Pristina: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m småret
en enkelt kilde oa ret
Linje 3:
|længde_sek = 0
| navn = Pristina
| indfødtnavn = Prishtina / Prishtinë<br />Приштина / Priština
| billede = Clock Tower in Pristina.jpg
| billedtekst = Klokketårnet i Pristina
| land = Kosovo
| ledertype = Borgmester
Linje 25:
|width=300
}}
'''Pristina''' ([[Serbisk{{lang-sq|Prishtinë}}; (sprog){{lang-sh|serbisk]]: ''Приштина''}}, ''{{lit|Priština'', [[Albansk (sprog)|albansk]]: ''Prishtinë''}}) er [[hovedstad]] og største [[by]] i [[Kosovo]]. I [[2003]] havde byen 204.500 indbyggere. Byens gamle navn var Ulpiana(''Улпиана'').
 
Pristinas indbyggertal er anslået til 500.000, hovedsageligt albanere. Der er også grupperinger af [[serbere]], [[bosniaker]] og [[romaer]] i byen. Indbyggertallet er usikkert pga. manglende folketællinger efter konflikten; der er enkelte der påstår at så mange som en million mennesker bor i Pristina. [[FN]]-administrationen i Kosovo ([[UNMIK]]) har sit hovedkvarter i byen, ligesom den kosovoalbanske overgangsregering og de fleste andre internationale organisationer, som er i Kosovo. Den har gennemgået enorme forbedringer efter krigen.
 
Pristina har sin egen lufthavn, «"Aeroporti Ndërkombëtar i Prishtinës»" ([[serbisk (sprog){{lang-sh|serb.]]: ''Међународни аеродром Приштина''}}, tidligere ''Слатина-Slatina'' ), somder ligger ca. 20&nbsp;km udenfor Pristina i nærheden af byen Fushë Kosovë-Kosovo Polje (Косово Поље, ''Solsortesletten'' på [[Serbisk (sprog)|serbisk]]).
 
== Historie ==
I 1200- og 1300-tallet var byen del af det serbiske kongerige og en af residensbyerne for de serbiske konger.
 
Den ældstetidligst albanskekendte registreredealbanske forfatter, [[Pjetër Bogdani]], kom fra Kosovo. Han udgav bogen «"Çeta e profetëve»" ''(Profeters gerilla)'' i [[1555]].
 
I [[1912]] kom hele Kosovo under kontrol af albanske oprørere, men samme år blev området invaderet og overtaget af serbiske og montenegrinske styrker i den [[første balkankrig]]. Ved London-traktaten i [[1913]] blev stormagterne [[England]], [[Tyskland]], [[Rusland]], [[Frankrig]], [[Østrig-Ungarn]] og [[Italien]] enige om at dele Kosovo mellem [[Serbien]] og [[Montenegro]], Pristina havnede i den serbiske del. I [[1918]] blev Pristina en del af det nyoprettede kongerige [[Jugoslavien]]. Før [[anden verdenskrig]] blev mange muslimske albanere deporteret til Tyrkiet. De blev identificeret som tyrkiske af den serbiske regering og blev sendt til sit «"hjemland»".
 
Under anden verdenskrig blev Kosovo indlemmet i det italiensk-okkuperede [[Stor-Albanien]]. Dermed øgedes den albanske del af befolkningen. I [[1946]] blev Pristina den officielle hovedstad for Kosovo. Mellem [[1953]] og [[1999]] øgedes befolkningen i byen drastisk fra ca. 24.000 til nærmere 300.000. Alle grupperinger øgedes i denne periode, men den største øgning var blandt den albanske del. Ved starten af [[1980]] var 70 % af befolkningen af albansk etnicitet.
 
=== Pristina under Kosovokonflikten ===
I [[1990]] inddrog [[Slobodan Milošević]] Kosovos [[autonomi]]. Derefter blev et hårdt regime indført som førte til at de fleste højtstående positioner blev forbeholdt serbere. [[Pristina Universitet]] blev betragtet som et hovedsæde for albansk [[nationalisme]] og blev derfor så at sige renset for albanere. 800 lærere fikblev sparketfyret og mellem 22.000 og 23.000 studerende blev udvist. Under ledelse af [[Ibrahim Rugova]] oprettede albanerne deres egen «"skyggeregering»" med LDK som det ledende partiet. De opretteoprettede en parallel infrastruktur og kunne tilbyde uddannelse og gratis sundhedsvæsen til den albanske befolkning, noget som blev gjort muligmuligt ved private donationer.
 
Fra [[1996]] begyndte [[UÇK]] (''Ushtria Çlirimtare e Kosovës'', Kosovos Befrielseshær) at angribe jugoslaviske interesser. Pristina var hovedsageligt rolig indtil fuld krig brød ud i Kosovo i marts [[1999]], da [[NATO]] begyndte sine bombetogter. Flere bygninger i centrum blev bombet, blandt andet hovedkvarteret for det serbiske politi ved sports- og handelscenteret Boro i Ramiz. Store del af den albanske befolkning blev deporteret under krigen. [[FN]] anslog at ca. 120.000 mennesker blev drevet fra deres hjem. Efter krigensafslutningen slutningaf flygtedekrigen stortflygtede setnæsten alle debyens 4045.000 {{kildeserbiske mangler|dato=Ugeindbyggere 9,fra 2008}}Kosovo. etniskIdag serbiskebor indbyggerekun nogle hundrede serbere i Pristinabyen.<ref Dename="euronews.net">{{cite web|url=http://www.euronews.com/2008/02/03/serbs-in-kosovo-vote-in-gracanica-and-mitrovica/ som|title=EuroNews blevSerbs tilbagein blevKosovo udsatvote forin voldshandlingerGracanica afand denMitrovica albanskepublished befolkning.February I3, [[2005]]2008 eraccessed detFebruary mindre3, end2008 2|publisher=Euronews.000net {{kilde mangler|datoaccessdate=Uge 9, 20082010-07-04}} serbere tilbage i byen.</ref>
 
<!-- Det ser ikke ud til, at der er nogle noter i denen artikel pt. Hvis dette ændres, fjern da disse kommentarklammer. Ligeledes koden mellem reflist og billeder
 
==Referencer==
{{reflist}}
 
-->
 
== Billeder ==