Formue: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Bot: Datomærk skabeloner
ingen sammenskrivning med Rigdom, fordi formue er et ret specifikt begreb, der også har mange henvisninger fra andre sider
Linje 1:
Ved '''formue''' forstås alt hvad en [[person]], en [[institution]], et [[selskab]] eller lignende ejer og som kan værdisættes i [[penge]].<ref name=ddo/>
{{Sammenskrives|Rigdom|dato=januar 2014}}
Ved '''formue''' forstås den sum af [[værdi]]er, som en [[person]], en [[stiftelse]], [[staten]] osv. til en vis given tid er i besiddelse af. Ved værdier forstås herved atter alle sådanne goder, der har salgs-, ɔ: [[penge]]værdi, og ved hvis ombytning mod andre den pågældende formår at skaffe sig sine livsfornødenheders tilfredsstillelse. Uden for formueværdierne og altså ikke tællende med til vedkommendes formue falder derimod alle sådanne goder, der ikke har pengeværdi, enten fordi de som tilfredsstillende en rent individuel interesse kun har såkaldt [[affektionsværdi]], eller fordi de som lyset og luften (retslærens såkaldte ''res communes'') er alle tilgængelige og derfor normalt haves for intet. Ej heller kan den [[kapital]], en person besidder i sin arbejdsevne, trods dens eminente betydning for personens økonomiske ve og vel, regnes med til hans eller til andres formue i [[nationaløkonomi]]sk eller retlig forstand, da retlig ingen kan afhænde hele sin udelte arbejdskraft som sådan for bestandig til andre — den moderne samfundslære anerkender jo ikke [[slaveri]]et som [[institution]]. Derimod kan der vel i snævrere eller videre omfang erhverves krav på bestemte arbejdsydelser fra andres side, og sådanne krav tæller derfor med i den berettigedes formue og trækkes fra i den forpligtedes.
 
VedFormue '''formue'''er forståssåledes den sumsummen af de [[Værdi (økonomi)|værdi]]er, som en [[person]], en [[stiftelse]], [[staten]] osv. til en vis given tidman er i besiddelse af. Ved værdier forstås herved atter alle sådanne goder, der har salgs-salgsværdi, ɔ:det [[penge]]værdi,vil ogsige ved hvis ombytning mod andre den pågældende formår at skaffe sig sine livsfornødenheders tilfredsstillelsepengeværdi. Uden for formueværdierne og altså ikke tællende med til vedkommendes formue falder derimod alle sådannede goder, der ikke har pengeværdi, enten fordi de som tilfredsstillende en rent individuel interesse kun har såkaldt [[affektionsværdi]], eller fordi de som lyset og luften (retslærens såkaldte ''res communes'') er alle tilgængelige ogfor derforalle normalt haves for intetmennesker. EjHeller hellerikke kan den [[kapital]], en person besidder i sin arbejdsevne, trods dens eminente betydningbetydningen for personens økonomiske ve og vel, regnes med til hans eller til andres formue i [[nationaløkonomi]]sk eller retlig forstand, da retlig ingen kan afhænde hele sin udelte arbejdskraft som sådan for bestandig til andre — den moderne samfundslære anerkender jo ikke [[slaveri]]et som [[institution]]. Derimod kan der vel i snævrere eller videre omfang erhverves krav på bestemte arbejdsydelser fra andres side, og sådanne krav tæller derfor med i den berettigedes formue og trækkes fra i den forpligtedes.<ref name=salm/>
== Kilde ==
 
== KildeNoter ==
{{reflist|refs=
<ref name=ddo>Opslaget [http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=formue formue] i [[Den Danske Ordbog]].</ref>
<ref name=salm>{{runeberg.org|salmonsen|2|8|0523.html Formue}} af professor, Dr. jur. [[Knud Berlin]]</ref>
}}
 
{{runeberg.org|salmonsen|2|8|0523.html Formue}} af professor, Dr. jur. [[Knud Berlin]]
 
[[Kategori:Økonomi]]