Grønlands Hjemmestyre: Forskelle mellem versioner

'''Grønlands Hjemmestyre''' ([[grønlandsk]]: Namminersornerullutik Oqartussat) bestårbestod efter ''Lov nr. 56 af 21. februar 1979 om Grønlands Hjemmestyre'' af en folkevalgt forsamling benævnt [[Grønlands Landsting|Landsting]], svarende til et ([[parlament]]) i andre lande, og en forvaltning, der ledesledtes af et [[landsstyre]], svarende til en [[regering]]. Grønlands Hjemmestyre erstattedes i 2009 af [[Grønlands Selvstyre]].

Landstinget haretablerede i 1994 etableret en [[ombudsmand]]sinstitution, der er uafhængig af Landstinget. Ombudsmanden vælges af Grønlands Landsting og fører på Landstingets vegne tilsyn med hjemmestyrets og kommunernes forvaltning gennem behandlingen af de klager, som institutionen modtager.

Det grønlandske [[retsvæsen]] adskilleradskilte sig på flere måder markant fra retsvæsenet i andre lande, men ervar stadig et dansk statsanliggende, hvor ansvaret for retsvæsen, politi og kriminalforsorg varetagesblev varetaget af [[Justitsministeriet]] i Danmark. [[Den Grønlandske Retsvæsenskommission]] harafgav i maj 2005 afgivet en ''Betænkning om det grønlandske retsvæsen''].<ref>[http://www.nanoq.gl Officiel hjemmeside]</ref>

Grønlands Hjemmestyre varetagervaretog som institution [[Grønland]]s interesser, mens hjemmestyret som styreform placererplacerede Grønland inden for rammerne af det dansk-færøsk-grønlandske [[rigsfællesskab]]. De centrale punkter i hjemmestyreordningen ervar større ansvar og øget kompetence for lokalbefolkningen.

Hjemmestyreordningen blev vedtaget af Folketinget, efter at en [[Folkeafstemningen om hjemmestyre 1979|vejledende folkeafstemning på Grønland 1. maj 1979]] havde givetvist et flertal på 70.1 % for tilslutning til forslaget. Hjemmestyret overtog ved indførelsen ansvaret for en række ansvarsområder.

Hjemmestyret erblev senere hen blevet udvidet til at omfatte størstedelen af mulige ansvarsområder. Per 5. november 2005 ervar ansvaret for sikkerheds- og udenrigspolitikken, samt den fulde forvaltning og retten til undergrunden fortsat et rigsfællesskabsanliggende.

I forholdet mellem Danmark og Grønland harvar Hjemmestyreloven været genstand for en række tvister, og det er; især spørgsmål som retten til undergrunden og befolkningens folkeretslige status sommarkerede markerer grænserneskillelinjerne. I Hjemmestyrelovens § 1 indledesindledtes med sætningen: "Grønland udgør et særligt folkesamfund inden for det danske rige.", hvor mange i stedet vilville hævde, at Grønland har sin egen befolkningsgruppe, som udgør enet selvstændigselvstændigt befolkningsgruppefolk i folkeretslig forstand. Retten til undergrunden tilhører rigsfællesskabet, og spørgsmålet er særlig relevant i forbindelse med udvinding af råstoffer (olie, gas, mineraler, m.v.). Der erblev indgået en aftale om at et eventuelt overskud fra udvinding deles mellem Danmark og Grønland. Den politiske debat i Grønland harvar siden Hjemmestyrets indførelse været præget af disse to temaer.

[[Selvstyrekommissionen]], der blev nedsat af den daværende [[landsstyrekoalition]] mellem [[Siumut]] og [[Inuit Ataqatigiit]] i december 1999, afleverede [[11. april]] [[2003]] sin endelige [[betænkning]].

Baggrunden for at nedsætte Selvstyrekommissionen var den udvikling, der ervar foregået, siden [[hjemmestyre]]t blev indført i 1979, hvor stadig flere sagsområder erblev overtaget fra den danske stat, samtidig med at [[Grønland]]s forhold til omverdenen har ændretændrede sig. En sådan ændring ervar fx Danmarks medlemskab af [[EU]], hvor Danmark i stigende grad overfører [[kompetence]] til EU. Det har medført, at Grønlands aftalemæssige relationer til EU i fremtiden får stadig større betydning. Sideløbende foregår der i verden generelt en [[globalisering]]sproces, der fordrer at Grønland selvstændigt kan varetage sine interesser.

På den baggrund fandt det daværende [[Landsstyre]] det nødvendigt at iværksætte et arbejde, der skulle klarlægge Grønlands fremtidige stilling inden for [[rigsfællesskabet]]. Kommissionen fik til opgave at "beskrive de områder, hvor hjemmestyret har overtaget kompetence, de områder hvor den danske stat fortsat har kompetencen, samt de områder hvor kompetencen på forskellig vis er delt mellem hjemmestyret og staten". Kommissionens opgave var desuden at beskrive hjemmestyrets nuværende [[forfatningsretlig]]e stilling, samt udarbejdetat udarbejde et grundlag for at udvikle Grønlands [[selvstændighed]] inden for rigsfællesskabets rammer.

Den videre proces mod selvstyre foregår i dagforegik inden for rammerne af [[Den grønlandsk-danske Selvstyrekommission]]. Grønlands [[landsstyreformand]] [[Hans Enoksen]] og [[statsminister]] [[Anders Fogh Rasmussen]] underskrev den [[21. juni]] [[2004]], på 25 -årsdagen for indførelse af hjemmestyre i Grønland, et [[kommissorium]] for kommissionen, der skalskulle overveje og stille forslag til, hvordan de grønlandske myndigheder kankunne overtage yderligere kompetence, hvor dette ervar [[forfatning]]smæssigt muligt.

Kommissionen skalskulle basere sit arbejde på princippet om, at der skal være overensstemmelse mellem rettigheder og pligter, herunder at stille forslag til en nyordning af det økonomiske mellemværende mellem Grønland og Danmark. Det fremgårfremgik desuden af kommissoriet, at det alene tilkommer det grønlandske folk at afgøre, hvorvidt Grønland ønsker selvstændighed.

På grund af nyvalg til såvel Folketinget som Landstinget i 2005 forventesforventedes Selvstyrekommissionen først at kunne afslutte arbejde i løbet af 2007 – et år senere end oprindelig planlagt.