Frederiksværk: Forskelle mellem versioner

I [[1728]] overdrog Frederik IV til overlandbygmester [[Johan Kornelius Krieger]] at bygge en [[agatslibemølle]] ved kanalen; møllen trådte vist i brug 1729, men blev allerede nedlagt straks efter [[Christian VI]]’s død i 1746. I de næste år var der planer om at omdanne møllen til en læderfabrik, med det kom dog ikke til udførelse. Derimod inddrog kongen 1751 en større strækning ved åen og overlod til franskmanden [[Etienne Jandin de Peyrembert]] at anlægge et kanonværk. Men arbejdet med at fremstille brugbare kanoner mislykkedes, uagtet at kongen skød betydelige summer i projektet. [[1756]] skænkede [[Frederik V]] agatmøllen til [[etatsråd]] [[Just Fabritius]] og [[kancelliråd]], senere [[generalmajor]], [[Johan Frederik Classen]] med over 90 tdr. land (et areal, der dog snart forøgedes) på den betingelse, at de skulle anlægge et [[krudtværk]]. Dette trådte i virksomhed 1758 under navnet Frederiksværk. For at skaffe vandkraft til denne industri blev den kanal, der bøjer mod nord fra åen, som fører vandet fra Arresø til Roskilde Fjord, udgravet. Ved indgangen til krudtværket blev kanalen bøjet mod vest og fortsat, indtil den mundede ud i fjorden; ved ombøjningen opførtes et [[bolværk]] med [[sluse]], for at man kunne lede vandet, og derpå blev [[stampemølle|stampe-]] og kærnemøller opført. Derudover anlagde de to kompagnoner et [[kanonstøberi]]; de stod således for store leverancer af [[krudt]] og [[kanon (våben)|kanon]]er til hæren under den aktuelle og faretruende [[Preussiske Syvårskrig]] og blev stærkt begunstigede af staten.<ref name="Trap122"/>