Forskel mellem versioner af "Kommercelæst"

539 bytes tilføjet ,  for 4 år siden
sammenskrevet med Læst (rummål)
m (→‎Eksterne henvisninger: rettet ekstern henvisning)
(sammenskrevet med Læst (rummål))
'''Kommercelæst''' eller '''læst''' var et mål for skibes rummelighed og bæreevne. Omtales som antal '''læster''' idet de kan sammenregnes f.eks. årlige læster for en havn. Definitionen af læsten og kommercelæsten vekslede fra land til land.
 
Målet har været i brug siden [[middelalderen]], og var defineret som et antal tønder med en given vare. Antallet af tønder på en læst varierede efter hvilken vare, der var tale om. Således kunne en læst være lig 18 tønder [[Husholdningssalt|salt]] eller 32 tønder [[malt]].<ref>[http://www.jmarcussen.dk/maritim/mart/lexref/tonnage.html#l%E6st Tonnage og skibsmеling - en oversigt]</ref> I Danmark blev læsten i 1867 ved lov afløst af den britiske [[registerton]].
Læsten og kommercelæsten vekslede fra land til land.
 
== Danmark ==
== Norge ==
 
I [[Norge]] blev en ''lest'' regnet som 12 [[tøndeTønde korn|tønder]]r korn eller 18 [[tønde kul|tønder kul]]. En lest kul svarer til 2 m<sup>3</sup>. 1 tønde korn svarede til 162 liter.
 
''Commerce-lest'' eller ''kommerse-lest'' var målet på lasteevne. I Norge var en ''kommerse-lest'' 2.080-2.300 kg afhængig af skibets størrelse. I Danmark var den 2&nbsp;050-2&nbsp;800 kg avhengig av type last.
== Noter ==
{{Reflist}}
 
== Litteratur ==
 
* Anders Monrad Møller: ''Fra galeoth til galease. Studier i de kongerigske provinsers søfart i det 18. århundrede''; Fiskeri- og Søfartsmuseet, Saltvandsakvariet i Esbjerg 1981; ISBN 87-87453-48-7, s. 44f
 
== Eksterne henvisninger ==
 
* [http://mfs.dk/sites/default/files/documents/1974Skibsmaelingenidanmark16-47.pdf Anders Monrad Møller: "Skibsmålingen i Danmark 1632-1867"; ''Handels- og Søfartsmuseets årbog 1974''; s. s. 16-47]
* [http://mfs.dk/sites/default/files/documents/2006Skibsmaalingnokengang99-108.pdf Anders Monrad Møller: "Skibsmåling - nok engang"; ''Handels- og Søfartsmuseets årbog 2006''; s. 99-108]