Præstø: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m →Præstø Havn: ref pointed to deleted page. |
Flertydige WL: Anders Bille → Anders Bentsen Bille |
||
Linje 58:
Præstø hører ikke til landets ældste byer. Navnet forekommer første gang i [[1353]], da [[Skovkloster]] - det senere ''Herlufsholm'' - blandt andet afstod "Præstø med sit Fang" til [[Valdemar Atterdag]] for at blive fri for gæsteri, og byen fik [[1403]] sine første privilegier af [[Erik af Pommern]], idet han tilstod bymændene i Præstø alle de friheder og privilegier, som hans forgængere havde indrømmet borgerne i Roskilde. Byen stod vist tidligst i forbindelse mod vest med det omliggende land ved en træbro, "Vesterbro", som holdt sig til begyndelsen af det 19. århundrede, da den afløstes af en fast dæmning (den vestlige del af Algade, der er anlagt i den nye tid, bærer navnet "Vesterbro"). Mod øst over [[Tubæk å]] blev der først langt senere forbindelse; her foregik overfarten ved både eller vogne, eller man passerede ad store sten ved lavvande; senere byggedes der en træbro, "Østerbro", men den solgtes ved auktion 1784, og overfarten foregik da som for, indtil den nye dæmning, der fører til [[Skibinge]], opførtes 1819.<ref name="Trap 1898 772"/>
Byens betydning i middelalderen var kun ringe og knyttede sig særlig til [[Sankt Antonii Kloster]], der lå nordvest for kirken på Klosternakke. Dets grundlæggelse skyldes [[Christian 1.|Christian I]], som 1470 skænkede Antoniterne i [[Morkjær]] i [[Angel]] "Vor Frue Kirke i Præstø" med tilhørende præstegård (senere lå byens præstegård i Grønnegade, indtil den 1732 solgtes ved auktion), for at de der kunne stifte en filial. Først 1474 blev kirkens forening med Morkjær dog retslig anerkendt. Klosteret stod i stærkt afhængighedsforhold til Morkjær; munkene måtte årlig betale dertil en større afgift i korn og penge, og for at bringe denne til veje såvel som for selv at skaffe sig underhold gik de tiggergang i Roskilde og Lunde Stifter. Forskellige gaver af anden art tilflød dog også klosteret; således betænkte [[Jørgen Gøye]] det 1474 i sit testamente med 10 mark, Fru [[Ingerd Bille]] skænkede det en gård i Øllerup i [[Øster Flakkebjerg Herred]], og [[Hans af Danmark|kong Hans]] henlagde 1504 Beldringe Kirke i [[Bårse Herred]] til det, fra hvilken tid munke fra klosteret betjente præsteembedet her. I 1476 lod [[Markvard Nielsen]] og 1511 [[Anders Bentsen Bille|Anders Billes]]
=== Renæssancen ===
| |||