Græs-familien: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Weblars (diskussion | bidrag) link |
Fumarana (diskussion | bidrag) m →Vækstformer og rødder: tastefejl |
||
Linje 29:
=== Vækstformer og rødder ===
Nogle græsser er spinkelt bygget og bliver kun nogle få centimeter store (fx [[Enårig Rapgræs]]). Andre arter har [[Ved|forveddede]] strå og når højder indtil 40 meter eller mere, som eksempelvis bambus-arten [[Dendrocalamus giganteus]]. En- og toårige arter har sædvanligvis enkelte eller få skud i løse tuer med bløde blade. Hos disse græsser bærer alle eller de fleste [[Stængel (plantedel)|stængler]] blomsterstande. De længerelevende arter danner i de fleste tilfælde fastere strå og bladplader og danner ud over blomstrende skud et større eller mindre antal ikke blomstrende skud. De vokser i løse eller tætte tuer eller plæneagtigt. Den sidstnævnte vækstform fremkommer, når [[plante]]rne enten udbreder sig ved hjælp af mere eller mindre lange overjordiske, krybende, grønlige eller rødlige stængler, kaldet [[stolon]]er (fx [[Kryb-Hvene]]) eller ved hjælp af underjoriske, hvide eller brune [[rhizom]]er (fx [[Almindelig Kvik|Alm. Kvik]]). Ud over farven lader de to typer sig også adskille ved hjælp af knæene på udløberne med rødder: stoloner har på hvert knæ fuldstændige blade med bladskede, hvorimod rhizomer på disse steder blot har små, tynde skælformede [[lavblad]]e. Hos tuedannende arter dannes kun meget korte udløbere, eller de unge sideskud udvikler sig indeni moderskuddets bladskeder, dette ses hos [[Fåre-Svingel]]. På denne måde opstår på grund af de tæt sammentrængte skud den typisk tueformede vækstform hos mange græsser. De fleste græsser har
=== Strå og blade ===
|