Mediterrane skove, skovområder og krat: Forskelle mellem versioner

'''Mediterrane skove, skovområder, og krat''' er [[biom]]er inden for de [[tempereret|tempererede]] klimaområder. De er kendetegnet ved tørre, varme somre og milde, regnfulde vintre. Næsten alt nedbør falder om vinteren og ind i foråret. [[Økoregion]]er med disse forhold findes på vestkysten af kontinenterne henholdsvis nord og syd for [[vendekreds]]ene, dvs. [[Middelhavsområdet]], [[Californien]] (og det nordvestlige [[Mexico]]), det centrale [[Chile]], det sydvestlige [[Australien]] og [[Kaplandet]] i [[Sydafrika]].

 

* [[Dværgbuskhede]]r: Buskhederne er mest almindelige langs kysterne, hvor arterne er tilpasset vindpåvirkning og et højt saltindhold i luften ([[havgus]]). Lave buskheder rundt om [[Middelhavet]] kaldes [[garrigue]] (Frankrig og det vestlige middelhavsområde), phrygana (Grækenland og det østlige middelhavsområde), tomillares (Spanien) og batha (i Israel). Visse dele af den californiske chapparal er egentlig dværgbuskhede, og det sammen gælder det såkaldte [[strandveld]] i Sydafrika, det kystnære [[mattoral]] i Chile og [[kwongan]] i det sydvestlige Australien.

 

 

Brande – både de spontane og de påsatte – har spillet en stor rolle ved skabelsen af middelhavsegnenes økoregioner. De varme og tørre somre gør hele regionen til en krudtønde. Mange af arterne er [[pyrofyt]]ter, dvs. tilpasset til brande med jævne mellemrum, for på den måde klargøres frøene til spiring, mineralerne omdannes til letopløselig aske og skyggende vegetation bliver fjernet. Både i Australien og Californien har de indfødte befolkninger brugt ild i stort omfang for at fjerne buske og træer, så der kunne skaffes plads og lys til græs og urter. Derved kunne områderne ernære en stor bestand af [[vildt]] eller plantearter, der var spiselige i sig selv. Den samme metode anvendes endnu i dag i visse egne af Middelhavsområdet for at skaffe græsning til fritgående kreaturer. Planterne i disse områder er tilpasset hyppige, menneskeskabte brande, der er grunden til, at træer og buske blev fortrængt. Efterhånden som brandbekæmpelsen bliver mere effektiv, opstår der utilsigtede virkninger i disse økoregioner: der opbygges en pulje af brændbart materiale, så når brandene endelig tager fat, bliver de mere ødelæggende. Desuden ser man, at når den naturlige [[succession (økologi)|succession]] får frit spil fordi afbrændingerne ophører, bliver buskområder og stedsegrøn skov igen dominerende i landskabet.