Wienerbrød: Forskelle mellem versioner

Wienerbrød fremstilles i to hovedtyper.:

Wienerbrød findes i mange varianter som eksempelviseksempel [[spandauer]], brunsviger, [[romsnegl]], [[kanelsnegl]] og [[kringle]].

Navnet winerbrød bliver benyttet i Danmark, [[Estland]], [[Finland]], [[Færøerne]], [[Norge]] og [[Sverige]]. Da særligt Danmark er kendt for sit wienerbrød, og også var dem somdanskere førte det ind i [[USA]], kaldes det ''Danish pastry'', eller nogle gange bare ''danishDanish'' på [[Engelsk (sprog)|engelsk]] og ''Kopenhagener Gebäck'' på [[Tysk (sprog)|tysk]]. I mange [[Spansk (sprog)|spansktalende]] lande kaldes det ''facturas''.

I Wien kaldes wiener brødwienerbrød ''Kopenhagener Plunder'' eller ''Dänischer Plunder''.<ref>{{cite web|date=Jun 26, 1995|publisher=''[[Politiken]]''|author=Ole Stig Andersen|title=Hvor kommer brød fra}}</ref><ref>{{cite web|title=Wiener Plundergebäck | publisher=Lebensministerium | url=http://www.lebensministerium.at/dms/lmat/lebensmittel/trad-lebensmittel/speisen/wr_plundergebaeck/Wiener-Plundergebaeck-d/Wiener%20Plundergebaeck%20d.pdf |quote=Je nach Fettmenge können Plunder mit mind. 300 g Fett pro 1000 g Grundteig und dänischer Plunder (Kopenhagener Plunder) mit mind. 600 g Fett pro 1000 g Grundteig unterschieden werden.}}</ref> Wienerbrød bliver, ligesom [[croissant]]er, fremstillet af [[Laminering|mange lag]] [[gær]]hævet [[dej]], der giver en lagdelt struktur som minder om den der findes i [[butterdej]].

Wienerbrøds oprindelse bliver ofte tilskrevet en [[strejke]] blandt danske [[bager]]e i Danmark i 1850. Strejken tvang indehaverne af bagerierne til at hyre arbejdskraft fra andre lande, heriblandt bagere fra [[Østrig]], som medbragte deres egen bagertradition og wienerbrødsopskrifter, som hidtil havde været ukendte i Danmark. Det østrigske wienerbrød [[Plundergebäck]] blev hurtigt populært i Danmark, og efter arbejdsnedlæggelsen blev afsluttet adopterede de danske bagere de østrigske opskrifter, men justerede dem efter deres egen smag og tradition, ved bl.a. at øge mængden af [[æg]] og fedtstof..<ref>{{cite web | url=http://www.akbc.dk/fagspecialer/wienerdej | title=Wienerbrød | publisher=Arbejdsgiverforeningen Konditorer, Bagere og Chocolademagere | accessdate=17. januar 2012 }}</ref><ref>{{cite web|url=http://samvirke.dk/mad-sundhed/artikler/danske-kager-fantastisk-historie.html|title=De danske kager er en fantastisk historie|language=Danish|work=[[Samvirke]]|author=Inger Abildgaard|date=1. februar 2007|accessdate=16. oktober 2014}}. Interview med [[Bi Skaarup]], en dansk madhistoriker og tidligere præsident for [[Det Danske Gastronomiske Akademi]].</ref>

En af bageteknikkerne og traditionerne, som de østrigske bagere medbragte til Danmark, var lamineringsteknikken, der kom fra Wien. DetteDen var nytny for danskerne, og derfor blev det danske navn "Wienerbrød", og navnet bruges i stor udstrækning i [[Nordeuropa]]. På dette tidspunkt blev meget bagværk navngivet med eksotiske navne i Danmark.

Det danske bageri Mette Munk<ref>{{cite web|url=http://www.mettemunk.dk/UK/Home.aspx |title=Mette Munk, Denmark|publisher=Mettemunk.dk |date= |accessdate=2013-03-15}}</ref> var det første firma, der [[eksport]]erede frosset wienerbrød til [[Storbritannien]] og [[USA]] og ergør stadigdet produktionendnu.

Lauritz C. Klitteng fra [[Læsø]] populariserede navnet "danishDanish pastry" i [[USA]] i årene 1915–1920. Wienerbrødet var, ifølge Klitteng, den ret, sombagte handet lavedeangiveligt til den [[Amerikanske præsidenter|amerikanske præsident]] [[Woodrow Wilson]] i december 1915. Klitteng rejste verden rundt for at promovere sit produkt, og der blev skrevet om ham i ''National Baker'', ''Bakers' Helper'' og ''Bakers Weekly'' i 1920. Klitteng åbnede en kortlivet restaurant med dansk mad på Fifth Avenue i [[New York City]].<ref>{{cite book | author=[[Hakon Mielche]]| title = Jorden rundt med morgenbrød (in Danish)| year = 1944| publisher=Hasselbalch}}</ref>

[[File:Pecan and Maple Danish.JPG|right|thumb|Wienerbrød med [[pecannød]]der og [[ahornsirup]].]]iIngredienserne består af [[mel]], [[gær]], [[æg]] og rigelige mængder [[smør]] eller [[margarine]].

Smør er det som traditionelt bruges somtraditionelle fedtstof i wienerbrød. I industriel produktionindustrien kan andre typer fedtstof bruges, som eksempelvis [[Transfedtsyre|hydrogeneret]] solsikkeolie (kendt som "pastry fat" i Storbritannien). Gærdejen bliver rullet tyndt ud, dækket med et tyndt lag smør og derefter foldet og rullet igen i adskillige lag. Om nødvendigt bliver dejen nedkølet, for at gøre den lettere at håndtere. Processen med rulle den ud, puttelægge smør på, folde og nedkøle den bliver gentaget flere gange for at skabe en lagdel dej i mange lag, der, når den bliver bagt, bliver luftigtluftig, sprød udenpå, smøragtig og i flager. Selvom detteDet er den traditionelle måde, atmen fremstille den pådet er det ikke altid, at det gøres sådan, og. undertidenUndertiden bliver dejen ikke lavet i mange lag.

Wienerbrød bliver ofte spist i Danmark med [[chokolade]], [[perlesukker]], [[glasur (mad)|glasur]] og eller [[nød]]der på toppen, og det kan være fyldt med forskellige ting som [[marmelade]], [[Æble|æbler]], [[remonce]], [[marcipan]] og/eller [[kagecreme]]. Det laves i adskillige former såsom: runde med fyld i midten (såkaldt [[spandauer]], [[8 (tal)|ottetal]], spiral (eksempelvis [[kanelsnegl]]e) og [[kringle]]r, der har form som en [[brezel]].

I Storbritannien bliver ingredienser som marmelade, custardcreme, [[abrikos (frugt)|abrikos]]er, [[rosin]]er, mandelflager, pecannødder eller karameliseret [[karamel]] serveretlagt på eller imellem dejen, som derefter bages. [[Kardemomme]] bliver ofter tilføjet for at givet en [[aroma]]tisk fornemmelse af sødhed.

I USA bliverer wienerbrød typisk serveret med et udvalg af frugttopping eller søde oste, som bliver lagt ovenpå, inden det bages..<ref>{{cite web|url=http://schmidling.com/cres.htm#baker |title=Cheese Recipes: Bakers Cheese |publisher=Schmidling.com |date= |accessdate=15. marts 2013}}</ref> Wienerbrød med nøddefyld er også populært.