Erik Ottesen Rosenkrantz (1519-1575): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Robot: Konverterer nøgne referencer, ved hjælp af ref navne for at undgå dubletter, se FAQ |
m →Årene i Bergen: Retter flertydige links (Kanon) |
||
Linje 11:
Bergenhus hovedlen omfattede [[Vestlandet]] mellem [[Lindesnes]] og [[Romsdal]], samt Nordnorge fra [[Helgeland]]. Som lensherre var Rosenkrantz den øverste civile og militære leder i området. Han blev ofte omtalt som kongens [[statholder]] i Norge, og nød i højeste grad kongens tillid.
Hans første møde med Bergen gjaldt en strid med [[Hansaforbundet]] om to grunde ved Det tyske Kontor på [[Bryggen]], en strid, der kom til at præge hans skeptiske holdning til "Kontoret". Han forsøgte at styrke det fremvoksende borgerskab i Bergen og påvirkede de forhandlinger, der gik forud for Odenserecessen <ref>http://www2.gribskovgymnasium.dk/fs/1448_1548/kilderne/1527_08_20_Odense.html</ref> af 1560, som sikrede borgerskabets rettigheder til at udrede nordfarerne, og en begrænset ret til selv at sende handelsskibe til Nordnorge. Ligeså begrænsede den Hansaens handelsrettigheder i Bergen og på Vestlandet ellers. På kongens ordre og gennem trusler om brug af magt, tvang Rosenkrantz hanseaterne til at betale grundleje og [[leding]] af de grundstykker, de benyttede i Bergen, og nedrive nogle af deres søboder, som lå for tæt op ad Bergenhus fæstning. Som ydre tegn på kongemagtens voksende styrke lod han fuldføre [[Rosenkrantztårnet]] med [[
Rosenkrantz' tid som lensherre blev præget af [[Den Nordiske Syvårskrig]]. I [[1564]] besatte en [[Sverige|svensk]] styrke [[Trøndelag]]. Rosenkrantz samlede på eget initiativ og med trusler om [[dødsstraf]] for dem, som udeblev, en styrke på ca. 4000 bønder fra [[Nordhordland]] og [[Sunnhordland]]. Med denne styrke sejlede han nordpå i april 1564. Den [[22. maj]] indtog han [[Steinvikholm Slot]], hvor en svensk styrke havde forskanset sig. I 1567 samlede han bønder fra Vestlandet for at komme Akershus fæstning til undsætning, da den var truet af svenskerne. Blandt bønderne var modstanden mod at gøre krigstjeneste stor, og i 1568 sendte kongen en undersøgelseskommission til Bergen for at høre bøndernes klager. Kommissionens konklusion kendes ikke, men kort tid efter søgte Rosenkrantz sin afsked og fik den bevilget. Den [[31. august]] 1568 forlod han Bergen. Resten af livet boede han på Arreskov på Fyn. Han var stiftslensmand i [[Odense]] fra 1568 til [[1572]] og igen i 1575.
| |||