure of the Ring|work=[[The New York Times]]|date=December 14,. december 2004|archiveurl=http://www.webcitation.org/5w8lLMJ4g|archivedate=January 30,. januar 2011|deadurl=no}}</ref>

I [[2006]] instruerede Eastwood to film om [[2. verdenskrig]]. Begge handler om [[Slaget ved Iwo Jima]]. Den første, ''[[Flags of Our Fathers]]'', er inspireret af de soldater, der hejste det amerikanske flag på toppen af bjerget [[Mount Suribachi]]. Eastwoods søn [[Scott Eastwood|Scott]] fik samtidig sin debut som skuespiller. Den næste film, ''[[Letters from Iwo Jima]]'', inddrog taktikken, som blev udøvet af [[Japan|japanske]] soldater på øen, og de breve, de skrev hjem til deres familier. ''Letters from Iwo Jima'' var den første amerikanske film, som omhandlede et krigstema udelukkende fra en fjendtlig krigsmagts synspunkt.<ref name="Eliot320">Eliot, p. 320</ref> Begge film blev meget rosende omtalt af kritikerne og opnåede flere nomineringer ved den 79. [[Oscar]]uddeling, blandt andet til Eastwood for bedste instruktion (''Letters from Iwo Jima''). Eastwood måtte dog nøjes med en [[Golden Globe]] til ''Letters from Iwo Jima'', som vandt prisen som "bedste udenlandske film" i [[Cannes]].

Eastwoods næste instruktion var af filmen ''[[Changeling]]'' i [[2008]]. Den er baseret på en virkelig historie i de sene 1920'ere. [[Angelina Jolie]] har hovedrollen som en kvinde, der bliver genforenet med sin forsvundne søn, blot for at opdage, at han er en bedrager.<ref name="Eliot327">Eliot, p. 327</ref> Efter premieren ved flere film festivalsfilmfestivaler blev filmen en publikumssucces, der indtjente $110&nbsp;millioner, hvoraf de fleste kom fra fremvisninger uden for USA.<ref>{{cite news|first=Pamela |last=McClintock|url=http://www.variety.com/article/VR1118001053|title=Clint mints overseas box office|work=[[Variety (magazine)|Variety]]|date=March 10,. marts 2009|archiveurl=http://www.webcitation.org/5uulP7r2V|archivedate=December 11,. december 2010|deadurl=no}}</ref> Filmen blev meget rosende omtalt, bl.a. af Damon Wise i ''[[Empire (magazine)|Empire]]'', hvor ''Changeling'' blev karakteriseret som "fejlfri".<ref>{{cite journal|url=http://www.empireonline.com/features/cannes2008/Post.asp?id=145|title=Clint Eastwood's Changeling Is The Best of the Festival So Far|first=Damon|last=Wise|work=[[Empire (magazine)|Empire]]|date=May 20,. maj 2008|archiveurl=http://www.webcitation.org/5vixRGLeV|archivedate=January 13,. januar 2011 | deadurl = no }}</ref> [[Todd McCarthy]] fra ''[[Variety (magazine)|Variety]]'' kaldte den "emotionally powerful and stylistically sure-handed", og tilføjede, at filmens karakterer træder ind i fortællingen med en næsten åndeløs spænding.<ref>{{cite news|url=http://www.variety.com/index.asp?layout=festivals&jump=review&id=2531&reviewid=VE1117937210|title='Changeling' review|first=Todd|last=McCarthy|work=[[Variety (magazine)|Variety]]|date=May 20,. maj 2008|archiveurl=http://www.webcitation.org/5vixO021b|archivedate=January 13,. januar 2011|deadurl=no}}</ref>

Eastwood afsluttede en fireårig selvvalgt afholdenhed fra selv at medvirke i en af sine film, da han spillede en af hovedrollerne i ''[[Gran Torino]]''.<ref>{{cite news|last=Turan|first= Kenneth|url=http://www.latimes.com/entertainment/news/reviews/la-et-torino12-2008dec12,0,2314630.story|title=Review: 'Gran Torino'|work=[[Los Angeles Times]]|date=December 12,. december 2008|archiveurl=http://www.webcitation.org/5uulSk9Xj|archivedate=December 11,. december 2010|deadurl=no}}</ref>. Han instruerede selv og var ligeledes producer på filmen. I sin biografi kalder Marc Eliot Eastwoods rolle "en sammensmeltning af manden uden navn, Dirty Harry og William Munny, her i en ældet og kynisk udgave, hvor han er villig til at bekæmpe hvem som helst, når behovet herfor opstår."<ref name="Eliot329">Eliot, p. 329</ref> ''Gran Torino'' indtjente næsten $30&nbsp;millioner alene i den første weekend efter premieren i januaryjanuar 2009.<ref>{{cite news|agency=[[Reuters]]|title=Clint Eastwood leads box office with 'Gran Torino'|url=http://www.forbes.com/feeds/afx/2009/01/11/afx5905250.html|date=January 11,. januar 2009|work=[[Forbes]]|archiveurl=http://www.webcitation.org/5veOXhNju|archivedate=January 10,. januar 2011 | deadurl = yes }}</ref> ''Gran Torino'' indtjente i alt over $268&nbsp;millioner i biografer verden over, og blev dermed den indtil da bedst sælgende film i Eastwoods karriere (uden justeringer for inflation).

Eastwoods 30. arbejde som instruktør var med filmen ''[[Invictus]]'', der er baseret på det [[Sydafrika|sydafrikanske]] landshold i [[rugby]] og dettes resultater i [[1995VM Rugbyi Worldrugby Cup|1995 World Cuppen i rugby]]. Filmen har [[Morgan Freeman]] i rollen som [[Nelson Mandela]], [[Matt Damon]] som rugbyholdets anfører [[François Pienaar]] og [[Grant L. Roberts]] som [[Ruben Kruger]].<ref>{{cite news|last=Keller|first=Bill|authorlink=Bill Keller|title=Entering the Scrum|date=August 15,. august 2008|work=The New York Times|url=http://www.nytimes.com/2008/08/17/books/review/Keller-t.html|archiveurl=http://www.webcitation.org/5x9EZJdD0|archivedate=March 12,. marts 2011|deadurl=no }}</ref> [[Roger Ebert]] gav den 3½ stjerne og omtalte den som "...en virkelig god film... der harthar momenter, som fremkalder stærke følelser,"<ref>{{cite news|title=Invictus|url=http://rogerebert.suntimes.com/apps/pbcs.dll/article?AID=/20091209/REVIEWS/912099994|work=[[Chicago Sun-Times]]|last=Ebert|first=Roger|authorlink=Roger Ebert|date=December 9,. december 2009|archiveurl=http://www.webcitation.org/5x9EHZO6u|archivedate=March 12,. marts 2011|deadurl=no}}</ref> mens ''Variety'''s Todd McCarthy skrev om filmen,: "Inspirational on the face of it, Clint Eastwood's film has a predictable trajectory, but every scene brims with surprising details that accumulate into a rich fabric of history, cultural impressions and emotion."<ref>{{cite news|title=Invictus|url=http://www.variety.com/review/VE1117941681.html|work=[[Variety (magazine)|Variety]]|last=McCarthy|first=Todd|date=November 27,. november 2009|archiveurl=http://www.webcitation.org/5x9EMigMz|archivedate=March 12,. marts 2011|deadurl=no}}</ref> Eastwood blev nomineret til bedste instruktør ved det 67. [[Golden Globe Award]], men vandt ikke prisen.

I 2010 instruerede Eastwood filmen ''[[Hereafter]]'', hvor han igen samarbejdede med Matt Damon, der spillede en synsk person. Filmen havde verdenspremiere d. 12. september 2010 under [[2010 Toronto International Film Festival 2010]] og havde herefter begrænset udgivelse i oktober.<ref>{{cite news|last=Punter|first=Jennie|title=Eastwood, Boyle among new Toronto entries|url=http://www.variety.com/article/VR1118023009.html|date=August 17,. august 2010|work=[[Variety (magazine)|Variety]]|archiveurl=http://www.webcitation.org/5vePTu6Dn|archivedate=January 10,. januar 2011|deadurl=no}}</ref><ref>{{cite news|last=Mercer|first=Benjamin|url=http://www.theatlantic.com/culture/archive/2010/10/eastwoods-hereafter-matt-damon-shines-despite-schmaltz/64236/|title=Eastwood's 'Hereafter': Matt Damon Shines, Despite Schmaltz|work=[[The Atlantic]]|date=October 11,. oktober 2010|archiveurl=http://www.webcitation.org/5vePm3J0V|archivedate=January 10,. januar 2011|deadurl=no}}</ref> ''Hereafter'' modtog blandede anmeldelser, og konsensus på [[Rotten Tomatoes]] er at "selvom det er tankevækkende præmisser og Clint Eastwoods typiske flair som instruktør, så formår ''Hereafter'' ikke at generere noget overbevisende drama, og går fra gribende sentimentalitet til utroværdig kedsomhed."<ref>{{cite web|url=http://www.rottentomatoes.com/m/hereafter/|title=Hereafter Movie Reviews, Pictures|work=[[Rotten Tomatoes]]|accessdate=October 30,. oktober 2010}}</ref> Det samme år fungerede Eastwood som executive producer for [[Turner Classic Movies]]s (TCM) dokumentar om [[jazz]]pianisten [[Dave Brubeck]], ''[[Dave Brubeck: In His Own Sweet Way]]'', tilsom fejring af Brubecks 90-års fødselsdag.<ref>{{cite news|last=Mergner|first=Lee|date=November 29,. november 2010|url=http://jazztimes.com/articles/26871-in-dave-brubeck-s-own-sweet-way|title=In Dave Brubeck's Own Sweet Way|work=[[JazzTimes]]|archiveurl=http://www.webcitation.org/5vixgEhO4|archivedate=January 13,. januar 2011|deadurl=no}}</ref>

I 2011 instruerede Eastwood ''[[J. Edgar]]'', der var en biografisk film om [[FBI]]s direktør [[J. Edgar Hoover]], med [[Leonardo DiCaprio]] i titelrollen.<ref>{{cite news|last=Rosenberg|first=Adam|url=http://www.mtv.com/news/articles/1641867/20100618/story.jhtml|title=Leonardo DiCaprio To Star in J. Edgar Hoover Biopic|publisher=[[MTV.com]]|date=June 18,. juni 2010|archiveurl=http://www.webcitation.org/5vvv3yla4|archivedate=January 22,. januar 2011|deadurl=no}}</ref> Filmen modtog blandede anmeldelser, selvom DiCaprios præstation som Hoover blev rost. [[Rotten Tomatoes]]' konsensus var at "Leonardo DiCaprio giver en forudsigelig kraftpræstation, men ''J. Edgar'' snubler i alle andre afdelinger".<ref>{{cite web|url=http://www.rottentomatoes.com/m/j_edgar|title=J. Edgar (2011)|work=[[Rotten Tomatoes]]|publisher=[[Flixster]]|accessdate=November 10,. november 2011}}</ref> [[Roger Ebert]] skrev at filmen var "fascinerende", "mesterlig", mens han også roste DiCaprios præstation. David Edelstein fra ''[[New York Magazine]]'', der også roste DiCaprio, skrev at "det er ærgerligt af ''J. Edgar'' er så uformelig og saftspændt og sløv, så fuld af dårlige linjer og dårlig læsning".<ref>{{cite news|url=http://nymag.com/movies/reviews/melancholia-2011-11|title=First Word Problems|author=Edelstein, David|date=November 6,. november 2011|work=[[New York (magasin)|New York]]|accessdate=November 8,. november 2011}}</ref> I januar 2011 blev det annonceret at Eastwood var i forhandlinger om at instruere [[Beyoncé Knowles]]' i eten tredje geninspilning af ''[[A Star Is Born (1937 film)|A Star Is Born]]'' fra 1937;<ref>{{cite news|last=Magrath|first=Andrea|url=http://www.dailymail.co.uk/tvshowbiz/article-1349280/Beyonce-Clint-Eastwood-team-A-Star-Is-Born-remake.html|title=A Star Is Born&nbsp;... again: Clint Eastwood in talks to direct Beyonce in yet another remake of Hollywood classic|work=[[Daily Mail]]|date=January 21,. januar 2011|archiveurl=http://www.webcitation.org/5vvubxGeM|archivedate=January 22,. januar 2011|location=London|deadurl=no}}</ref> men projektet blev forsinket pga. Beyoncés graviditet. Eastwood medvirkede herefter i baseballdramaet ''[[Trouble with the Curve]]'' i 2012, som en veteran talentspejderveterantalentspejder, der rejser med sine døtre på en sidste talentjagt. [[Robert Lorenz]], som arbejdede med Eastwood som assisterende instruktør på adskillige film, instruerede filmen.<ref>{{cite news|last=Breznican|first=Anthony|url=http://insidemovies.ew.com/2011/10/05/clint-eastwood-may-act-again-in-baseball-drama-breaking|title=Clint Eastwood may act again in baseball drama – Breaking|work=[[Entertainment Weekly]]|date=October 5,. oktober 2011|archivedate=October 5,. oktober 2011|archiveurl=http://www.webcitation.org/62FABoBay|deadurl=no}}</ref>

{{quote box|width=30em|bgcolor=#c6dbf7|align=left|quote="Alle undrer sig over, hvorfor jeg gad fortsætte med at arbejde her. Jeg fortsatte med at arbejde, fordi der altid var nye historier.&nbsp;... Og så længe folk vil have mig til at fortælle dem, så vil jeg være der for dem."|source=—Eastwood, der snakker om sin senere karriere<ref>{{cite video|title=The Eastwood Factor (Extended Edition)|medium=DVD|publisher=[[Warner Home Video]]|time=1:26:15|date=June 1,. juni 2010}}</ref>}}

Under [[Super Bowl XLVI]] var Eastwood fortællerspeaker på en reklame for [[Chrysler]] med titlen "It's Halftime in America", der blev sendt halvvejsi igennemkampens kampenpause.<ref>{{cite news |url=http://www.hollywoodreporter.com/news/clint-eastwood-chrysler-super-bowl-commercial-287778 |title=Clint Eastwood's Chrysler Super Bowl Ad: The Untold Obama Connection |author=Tina Daunt |date=February 7,. februar 2012 |work=[[The Hollywood Reporter]] |publisher= |accessdate=February 10,. februar 2012}}</ref> Reklamen blev kritiseret af adskillige [[Republikanske parti (USA)|republikanere]], der hævdede at reklamen indikerede, at præsident [[Barack Obama]] fortjente endnu en valgperiode.<ref>[http://www.suntimes.com/news/roeper/10498087-452/republicans-reaction-to-chrysler-super-bowl-ad-beautiful-for-dems.html Republicans' Reaction to Super Bowl ad beautiful for Dems"], ''[[Chicago Sun-Times]]'', February 7,. februar 2012. {{wayback|url=http://www.suntimes.com/news/roeper/10498087-452/republicans-reaction-to-chrysler-super-bowl-ad-beautiful-for-dems.html |date=20120210183423 }}</ref> Som modsvar til kritiken udtalte Eastwood, at "Jeg er bestemt ikke politisk tilknyttet Hrhr. Obama. Det var ment som et budskab om jobvækst og ånden i Amerika."<ref>[http://www.huffingtonpost.com/2012/02/06/clint-eastwood-on-chrysler-super-bowl-commercial-not-affiliated-obama_n_1258701.html "Clint Eastwood On Chrysler Super Bowl Commercial: 'I'm Not Politically Affiliated With Mr. Obama{{'"}}]. ''[[The Huffington Post]]''. February 6,. februar 2012.</ref>

Eastwood instruerede herefter ''[[Jersey Boys (film)|Jersey Boys]]'', der var en musikalsk biografi, baseret på den [[Tony Award]]-vindende [[musical]] ''[[Jersey Boys]]''. Filmen fortalte historien om musikgruppen [[The Four Seasons]], og blevhavde udgivetpremiere 20. juni 2014.<ref>{{cite web|url=http://www.broadway.com/buzz/172856/clint-eastwoods-jersey-boys-movie-starring-tony-winner-john-lloyd-young-sets-2014-release-date|title=Clint Eastwood's Jersey Boys Movie, Starring Tony Winner John Lloyd Young, Sets 2014 Release Date|work=Broadway.com|accessdate=November 27,. november 2014}}</ref>

Eastwood instruerede ''[[American Sniper (film)|American Sniper]]'', en filmatisering af [[Chris Kyle]]s erindringsbog af samme navn, efter at [[Steven Spielberg]] havde forladt projektet.<ref>{{cite news|url=http://www.hollywoodreporter.com/news/clint-eastwood-talks-direct-american-611186|title=Clint Eastwood in Talks to Direct 'American Sniper'|date=August 21,. august 2013|first=Borys|last=Kit|accessdate=November 5,. november 2013|work=The Hollywood Reporter}}</ref> Filmen blevhavde udgivetpremiere 25. december 2014.<ref>{{cite web|last=Hedelt |first=Rob |url=http://news.fredericksburg.com/newsdesk/2014/04/23/king-george-ex-seal-helping-keep-film-on-target/ |title=King George: Ex-SEAL helping keep film on target &#124; The News Desk |publisher=News.fredericksburg.com |accessdate=April 25,. april 2014}}http://www.fredericksburg.com/news/king-george-ex-seal-helping-keep-film-on-target/article_8d3a46c4-c195-5ba8-b1ad-d4f7278ad8c8.html</ref> ''American Sniper'' indspillede mere end $350 millioner i USA og over $547 millioner på verdensplan, hvilket gør detden til en af Eastwoods største kommercielle filmsucceser.<ref>{{cite web|title = 'American Sniper' as Eastwood's biggest film?|url = http://www.cnbc.com/2015/01/27/clint-eastwoods-biggest-film-ever-the-bar-started-low.html|website = CNBC|accessdate = 2015-12-04}}</ref><ref>{{cite web|title = American Sniper (2014) - Box Office Mojo|url = http://www.boxofficemojo.com/movies/?id=americansniper.htm|website = www.boxofficemojo.com|accessdate = 2015-12-04}}</ref>

Eastwood er [[autodidakt]] som musiker, pianist og komponist. Han har haft en meget stærk lidenskab for musik hele sit liv, især for [[jazz]], [[blues]] og [[country & western]] musik.<ref name="McGilligan114">McGilligan, p.114</ref>. Hans favoritmusikere omfatter saxofonisterne [[Charlie Parker]] og [[Lester Young]], pianisterne [[Thelonious Monk]], [[Oscar Peterson]], [[Dave Brubeck]] og [[Fats Waller]], samt [[Deltadelta blues]]guitaristen [[Robert Johnson]].<ref>{{cite web|last=Tosches |first=Nick |url=http://www.vanityfair.com/culture/features/2008/12/eastwood200812 |title=Nick Tosches on Clint Eastwood |publisher=Vanity Fair |accessdate=September 8,. september 2012}}</ref> Hans store kendskab til jazz og blues fik ham til at instruere en biografisk film om [[saxofon]]isten [[Charlie Parker]] og et enkelt afsnit af [[Martin Scorsese]]s dokumentarserie om [[blues]]musik, hvor Eastwoods bidrag var om pianisterne indenfor blues.

Han startede sit professionelle arbejde med musik på albummet ''[[Cowboy Favorites]]'' i 1959.<ref name="McGilligan114" /> Dette album inkluderede nogle klassikere, så som [[Bob Wills]]' ''"[[San Antonio Rose]]''" og [[Cole Porter]]s ''"[[Don't Fence Me In (song)|Don't Fence Me In]]''". Selv om han forsøgte at fremme albummets salgstal ved at tage på turné, nåede den ikke [[Billboard Hot 100|''Billboard'' Hot 100]].<ref name="McGilligan114" /> I pauserne under i indspilningerne til ''Rawhide'', tog Eastwood og [[Paul Brinegar]]—i nogle tilfælde assisteret af [[Sheb Wooley]]— på turné ved [[rodeo]]stævner og festivals. I 1962 indtjente deres ''Amusement Business Cavalcade of Fairs'', så meget som $15.000 for hver optræden.<ref name="McGilligan115" /> Alligevel sagde Cameo producer [[Kal Mann]] i [[1963]] til Eastwood, at "han aldrig ville blive til noget stort som sanger".<ref name="McGilligan115">McGilligan, p.115</ref>

Eastwood etablerede i 1995 sit eget pladeselskab Malpaso Records, hvis aktiviteter indgår I Malpasos aftaler med [[Warner Bros. Records]]. Denne aftale blev fortsat uændret, da [[Warner Music Group]] blev solgt til en gruppe private investorer. Malpaso har udgivet alle musikalske udgivelser fra Eastwood' film siden ''The Bridges of Madison County''. Det har ligeledes udgivet et album fra en i 1996 indspillet jazzkoncert med titlen ''Eastwood after Hours—Live at Carnegie Hall''. Eastwood skrev sammen med [[Linda Thompson (sanger)|Linda Thompson-Jenner]] og [[Carole Bayer Sager]] en ny version af, "Why Should I Care", som blev indspillet af [[Diana Krall]] til filmen ''[[True Crime (1999 film)|True Crime]]'', ligesom nummeret var med på [[Diana Krall|Krall]]s album ''[[When I Look Inin Your Eyes]]'' fra 1999.<ref>{{cite news|title=Krall, Eastwood Team For 'crime'|work=[[Billboard (magazine)|Billboard]]|publisher=AllBusiness.com|url=http://www.allbusiness.com/retail-trade/miscellaneous-retail-retail-stores-not/4607056-1.html|date=March 11,. marts 1999|archiveurl=http://www.webcitation.org/5uunYzwbK|archivedate=December 11,. december 2010}}</ref>

Eastwood har komponeret filmmusikken til ''[[Mystic River (film)|Mystic River]]'', ''[[Million Dollar Baby]]'', ''[[Flags of Our Fathers ]]'', ''[[Grace Is Gone]]'', ''[[Changeling]]'', ''[[Hereafter]]'', ''[[J. Edgar]]'' samt den originael piano kompositionpianokomposition til ''[[Lige på kornet (film)|Lige på kornet]]'', ligesom han skrev og fremførte sangen, der høres under slutteksterne til ''[[Gran Torino]]''.<ref name="Him">{{cite news|last=Headlam|first=Bruce|url=http://www.nytimes.com/2008/12/14/movies/14head.html|title=The Films Are for Him. Got That?|work=[[The New York Times]]|date=December 10,. december 2008|archiveurl=http://www.webcitation.org/5veOl9DiK|archivedate=January 10,. januar 2011|deadurl=no}}</ref>

Eastwood blev tildelt hæderstitlen [[Doctor of Music]] af [[Berklee College of Music]] ved [[Monterey Jazz Festival]]. Ved modtagelsen i september 2007 holdt han en tale, hvor han erklærede, at denne titel er ”en af de største æresbevisninger, man kan opnå i sit liv”<ref>{{cite web|title=Clint Eastwood Receives Berklee Degree at Monterey Jazz Festival (news release)|date=September 24,. september 2007|publisher=[[Berklee College of Music]]|url=http://www.berklee.edu/news/2007/09/0924.html|archivedate=December 11,. december 2010|archiveurl=http://www.webcitation.org/5uuo8sCXG|deadurl=no}}</ref>

Eastwood registrerede sig første gang som [[Republikanisme|republikaner]] med henblik på at stemme på [[Dwight D. Eisenhower]] i det amerikanske præsidentvalg i [[1952]]. Som modstander af USA’s engagement i [[Koreakrigen]] (1950–1953) og [[Vietnamkrigen]] (1964–1975) samt krigene i [[Afghanistan]] (2001-) og [[IrakrigenIrakkrigen]] (2003–2011) med det argument, at USA ikke burde spille rollen som global politistyrke, kan han dog ikke rubriceres som en typisk republikaner.<ref name="playboy.com" />

Eastwood udøvede envar passiv støtte til [[Richard Nixon]]s kampagner i [[1968]] og [[1972]]. Han kritiserede dog samtidig Nixons handlinger i [[Vietnamkrigen]] og senere hans moral i forbindelse med [[Watergate]]skandalen.<ref name="Eliot115">Eliot, p.115</ref><ref name="playboy.com">{{cite web|url=http://www.playboy.com/articles/clint-eastwood-1974-playboy-interview/index.html|title=Clint Eastwood: 1974 Playboy Interview|work=[[Playboy Magazine]]|date=Februaryfebruar 1974|accessdate=April 29,. april 2010}}</ref> Han har ofte beskrevet sig selv som [[Libertarianisme|libertær]] i interviews<ref>{{cite news|url=http://www.guardian.co.uk/film/2008/jun/06/1|title= Clint Eastwood talks to Jeff Dawson|work=[[The Guardian]]|date=June 6,. juni 2008|archiveurl=http://www.webcitation.org/5uultjyuR|archivedate=December 11,. december 2010|location=London}}</ref>. I foråret 1999 udtalte han til ''[[Premiere (magazine)|Premiere]]'', at "jeg tror, at jeg med hensyn til [[kultur]] var liberal og med hensyn til [[skat]]ter var [[konservativ]], før disse holdninger blev populære."<ref>''Premiere'', marts 1999</ref><ref name=HNN>[[Chris Matthew Sciabarra|Sciabarra, Chris Matthew]] (2004-01-26) [http://hnn.us/blogs/entries/3192.html Dirty Harry is a Libertarian], ''[[History News Network]]''</ref> I 2009 udtalte Eastwood, at han havde registreret sig som vælger til [[Libertarianske Parti (USA)|USA's libertarianske parti]].<ref>{{cite news|author=Emma Brockes |url=http://www.guardian.co.uk/film/2009/feb/14/clint-eastwood-gran-torino |title=Emma Brockes meets Clint Eastwood, one of the last American heroes, to talk about films, politics and ageing &#124; Film |publisher=The Guardian |date= February 14,. februar 2009|accessdate=February 21,. februar 2013 |location=London}}</ref>

Ved visse lejligheder har han støttet [[Demokratiske parti (USA)|Demokraterne]] i [[Californien]], blandt andre den liberale og erhvervsinteresserede [[Sam Farr]] i 2002. Eastwood gav således $1,.000 til Farrs successfulde kampagne, ligesom han den 23. maj 2003 forærede $5,.000 til Californiens demokratiske guvernør, [[Gray Davis]].<ref>{{cite web|url=http://www.thenation.com/doc/20030526/cooper|title=Left Coast Notes|publisher=Thenation.com |date=2003-05-08 |accessdate=2010-04-30}}</ref> <ref>{{cite web|url=http://www.rottentomatoes.com/celebrity/clint_eastwood/biography.php|title=Clint Eastwood biography|publisher=[[Rotten Tomatoes]]|accessdate=April 29,. april 2010}}</ref>

Generelt har Eastwood udtalt sig som fortaler for mindre indblanding fra forbundsregeringen i både økonomiske spørgsmål og i emner, der handler om privatlivets fred. På den anden side har han været fortaler for [[arbejdsløshedsforsikring]], [[miljø]]foranstaltninger, alternativ energi og våbenkontrol, kvinders ligestilling samt kvinders ret til at vælge [[abort]].<ref>{{cite web|url=http://www.playboy.com/articles/clint-eastwood-1997-playboy%20interview/index.html|title=Clint Eastwood: 1997 Playboy Interview|work=[[Playboy]]|date=Marchmarts 1997|accessdate=April 29,. april 2010}}</ref> Han har offentligt støttet [[homosexualitethomoseksualitet|homoseksuelles]] ret til at gifte sig, med det argument, at alle skal have ret til at leve det liv, de ønsker, hvis det ikke generer andres liv. <ref name="usaweekend">{{cite news|title=American Icon series&nbsp;– Clint Eastwood|last=McCafferty|first=Dennis|work=[[USA Weekend]]|date=Januaray 25,. januar 2004}}</ref><ref>Schickel, p.380</ref> I et interview med ''[[GQ]]magazine,'' kritiserede Eastwood republikanerne for deres modstand mod homoseksuelle ægteskaber med udtalelsen:

:"Hvad skal jeg sige om disse mennesker, der gør et stort nummer ud af homosexullehomoseksuelle ægteskaber? Jeg giver ikke en skid for dem, der kritiserer folk, der vil indgå ægteskab med andre! Hvorfor ikke? Fordi disse mennesker gør et stort nummer ud af ting, vi ikke burde blande os i. De råber op om forhold, som ingen bør blande sig i. De himler op om alt dette "bullshit" om "anstændighed" — lad mig ikke høre mere om dette anstændighedsvrøvl! Lad dog alle få chancen for at leve det liv, de selv ønsker."<ref>{{cite news|title=The Leo Tapes|last=Harris|first=Mark|work=[[GQ]]|url=http://www.gq.com/entertainment/movies-and-tv/201110/leonardo-dicaprio-clint-eastwood-gq-october-2011-cover-story?slide=2#slide=4|date=Octoberoktober 2011}}</ref>

Eastwood har ligeledes været en støtte tilstøttet kampagnerne for større våbenkontrol, blandt andet med følgende argumentation: "Jeg har altid argumenteret for en vis grad af våbenkontrol. Jeg er sikker på, at det er meget vigtigt, at våben ikke ender i de forkerte hænder. Det er meget vigtigt, at sørge for, at de ikke ender hos desperate menensker eller de tosser, som kan gå amok med dem."<ref>[http://thestir.cafemom.com/entertainment/142793/10_clint_eastwood_quotes_that 10 Clint Eastwood Quotes That Prove He's No Republican (Even If He Is the Surprise RNC Speaker) | The Stir<!-- Bot genereret titel -->]</ref>

I 1995 satte Eastwood yderligere spørgsmålstegn ved brugen af våben, der kan dræbe. Den berømte Tv – tv-vært og klummeskriver [[Larry King]] skrev i en spalte i ‘’USA Today” den 22. maj 1995: "Mit interview med Eastwood vil blive vist i 'Larry King Weekend' ... Jeg spurgte ham om [[NRA]] og våbenkontrol, hvorpå han svarede, at selv om mange mennesker tror, at han er tilhænger af fri våbentilladelse, har han altid været fortaler for våbenkontrol."<ref>^ King, Larry (May 22, 1995), "Clint not Exactly Making NRA's Day", USA Today, page 2D.</ref>

I valgkampen om præsidentposten i [[2008]] erklærede Eastwood, at han ville stemme på [[John McCain]], som han havde kendt siden [[1973]].<ref>{{cite news|last=Aguilar|first=Lou|title=Real Men Vote for McCain|work=[[National Review]]|date=July 18,. juli 2008|url=http://www.nationalreview.com/articles/225026/real-men-vote-mccain/lou-aguilar#more|archiveurl=http://www.webcitation.org/5uumBVFUt|archivedate=December 11,. december 2010}}</ref> Efter valget af [[Barack Obama]] udtalte Eastwood: "Obama er nu min præsident, og jeg ønsker ham derfor alt det bedste, fordi det vil være en fordel for os alle."<ref>{{cite news|url=http://www.huffingtonpost.com/.../clint-eastwood-on-gran-to_n_149862.html |title=Clint Eastwood On "Gran Torino," Getting Old And The Spike Lee Feud|publisher=Huffingtonpost.com|archiveurl=http://www.webcitation.org/5uumHDTD8|archivedate=December 11,. december 2010|first=Alicia|last=Quarles|date=December 10,. december 2008}}</ref>

I valgkampen om præsidentposten i [[2012]] ankom Eastwood uventet til det republikanske partis conventkonvent, hvor han holdt en tale, som var berammet til fem minutter.<ref name="BarbaroShear" <ref name="BarbaroShear">{{cite news|last1=Barbaro|first1=Michael|last2=Shear|first2=Michael D.|title=Before Talk With a Chair, Clearance From the Top|url=http://www.nytimes.com/2012/09/01/us/politics/romney-aides-scratch-their-heads-over-eastwoods-speech.html|work=The New York Times|accessdate=August 31,. august 2012|date=August 31,. august 2012|quote=For all the finger-pointing about Clint Eastwood’s rambling conversation with an empty chair on Thursday night, the most bizarre, head-scratching 12 minutes in recent political convention history were set in motion by Mitt Romney himself and made possible by his aides, who had shrouded the actor’s appearance in secrecy.}}</ref><ref name="ArgetsingerRucker">{{cite web|last1=Argetsinger|first1=Amy|last2=Rucker|first2=Philip|title=Clint Eastwood shoots from the hip at GOP convention — and gets some blowback|url=http://www.washingtonpost.com/lifestyle/style/clint-eastwood-shoots-from-the-hip-at-gop-convention--and-gets-some-blowback/2012/08/31/877e8b4a-f389-11e1-adc6-87dfa8eff430_story.html|work=Washington Post|accessdate=August 31,. august 2012|date=August 31,. august 2012|quote=His rambling style triggered snark about his health and his age.}}</ref>

Eastwood havde stor succes, første gang han aktivt gik ind i politik.Han blev valgt som [[borgmester]] i [[april]] [[1986]] i [[Carmel-by-the-Sea]], [[Californien]] (befolkningstal ca. 4,.000), en lille, men velhavende by med fortrinsvis kendisserberømtheder som indbyggere. Byen ligger ved [[Monterey PeninsulaMontereyhalvøen]].<ref name="Eliot227">Eliot, p.227</ref> Den [[30. januar]] [[1986]] havde Eastwood afleveret 30 underskrifter (10 mere end minimumskravet for opstilling) med støtte til hans kandidatur.<ref name="el198">Eliot (2010), s. 198</ref> I sin kampagne fokuserede Eastwood på at afskaffe "ice cream cone law", en forordning, der begrænsede salget af fast-food på gaderne, herunder isvafler.<ref name=independent1>{{cite news |url= http://www.independent.co.uk/news/people/news/eastwood-at-80-1986872.html|title=Eastwood at 80 |last1=Amara |first1=Pavan |last2=Sundberg |first2=Charlotte |date=May 30,. maj 2010 |work=independent.co.uk |publisher=''[[The Independent]]'' |accessdate=September 20,. september 2010 |location=London}}</ref><ref>{{cite news|url=http://www.nytimes.com/1987/09/01/us/carmel-by-the-sea-journal-eastwood-s-law-and-mostly-order.html?sec=&spon=&pagewanted=all|work=[[The New York Times]]|title=Carmel-by-the-Sea Journal; Eastwood's Law and (Mostly) Order|first=Robert|last=Lindsey|date=September 1,. september 1987|archiveurl=http://www.webcitation.org/5uumNl9kw|archivedate=December 11,. december 2010}}</ref> Eastwood brugte mere end 40.000$ på sin valgkamp, selv om lønnen var 200$ om ugen.<ref name="el199">Eliot (2010), s. 199</ref> Da det var officielt, at Eastwood havde vundet borgmesterposten, ringede præsident [[Ronald Reagan]] til ham og lykønskede ham med en [[joke]], "Hvad foretager en skuespiller, som engang optrådte i en film sammen med en abe sig i politik?", hvilket både refererer til Eastwoods rolle i ''[[ Bankekød til slemme drenge]]'' og til Reagans rolle i ''[[Bedtime for Bonzo]]''.<ref name="el199"/> I de to år, han besad posten, lod han Sue Hutchinson, som havde stået i spidsen for hanssin valgkamp, tage sig af de rutinemæssige pligter, når han selv var engageret i filmprojekter.<ref name="el199"/>

Eastwood opvækst var præget af, at hans far ofte måtte skifte job under den økonomiske krise i 1930’erne1930'erne, hvor det var vanskeligt at få et fast job.<ref>Eliot (2010), s. 20</ref>. Fra [[1934]], da Clint jr. blot var fire år gammel, begyndte familien et liv som omrejsende til de steder, hvor der var mulighed for at få tilfældigt arbejde.<ref>Eliot (2010), s. 21</ref> Familien, der også omfattede den nyfødte Jeanne, boede i [[campingvogn]], og Clint gik i skole mange forskellige steder. Først i 1939 fik familien i 1939 et mere permanent opholdssted, således at Clint fik en plads på en ’’junior"junior highschool’highschool". Clint var mest interesseret i [[sport]] og [[musik]], og han fuldførte gymnasiet uden at have tilstrækkeligt gode karakterer til at få adgang til [[universitet]]et.<ref>Eliot (2010), s. 23</ref> Derfor blev han indkaldt til [[militærtjeneste]] i foråret 1951 med udsigt til at skulle aftjene denne i [[Koreakrigen]].<ref> Eliot (2010), s. 25</ref>

Det lykkedes ham at få et hverv som [[livredder]] på Fort Ord, således at han både undgik udsendelse og samtidig mødte en række unge skuespillere, blandt andre [[David Janssen]]. Janssen gjorde ham interesseret i film, ligesom de sammen med andre fra basen ofte gik i byen og drak sig fulde eller gik hjem med tilfældige piger, de havde mødt.<ref name=autogeneret1>Eliot (2010), s. 30</ref> I efteråret [[1951]] var han med fly på vej hjem fra [[orlov]], da flyet styrtede ned i havet. Piloten og Eastwood reddede sig i land ved at svømme ind til kysten. Den lokale presse udråbte ham som en helt, fordi han havde reddet pilotens liv, således at han forlod tjenesten ved militæret med et offentligt heltestempel. <ref name=autogeneret1 /> Kort inden han blev hjemsendt, mødte han Maggie Johnson på en [[blind date]].<ref>Eliot (2010), s. 32</ref> De indgik [[ægteskab]] med hinanden den 19. december 1953, seks måneder efter at de havde mødt hinanden. <ref name="Munn19">Munn, p. 19</ref> Imidlertid forløb ægteskabet ikke uden kontroverser, hvilket blandt andet gav sig udtryk i, at Eastwood selv udtalte, at han havde giftet sig i en for ung alder (som 23 -årig).<ref>Schickel, p. 64</ref> 10Ti år senere havde han, efter en [[separation]]sbegæring fra Johnson, en affære med danseren og stuntkvinden Roxanne Tunis (som også var gift, men separeret). Affæren gav ham sit første barn, [[Kimber Eastwood]] (født Kimber Tunis den 17. juni 1964),<ref name="McG139">McGilligan, p. 139</ref><ref name="independent2">[http://www.independent.co.uk/arts-entertainment/the-good-the-bad-and-the-ugly-1259606. html The Good, the Bad and the Ugly]. Young, Josh (May 4, 1997). ''[[The Independent]]''.</ref>. Dette forhold blev dog hemmeligholdt indtil juli 1989, hvor ''[[National Enquirer]]'' afslørede affæren.<ref name="McG455">McGilligan, p. 455</ref> Eastwood og Johnson fik to børn sammen efter at være blevet genforenet: [[Kyle Eastwood]] (født 19. maj 1968) og [[Alison Eastwood]] (født 22. maj 1972).<ref name="McG484">McGilligan, p. 484</ref> Johnson gik til retten med et krav om separation i 1978, begrundet i at ægteskabet havde været anstrengt i en længere periode, men den officielle skilsmisse blev først berigtigetbevilget i maj 1984,.<ref name="Eliot176">Eliot, p. 176</ref><ref name="Eliot6">Eliot, p. 6</ref>. Johnson fik ved skilsmissen en kontant udbetaling på $25& inbsp;million.<ref name="McG348">McGilligan, p. 348</ref>

Eastwood indledte et forhold til skuespillerinden [[Sondra Locke]] i efteråret 1975 under indspilningen af ''[[The Outlaw Josey Wales|Øje for øje]]''. De boede sammen på “deltid” Ii næsten 14 år, selv om Locke forblev gift med sin homoseksuelle ægtemand, Gordon Anderson.<ref>{{cite news |url=http://nl.newsbank.com/nl-search/we/Archives?p_product=PBPB&p_theme=pbpb&p_action=search&p_topdoc=1&p_text_direct-0=0EAF82D6894FA344&p_field_direct-0=document_id |title=Locke Married? |work=[[The Palm Beach Post]] | date=May 9,. maj 1989| accessdate= January 22,. januar 2014}}</ref><ref name="annonline.com">Staff (undated). [http://www.annonline.com/interviews/971111/biography.html "Locke Biography"]. [[annoline.com]]. Hentet den 7. oktober, 2012.</ref> Eastwood var en nær ven af Gordon Anderson og købte et hus i Crescent Heights Boulevard i [[West Hollywood]] til Anderson og hans boyfriend.<ref name="independent2"/> I slutningen af 1970erne1970'erne gennemgik Locke to [[aborterabort]]er og en [[sterilisering]], fordi Eastwood var af den opfattelse, at deres livsstil ikke var egnet til at omfatte børn.<ref name="AborTub">{{cite news | publisher=[[Associated Press]]|title=Sondra Locke Suing Clint Eastwood|work=[[Sun Journal (Lewiston)|Lewiston journal]]|url=https://news.google.com/newspapers?id=H70gAAAAIBAJ&sjid=sWkFAAAAIBAJ&pg=4573%2C3414437|date=April 28,. april 1989|accessdate=April 29,. april 2010}}</ref>. Eastwood og Locke indspillede fem film sammen, inden deres forhold gik i opløsning i slutningen af 1980’erne1980'erne. Da Eastwood opdagede, at Locke prøvede at smide hans hjemmeboende søn, Kyle, ud af huset, samtidig med, at hun havde kontaktet en [[advokat]], krævede han at hun skulle forlade huset den 3. april 1989.<ref>Schickel, ''Clint Eastwood,'' 437-39.</ref> Hun nægtede, hvorefter Eastwood den 10. april 1989, mens Locke var på arbejde med en filmoptagelse, fik ændret låsene i deres fælles hjem og samtidig fik hendes ejendele anbragt i en [[ISO-container|container]].<ref name="McG441">McGilligan, p. 441</ref> Locke besvarede denne handling memd at anlægge en retssag mod Eastwood, som hun anklagede for bedrageri, idet han angiveligt skulle have lavet en aftale med [[Warner Bros.]] om at udelukke hende fra filmkontrakter, hun havde indgået med selskabet.<ref name="FraudSue">{{citekilde newsnyheder |last=O'Neill |first=Ann W.|title=Sondra Locke Suing Clint Eastwood |work=[[Los Angeles Times]] |url=http://pqasb.pqarchiver.com/latimes/doc/293385865.html?FMT=ABS&FMTS=ABS:FT&type=current |date=September 18,. september 1996|accessdate=April 29,. april 2010}}</ref><ref>O'Neill, Ann W. (September 29,. september 1996). [http://articles.latimes.com/1996-09-29/news/mn-50142_1_sondra-locke "Locke Feels Vindicated After Lawsuit"]. ''Los Angeles Times''. retrieved SeptemberTilgået 11,. september 2013.</ref> I 1996 indgik Eastwood et forlig om at udbetale en erstatning, få minutter før [[jury]]en skulle afgive sin kendelse, antageligt i erkendelse af, at hun ville vinde sagen.<ref name="Settle">{{cite news |title=Eastwood Settles with Sondra Locke |work=[[Philadelphia Inquirer]] |url=http://nl.newsbank.com/nl-search/we/Archives?p_product=PI&p_action=search&p_topdoc=1&p_text_direct-0=0EB32DC62E746ACD&p_field_direct-0=document_id |date=September 25,. september 1996|accessdate=April 10,. april 2013}}</ref>

I løbet af de sidste tre år af samlivet med Locke, blev Eastwood I al hemmelighed far til to børn, som Jacelyn Reeves fødte:<ref name=independent>{{cite news|url=http://www.independent.co.uk/news/people/news/eastwood-at-80-1986872.html|title=Eastwood at 80|last1=Amara|first1=Pavan|last2=Sundberg|first2=Charlotte|date=May 30,. maj 2010|work=independent.co.uk|publisher=''[[The Independent]]''|accessdate=September 20,. september 2010|location=London}}</ref> [[Scott Eastwood]] (født Scott Reeves; 21. marts 1986)<ref name="Eliot226">Eliot, p. 226</ref> og [[Kathryn Eastwood]] (født Kathryn Reeves; 2. februar 1988).<ref name="Eliot6" /> Fødselsattesterne angav “ukendt far”.<ref name="Eliot252">Eliot, p. 252</ref> Forholdet blev omtalt I ''[[Star (magazine)|Star]]'' i 1990,<ref>{{cite journal|title=Clint Eastwood's Secret 4-Year Love Comes Out of Hiding|first=Stephen|last=Viens|date= February 27,. februar 1990|work=[[Star (magazine)|Star]]}}</ref><ref name="McG370">McGilligan, p. 370</ref> men først mere end ti år senere omtalt i de traditionelle medier.

I 1990 flyttede Eastwood sammen med skuespilleren [[Frances Fisher]], som han havde lært at kende under optagelserne til ''[[Pink Cadillac]]'' i 1988.<ref name="McG434">McGilligan, p. 434</ref> De spillede begge med i ''[[De nådesløse]]'' og fik sammen en datter [[Francesca Eastwood]] (født Francesca Fisher-Eastwood; 7. august , 1993).<ref name="Eliot289">Eliot, p. 289</ref> Eastwood og Fisher brød deres forhold i 1995,<ref name="McG501">McGilligan, p. 501</ref>, men forblev på venskabelig fod og arbejdede senere sammen i filmen''[[True Crime (1999 film)|True Crime]]'' i 1999.

[[File:Clint and Dina Eastwood.jpg|thumb|right|Eastwood med sin (nu forhenværende) hustru [[Dina Eastwood|Dina]] i 2007.]]

Eastwood blev i 1993 interviewet af [[Dina Eastwood|Dina Ruiz]] til en [[Tvtv]] -udsendelse, hvorefter de indledte et forhold. <ref name="Eliot289"/> De blev gift den 31. marts [[1996]], hvor Eastwood overraskede sin brud med en privat ceremoni i [[Shadow Creek Golf Course]] i Las Vegas.<ref>{{cite news |agency=[[Reuters]]|title=Clint's wife expecting |url=http://pqasb.pqarchiver.com/thestar/doc/437533223.html?FMT=ABS&FMTS=ABS:FT&type=current |work=[[Toronto Star]] |date=September 6,. september 1996|accessdate=March 7,. marts 2011}}</ref> Parret har en datter, Morgan Eastwood (født 12. december, 1996).<ref name="McG328">McGilligan, p. 328</ref> <ref name="child>{{cite news | url = http://www.people.com/people/archive/article/0,,20143212,00.html | title = Passages | work = [[People (magazine)|People]] | first= Jeremy | last= Helligar | date= January 13,. januar 1997 | accessdate= March 25,. marts 2014| quote = News anchor Dina Ruiz, 31, more than made husband Clint Eastwood's day when she gave birth to the couple's first child, an 8-lb. 4-oz. girl named Morgan, on Dec. 12 in Los Angeles. This is the 66-year-old actor-director's fifth child....}}</ref>

I august 2013 meddelte Dina Eastwood, at hun og Clint havde levet adskilt i et ikke nærmere angivet tidsrum.<ref>{{cite web |url=http://www.usmagazine.com/celebrity-news/news/clint-eastwood-wife-dina-eastwood-separate-after-nearly-17-years-of-marriage-2013298 |date=August 29,. august 2013|title=Clint Eastwood, Wife Dina Eastwood Separate After Nearly 17 Years of Marriage|first=Allison|last=Takeda|work=[[Us Weekly]]|accessdate=29. august 2013}}</ref> Den [[23. oktober]] [[2013]] begærede hun skilsmisse og krævede forældremyndigheden over deres sekstenårige datter, Morgan, samt en ikke angivet sum i bidrag.<ref>{{cite web|title=Clint Eastwood: Wife of actor-director files for divorce |url=http://www.washingtontimes.com/news/2013/oct/24/clint-eastwoods-wife-files-divorce |work=Washington Times|accessdate= 24. oktober 2013}}</ref> Den [[23. december]] [[2014]] blev [[skilsmisse]]n stadfæstet ved dom.<ref>[http://www.eonline.com/news/609089/clint-eastwood-is-officially-single-as-divorce-from-second-wife-dina-eastwood-is-finalized ''Clint Eastwood is officially single'' på eonline.com]</ref>

Eastwood har selv været yderst diskret om sine private forhold, og de fleste af oplysningerne om hans private forhold er leveret af andre kilder. Således var der flere kilder, som ikke var klar over hans faderskab til Frances Fishers børn, da han ægtede Dina Eastwood. <ref name="child/> Selv om han er storryger i flere af sine film, har han hele sit liv været ikke-ryger. Han har også praktiseret fitness, siden han var teenager, ligesom han altid har indtaget sund kost og dagligt udøvet [[Transcendental Meditation]].<ref>McGilligan, p. 108</ref><ref>Oates, p. 17</ref><ref>{{cite news|last=Corliss|first= Richard|title=The Last Roundup|work=[[Time (magazine)|Time]]|date=August 10,. august 1992}}</ref>

Han etablerede en "old English"-inspireret pub ved navn ''theThe Hog's Breath Inn'' i [[Carmel-by-the-Sea, Californien|Carmel-by-the-Sea]], [[Californien]] i 1971.<ref name="McG204">McGilligan, p. 204</ref> Eastwood solgte pubben, men ejer stadig et missionshotel og en [[restaurant]] i Carmel-by-the-Sea.<ref name="Him"/><ref>{{cite web|url=http://www.missionranchcarmel.com/|title=Welcome to Mission Ranch|publisher=Mission Ranch Hotel and Restaurant|archiveurl=http://www.webcitation.org/5vckpm2bV|archivedate=January 9,. januar 2011 | deadurl = no }}</ref>

Han er en ivrig [[golf]]erspiller og ejer [[Tehàma Golf Club]].<ref name="Him"/><ref>{{cite news|url=http://travel.latimes.com/articles/la-trw-pebblebeach14jun14|work=Los Angeles Times|title=California rejects Clint Eastwood's Monterey golf course|first1=Kenneth R.|last1=Weiss|date=June 14, 2007|archiveurl=http://www.webcitation.org/5vckyHPBy|archivedate=January 9,. januar 2011 | deadurl = no }}</ref><ref>{{cite web|url=http://www.stroke.org.uk/media_centre/press_releases/clint_eastwood.html|title=Clint Eastwood 'Makes Their Day{{'-}}|publisher=The Stroke Association|date=March 18,. marts 2002|archiveurl=http://www.webcitation.org/5vckuuApv|archivedate=January 9,. januar 2011 | deadurl = no }}</ref> Eastwood har certifikat som [[pilot]] og flyver ofte selv sin egen [[helikopter]] til sit studie for at undgå trafikpropper.<ref>Schickel, p. 25</ref><ref name="Eliot131">Eliot, p. 131</ref>