Fiskerlejer i Danmark: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m link til Hustomt |
Flertydige WL: Sletten → Sletten (Humlebæk Sogn), salt → Husholdningssalt |
||
Linje 1:
[[Fil: Stenbjerg 6.JPG|thumb|300px|Fiskerhusene i [[Stenbjerg (Nørhå Sogn)|Stenbjerg]] i Nordjylland set mod øst]]
[[Fil:View of Sletten 01.JPG|thumb|300px|Parti fra [[Sletten (Humlebæk Sogn)|Sletten]] ved [[Øresund]]s kyst i [[Nordøstsjælland]]. De stråtækte huse i forgrunden er gamle fiskerhuse]]
Ved '''fiskerleje'''r forstås i almindelighed helårsbebyggelser, hvis indbyggere fortrinsvis ernærer sig ved [[fiskeri]] fra bebyggelser ved den åbne [[strand]]<ref>Ordbog over det danske sprog: ''(Moth. F192. VSO.). ( Fiske-. Holb.DH.I.616. Fiskeleierne (1834: Fiskerleierne). Mall.SgH. 48. HCAnd.Breve.I.9). bebyggelse ved stranden, hvis indbyggere lever af fiskeri (jf. Johs Steenstr. (HistTidsskr.7R.VI.146ff.))''</ref> (modsat [[Fiskeribyer i Danmark|fiskeribyer]], der har en [[havn]]). ''Ole Mortensøn'' nævner, at et [[fiskerleje]] bør omfatte mindst 3 fiskerhuse for at adskille sig fra spredt enkeltbebyggelse.
Linje 33:
=== Middelalderen (tiden indtil 1536) ===
I middelalderen – og utvivlsomt også tidligere – udgjorde fisk en vigtig bestanddel af kosten i Europa. Med sine stærkt indskårne kyster og mange øer kunne fisk udnyttes som en naturlig næringskilde stort set overalt i Danmark. I [[middelalder]]en blev fisken i stort omfang tørret og nedsaltet og kunne fragtes langvejs. Fisk blev en vigtig handelsvare. [[Farvand]]e, hvor fisk forekom i store mængder i sæsonen, blev derfor søgt af fiskere, [[gællekone]]r, karle og peger, fagkyndige og ufaglært arbejdskraft samt ikke mindst handelsfolk langvejs fra. Sildefangsten i [[Øresund]] havde allerede stor betydning i [[1100]]-tallet. Især efter, at [[lybæk]]kerne bragte [[Husholdningssalt|salt]] fra [[Lüneburg]] med sig til [[Skånemarkedet]] fra omkring [[1200]], fik fiskeriet en voksende betydning.
==== ''Skånemarkedet'' ====
| |||