Får: Forskelle mellem versioner

'''Fåret''' (''Ovis aries'') , også kaldt '''tamfår''', er et [[Firemavedrøvtyggere|drøvtyggende]] [[pattedyr]], der typisk holdes som [[husdyr]]. Fårets unger kaldes '''lam'''. Et ungt hunfår, der endnu ikke har fået lam kaldes et ''gimmerlam''. Hannen kaldes for ''vædder''. En ''bede'' er en [[Kastrere|kastreret]] vædder. At ''ilæmme'' et får betyder at bedække det. Fåret er drægtigt i fem måneder og føder normalt et eller to lam om foråret. Det klippes en eller to gange årligt og giver 2–10 kg uld afhængig af race. Ulden bruges f.eks. til [[håndarbejde]]: garn og filtning.

Hunnen vejer normalt 45-100 kg og vædderen 45-160 kg.<ref name=Burrill/> Når alle [[mælketænder]] er kommet frem, har fåret 20 tænder.<ref name=Frandson/> Voksne får har 32 tænder. Som hos andre drøvtyggere bider de forreste tænder i underkæben mod et hårdt tandløst område i overkæben. Disse tænder bruges af fåret til at plukke planteføden, hvorefter de bageste tænder maler den, inden den sluges. Der er otte af disse forreste tænder blandt drøvtyggere, men der er uenighed om disse bør kaldes otte fortænder eller seks fortænder og to hjørnetænder, der er formet som fortænder. Det betyder at tandformlen enten er {{DentalFormula|upper=0.0.3.3|lower=4.0.3.3}} eller {{DentalFormula|upper=0.0.3.3|lower=3.1.3.3}}. <ref name=Colorado/> Der findes et stort mellemrum mellem for- og kindtænder. I de første år af et fårs liv er det muligt at beregne dets alder udfra dets forreste tænder, idet et par mælketænder hvert år udskiftes til de større blivende tænder. Alle de forreste tænder er udskiftet i en alder alder af omkring fire år. De forreste tænder mistes herefter gradvist efterhånden som fåret ældes, hvilket gør det sværere at æde og derved skader fårets helbred og produktivitet. Af denne grund svækkes får, der går på en normal græsgang, langsomt fra fireårs alderen, og fåret bliver normalt op til 10-12 år gamle, selv om nogle får kan blive helt op til 20 år.<ref name="sheep and goat"/><ref name=Schoenian/><ref name="begin"/>

[[FileFil:Crâne mouton.jpg|thumb|Fårets kranie]]

== Føde ==

[[FileFil:A sheep in the long grass.jpg|thumb|Tamfår i højt græs]]

=== Græsningsadfærd ===

[[FileFil:SnakeValley.JPG|thumb|Får græssende på offentlig jord]]

=== Effekt på græsgange ===

=== Flokadfærd ===

Får er flokdyr og meget sociale. En stor del af fårs adfærd kan forstås med dette i mente. Fårs indbyrdes [[hierarki]] og deres naturlige tilbøjelighed til at følge en leder til nye græsgange var de vigtigste grunde til at får blev et af de første husdyr.{{sfn|Budiansky|1999|ps=none}} I modsætning til [[kronhjort]] og [[gazelle]] (to andre [[hovdyr]] af stor vigtighed med hensyn til deres kød i menneskets forhistorie) forsvarer får ikke territorier, selv om de har et område, hvori de dagligt bevæger sig.<ref name="CluttonBrock, (1987)"/> Alle får har en tendens til samle sig nær andre flokmedlemmer, selv om denne adfærd varierer efter race,{{sfn|Smith|1997|p=5}} og får kan blive stressede, når de adskilles fra deres flok.{{sfn|Simmons|2001|ps=none}} Når de er i flok, har får en stærk tendens til at følge flokken, og en leder kan blot være det første individ som flytter sig. I flokke er beslægtede individer oftest nærmest hinanden, og i flokke med flere racer dannes ofte undergrupper af samme race. I større flokke bevæger et moderfår sig ofte sammen med dets direkte efterkommere.<ref name="hobby"/>

=== Udnyttelse af flokadfærd ===

[[FileFil:Round 'em up.jpg|thumb|Undslupne får ledes tilbage med mad som lokkemiddel. Denne metode virker med mindre flokke.]]

=== Intelligens og evnen til at lære ===

== Reproduktion ==

[[FileFil:Emerging lamb cropped.jpg|thumb|Det andet af to lam fødes.]]

[[FileFil:Lamb first steps (edited).jpg|thumb|Et lams første skridt]]

Efter parringen har får en drægtighedsperiode på omkring fem måneder,{{sfn|Wooster|2005|p=71}} og en normal fødsel varer mellem en og tre timer.{{sfn|Wooster|2005|p=124}} Selv om større kuld ses hos nogle racer, så fødes normalt et eller to lam.{{sfn|Simmons|2001|ps=none}}<ref name="quints"/>

[[FileFil:Coyotekilling.jpg|thumb|Et lam angribes af [[prærieulv]]e med et bid i struben]]

De fleste får i [[Danmark]] er af racer, der er forædlede til en bedre kødafsætning, mens de tidligere blev holdt for [[Uld|uldens]] skyld. Nu er ulden et sekundært eller helt ubrugeligt produkt.

Der er ca. 100.000 moderfår i Danmark fordelt på ca. 30 racer til [[kød]]-, [[mælk]]e- og uldproduktion. De findes både i store produktionsbesætninger med over 1000 får og helt små besætninger.

== Den økonomiske betydning ==

Engang var [[uld]] en af de vigtigste [[Tekstil|tekstiler]], men i slutningen af det [[20. århundrede]] begyndte priserne at falde dramatisk på grund af de lave priser på [[Syntetisk|syntetiske]] stoffer, som blev populære.<ref name="hobby"/> For mange fåreavlere er udgiften til klipning større end den mulige fortjeneste ved salg af ulden, og uldproduktion som eksistensgrundlag er praktisk talt umulig uden landbrugssubsidier.<ref name="hobby"/> Uld anvendes også i alternative produkter, f.eks. til [[isolering]].{{sfn|Wooster|2005|p=ix}} I det [[21. århundrede]] er salget af kød den mest profitable del af fåreavl, selv om der konsumeres langt mindre fårekød end kyllinge-, svine- og oksekød.<ref name="modern"/>

[[FileFil:ABS-7215.0-LivestockProductsAustralia-BrokersDealersReceivalsTaxableWool-AllSeries-BrokersDealersReceivalsTaxableWool-Australia-A2060656A.svg|thumb|left|Mængden af uld fra Australien (ton/kvartal) har været faldende siden 1990]]

[[FileFil:Lamb meat.jpg|thumb|Lammebov]]

I det 21. århundrede er [[Golfstaterne|de arabiske stater]] ved den [[Persiske Bugt]], [[New Zealand]], [[Australien]], [[Grækenland]], [[Uruguay]], [[Storbritannien]] og [[Irland]] de lande, der har det største forbrug af fåre- og lammekød.<ref name="hobby"/> I disse lande konsumeres der fra 3-18 kg fåre-og lammekød om året per capita.<ref name="hobby"/><ref name="ado"/> Fåre-og lammekød er også populært i [[Frankrig]], [[Afrika]] (især i [[Maghreb]]-landene), [[Caribien]], den øvrige del af [[Mellemøsten]], [[Indien]] og dele af [[Kina]].<ref name="ado"/> I mange af disse lande er der ofte tale om en lang tradition for fåreavl, og man ser alternative udskæringer og retter, der også omfatter indmad og fåretestikler, der i store dele af verden anses for at være en [[delikatesse]]. Den mest usædvanlige ret med fårekød er måske den skotske [[haggis]], der består af forskellige indvolde, havremel og hakket løg i fårets mavesæk.{{sfn|Smith|1997|p=147}} Der drikkes kun ringe mængder frisk fåremælk,<ref name=sar/> som hovedsageligt bruges i fremstillingen af [[ost]] og [[yoghurt]]. Får har normalt kun to patter og producerer langt mindre mælk end køer.{{sfn|Simmons|2001|ps=none}} Mælken indeholder langt mere fedt, tørstoffer og mineraler end komælk og er derfor ideel til ostefremstilling.<ref name="Pulina2"/> Den er også mindre sårbar over for bakterier under afkølingen på grund af det langt højere indhold af kalk.<ref name="Pulina2"/> Kendte fåremælksoste er [[feta]] fra [[Bulgarien]] og Grækenland, [[roquefort]] fra Frankrig, [[manchego]] fra [[Spanien]] og fra [[Italien]] [[pecorino romano]] (pecore betyder får på italiensk) og [[ricotta]].

Fil:Faroesheeps.3.jpg|Nyt liv