Serbien: Forskelle mellem versioner

I det 7. århundrede indvandrede slaviske serbere, der blev kristne i det 10. århundrede, og de kom efterfølgende skiftevis under [[byzantinsk]] og [[Bulgarien|bulgarsk]] overherredømme. De dannede den selvstændige stat Serbien i [[1159]], som blev kongerige i [[1217]]. Under Serbien forenedes efterhånden alle serbiske folkestammer, og en tid hørte også Nord[[grækenland]] og Bulgarien under Serbien, hvis konge [[Stefan Dušan]] i [[1346]] tog titlen tsar (Serbien var under Stefan Dušan fra [[1331]]-[[1355]]).

 

 

I det 17. og 18. århundrede var Serbien gentagne gange krigsskueplads under kampene mellem [[Østrig]] og det [[Osmanniske rige]]. I [[1804]] gjorde serberne oprør og fik selvstyre under en kristen fyrste i [[1812]]. I de følgende år svækkedes landet ved tronstridigheder mellem slægterne [[Obrenović]] og [[Karadjordjević]]. Efter en krig med det Osmanniske Rige blev Serbien selvstændig i [[1878]], og i [[1882]] tog fyrsten kongetitel. Serbien udvidedes derefter mod syd.