Alemannere: Forskelle mellem versioner

Denne alliances væsen og deres tidligere stammetilknytning er forblevet ukendt. Alliancen var aggressiv i sin natur og angreb den romerske provins [[Germania Superior|''Germania Superior'']] (området i vestlige [[Schweiz]], de [[Frankrig|franske]] [[Jurabjergene|Jurabjerge]] og regionerne ved [[Alsace]] og det sydvestlige [[Tyskland]]), når den kunne. Generelt fulgte disse stammer mønsteret hos andre germanske stammer som [[frankerne]], den første germanske stammealliance, som havde stoppet romerne fra at trænge ind nord for nedre del af floden [[Rhinen]] og derefter invaderede den romerske provins ''[[Germania Inferior]]''.

 

 

''Germania Superior'' omfattede regionen mellem øvre Rhinen og øvre Donau (området [[Schwarzwald]] var større dengang end i dag). Romerne kaldte det for ''Agri Decumates'' (det vil sige "Decumates-territorierne"), et navn af ukendt oprindelse. En del forskere har oversat udtrykket som "de ti kantoner"<ref>Romersk ''decem'', «ti».</ref>, men hvilke kantoner og hvilken eksistens er ikke kendt. Lina Hug og Richard Stead nævner i bogen ''The story of Switzerland'' (1890) bl.a. stednavnene Malans, Davos og Prättigau (alle i kantonen [[Graubünden]]), som forenedes i et forbund kaldet "de 10 jurisdiktioners forbund" (s. 184). Derudover nævnes Voralberg, St. Gall, Zürich, og Glarus, foruden Uri og 3 Waldstätten, Zug, Schwyz og Unterwalden (Niedwalden og Obwalden), samt Engelberg (som en del af Ob- og Nidwalden) og Gersau (som en del af Schwyz).

{{Commonscat|Alamanni}}

{{wikipedia|als|alemannisk}}

 

{{autoritetsdata}}