Forskel mellem versioner af "Videnskabeligt artsnavn"

173 bytes tilføjet ,  for 3 år siden
m
bot:ændrer tag u til tag span - WPCW fejl 33; kosmetiske ændringer
(→‎Regelsæt: slåfejl)
m (bot:ændrer tag u til tag span - WPCW fejl 33; kosmetiske ændringer)
Et '''videnskabeligt artsnavn''', også kendt som '''latinsk navn''', er en eksakt, videnskabelig betegnelse for en enkel biologisk [[art]]. Det består af et ''binomen'', som er sammensat af to ord, slægtsnavnet og artsbetegnelsen. Begge disse ord er [[Latinsk grammatik|latinske grammatiske]] former, selvom de kan have deres rod i ord fra andre sprog. For eksempel hører mennesket til slægten ''[[Homo-slægten|Homo]]'' og inden for denne slægt til arten ''[[Homo sapiens]]''. Den '''binomiale nomenklatur''' (eller ''binomi<uspan style="text-decoration:underline">n</uspan>ale nomenklatur'') er indført af [[Carl von Linné]], reelt begyndende med hans værk ''[[Species Plantarum]]'' fra 1753.<ref name=Knapp/>
 
Anvendelsen af binomial nomenklatur bestemmes af forskellige internationalt vedtagne regelsæt, af hvilke de vigtigste er
 
== Eksempler ==
* Inden for [[zoologi]]
** "''[[Strix aluco]]'' Linnaeus, 1758"&nbsp;– Navnet "Linnaeus" fortæller læseren, hvem der første gang publicerede en beskrivelse og et navn for denne fugleart. 1758 er udgivelsesåret for den publikation, hvori beskrivelsen findes (i dette tilfælde 10. udgave af bogen ''[[Systema Naturae]]'').
** "''[[Passer domesticus]]'' (Linnaeus, 1758)"&nbsp;– Det oprindelige navn givet af Linnaues var ''Fringilla domestica''. Parenteserne viser, at arten nu anses at tilhøre en anden slægt. [[International Code of Zoological Nomenclature|ICZN]] kræver ikke at navnet angives på den person, der ændrede slægten. Heller ikke årstallet for denne ændring.
* Inden for [[botanik]]
** "''[[Tanacetum vulgare]]'' L."&nbsp;– "L." er standardforkortelsen for "Linnaeus" anvendt inden for botanik.
** "''[[Herminium monorchis]]'' (L.) R. Br."&nbsp;– Linné kaldte først denne orkidé-art ''Ophrys monorchis''; [[Robert Brown (botaniker)|Robert Brown]] overførte den til slægten ''Herminium''; [[International Code of Botanical Nomenclature|ICN]] kræver ikke at årstallet for nogen af udgivelserne angives.
 
== Historie ==
[[FileFil:Carl von Linné.jpg|thumb|upright|[[Carl Linnaeus]] (1707{{ndash}}1778), en svensk botaniker, opfandt den moderne binomiale nomenklatur]]
 
Inden man begyndte at anvende det moderne binomiale system til navngivning af arter, bestod et videnskabeligt navn af et slægtsnavn kombineret med en artsbetegnelse, der kunne være fra et til flere ord langt. Sammen dannede de et polynomialt navngivningssystem.<ref name="Reddy2007"/> Disse navne havde to seperate funktioner. For det første at betegne arten og for det andet at være en diagnose eller beskrivelse. Dog viste det sig, at disse to mål ikke kunne forenes.<ref name="Blunt2004"/> I en simpel slægt, der kun består af to arter, var det nemt at adskille dem med et slægtsnavn bestående af et enkelt ord og en artsbetegnelse også af et enkelt ord. Men efterhånden som flere arter opdagedes, blev navnene nødvendigvis længere og mere uhåndterlige, for eksempel ''Plantago foliis ovato-lanceolatus pubescentibus, spica cylindrica, scapo tereti'' (Vejbred med dunhårede, æg-lancetformede blade, et cylindrisk aks og et glat og trindt blomsterskaft), som vi i dag kender som ''[[Plantago media]]''.
== Fordele ==
Fordelene ved det binomiale system kommer primært af dets simpelhed, dets udbredte anvendelse og navnenes entydighed og stabilitet, som systemet normalt begunstiger:
* Simpelhed. Sammenlignet med det tidligere system som det erstattede, er et binomialt navn både kortere og nemmere at huske.<ref name=Knapp/> Det svarer til det udbredte system med [[Efternavn|efternavne]] og [[Fornavn|fornavne]], der bruges til at navngive mennesker i mange kulturer.<ref name=JohnsonSmith1972v/>
* Udbredt anvendelse. Den binomiale nomenklatur styres gennem internationale regler og anvendes af biologer over hele verden.<ref name="van dyke"/> Nogle få binomiale navne er også blevet en del af det almindelige sprog, fx ''Homo sapiens'', ''E. coli'' og ''Tyrannosaurus rex''.
* Klarhed. Med binomiale navne undgås den forvirring som kan opstå, når man forsøger at bruge [[trivialnavn]]e om arter.<ref name="stevenson"/> Trivialnavne er ofte forskellige fra land til land eller selv fra den ene landsdel til den anden. I de engelsktalende dele af Europa er "robin" navnet på fuglen ''[[Erithacus rubecula]]'' (rødhals). I det engelsktalende Nordamerika er "robin" lig ''[[Turdus migratorius]]'' (vandredrossel). Modsat kan det videnskabelige navn anvendes over hele verden, på alle sprog, så misforståelser og besværlige oversættelser undgås.<ref name="macarthur"/><ref name="russel"/>
* Stabilitet. Selv om stabiliteten langt fra er fuldstændig, så har de procedurer, der er i forbindelse med oprettelse af et binomialt navn, såsom prioritetsprincippet, en tendens til at begunstige stabilitet.<ref name="stevenson"/> For eksempel, når arter overføres mellem slægter (hvilket ikke er sjældent på grund af ny viden), så bevares om muligt den anden del af det binomiale navn. Således er der uenighed blandt botanikere, om arterne i slægterne ''[[Huperzia]]'' og ''[[Lycopodium]]'' er tilstrækkeligt forskellige til at de skal holdes adskilt. De der holder dem adskilt kalder Otteradet Ulvefod for ''[[Huperzia selago]]'', mens de andre giver den navnet ''Lycopodium selago''. Anden del, ''selago'', er det samme i begge navne.
 
== Ulemper ==
 
Den binomiale nomenklatur for arter har den egenskab, at når en art flyttes fra en slægt til en anden, så ikke alene ændres slægtsnavnet, men nogle gange også artsbetegnelsen. For eksempel fordi navnet allerede bruges i den nye slægt eller fordi den nye slægt har et andet [[Køn (grammatik)|køn]] end den gamle, så endelsen på artsbetegnelsen må ændres. Nogle biologer har argumenteret for brug af navne, der består af et enkelt ord ligesom for kategorier af rang højere end art.<ref name=Cantino/>
 
== Klassifikation og taksonomi ==
 
Nomenklatur (inklusiv binomial nomenklatur) er ikke det samme som klassifikation, selv om de to er beslægtede. Klassifikation er ordningen af ting i grupper baseret på ligheder og/eller forskelle. I [[biologisk klassifikation]] er arter kun en del af det, der klassificeres.<ref name=Simpson/> I princippet kunne arternes navne være fuldstændig uafhængige af deres klassifikation. Dette er ikke tilfældet for binomiale navne, da den første del af navnet er slægten, i hvilken arten er placeret. Over rangen slægt er binomial nomenklatur og klassifikation delvist uafhængige. For eksempel beholder en art sit binomiale navn, hvis den flyttes fra en familie til en anden eller fra en orden til en anden, med mindre den passer bedre til en anden slægt i den samme eller en anden familie, eller den fjernes fra sin gamle slægt og placeres i en nyligt oprettet slægt.
Den biologiske [[taksonomi]] inkluderer både nomenklatur og klassifikation. Den drejer sig i første omgang om at finde, beskrive og navngive arter af levende og [[fossil]]e organismer.<ref name="Fortey"/> Binomial nomenklatur er derfor en vigtig del af taksonomi, fordi det er efter dette system arterne navngives. Taksonomer interesserer sig for klassifikation, iberegnet dets principper, procedurer og regler.<ref name=Davis/>
 
== Regelsæt ==
Fra begyndelsen af det 19. århundrede og frem blev det stadig mere tydeligt, at et regelsæt var nødvendigt for de videnskabelige navne. I tidens løb udvikledes ''[[International Code of Zoological Nomenclature]]'' (''ICZN'') for dyrs navngivning,<ref name=ICZN/> ''[[International Code of Nomenclature for algae, fungi, and plants]]'' (''ICN'') for planter og svampe (inklusiv [[cyanobakterier]]) og ''[[International Code of Nomenclature of Bacteria]]'' (''ICNB'') for [[bakterier]] (inklusiv [[Archaea]]). Navne for [[Virus (biologi)|virus]] bestemmes af ''[[International Committee on Taxonomy of Viruses]]'' (''ICTV''), der er et taksonomisk regelsæt, der fastlægger taksa såvel som navne. Disse regelsæt adskiller sig fra hinanden på forskellige måder:
* "Binomial nomenklatur" er den korrekte term i botanik,<ref name=McNeill/> selvom den også anvendes af zoologer.<ref name=Schmidt/> Siden 1953 har "binomi<uspan style="text-decoration:underline">n</uspan>al nomenklatur" været den korrekte term i zoologi. Et binominalt navn kaldes også et binomen (flertal: binomina).<ref>{{Harvnb|International Commission on Zoological Nomenclature|1999}}, Chap. 2, Article 5</ref>
* Begge regelsæt kalder første del af det todelte navn for "slægtsnavnet". I det zoologiske regelsæt (''ICZN'') kaldes anden del af navnet for "artsbetegnelse", mens den i det botaniske regelsæt (''ICN'') kaldes "artsepitet". Tilsammen kaldes de to dele for "artsnavnet".
* ''ICN'' (for planter) tillader ikke at de to dele af det binomiale navn er identiske (et sådant navn kaldes et ''tautonym''), mens ''ICZN'' (for dyr) tillader dette. Således kaldes [[gærdesmutte]]n for ''Troglodytes troglodytes'', hvilket ikke ville være tilladt for en plante.
* Udgangspunktet i dato for de forskellige regelsæt er foskellig. Inden for botanik vil udgangspunktet ofte være 1753 (året hvor Carl Linnaeus første gang udgav ''[[Species Plantarum]]''). Inden for [[zoologi]] er udgangspunktet 1758 (1. januar 1758 anses som datoen for udgivelsen af Linnaeus's ''[[Systema Naturae]]'', 10. udgave, og også [[Carl Alexander Clerck|Clercks]] ''Aranei Svecici''). [[Bakteriologi]] havde en ny begyndelse 1. januar 1980.<ref name=Sneath/>
 
== De binomiale navnes skrivemåde ==
Det er en vedtagen regel, at slægtsnavnet skrives med [[majuskel|stort begyndelsesbogstav]], mens artsbetegnelsen altid skal stå med [[minuskel|lille begyndelsesbogstav]]. Slægts- og artsnavne skrives oftest i ''kursiv''.<ref name="howto"/> Generelt skal det binomiale navn skrives med en skrifttype, der er forskellig fra den normale tekst, fx "''En del flere ''Homo sapiens''-fossiler blev fundet''." I håndskrift understreges hver del af det binomiale navn, fx <uspan style="text-decoration:underline">Homo</uspan> <uspan style="text-decoration:underline">sapiens</uspan>.<ref name="tan"/>
 
Det binomiale navn skal generelt altid skrives fuldt ud. Undtagelsen fra dette er når flere arter af samme slægt bliver opremset eller diskuteret i den samme afhandling, hvor slægtsnavnet i så fald skrives fuldstændigt første gang det nævnes, men derefter kan forkortes til dets første bogstav efterfulgt af punktum.<ref name="merriamwebster"/> For eksempel kan en liste af medlemmer af slægten ''Canis'' skrives som "''Canis lupus'', ''C. aureus'', ''C. simensis''". I sjældne tilfælde har denne forkortede form vundet større udbredelse, fx bliver bakterien ''[[Escherichia coli]]'' ofte blot kaldt ''E. coli'' og ''[[Tyrannosaurus rex]]'' er måske bedre kendt som ''T. rex''.
I nogle tilfælde vil man kun kunne bestemme en organisme til slægtsniveau eller den præcise art er irrelevant. I sådanne tilfælde skrives "sp." i stedet for artsbetegnelsen. Eksempel: ''Mesoplodon'' sp., det vil sige en art tilhørende slægten ''Mesoplodon'' ([[næbhvaler]]). Forkortelsen "spp." (flertal) betyder "flere arter". Disse forkortelser kursiveres (eller understreges) ikke.<ref name="jenks"/> For eksempel betyder "''Canis'' sp." "en uspecificeret art i slægten ''[[Canis]]''", mens "''Canis'' spp." betyder "to eller flere arter af slægten ''Canis''". Forkortelserne "sp." og "spp." kan nemt forveksles med "ssp." (zoologi) eller "subsp." (botanik), flertal "sspp." eller "subspp.", hvilket betegner en eller flere [[underart]]er (subspecies).
 
=== Autornavn ===
 
I afhandlinger bliver det binomiale navn i det mindste ved første omtale efterfulgt af [[autornavn]]et, for at vise hvem der første gang publicerede navnet. Autornavnet skrives lidt forskelligt inden for zoologi og botanik. Ved navne på dyr (''ICZN'') skrives autorens efternavn normalt fuldt ud sammen med datoen (normalt kun årstallet) for publiceringen. Ved plantenavne (''ICN'') reduceres autorens navn generelt til en standardforkortelse og dato udelades. Det [[International Plant Names Index]] vedligeholder en godkendt liste over botaniske autorforkortelser. Historisk blev forkortelser også anvendt inden for zoologi.
Når det originale binomiale navn er blevet ændret, fx når en art er flyttet til en anden slægt, så anvendes parenteser omkring det oprindelige autornavn. Inden for botanik kræves det også, at personen der foretog ændringen angives.
 
== Tredelte navne ==
 
Et [[takson]] med rang under artsniveau navngives med et tredelt navn, der normalt skrives med kursiv som ved arter. Der er betydelige forskelle mellem zoologi og botanik. Inden for zoologi er den eneste rang under art underarten. Således kaldes en af underarterne af [[spætmejse]]n for ''Sitta europaea caesia'' (mørkbuget spætmejse, der i Danmark findes vest for [[Store Bælt]]). Indenfor botanik findes flere niveauer under arten, og selvom navnet selv skrives i tre dele, behøves et ekstra ord til at angive rangen. Således skrives den amerikanske underart af [[Almindelig Hyld]] som ''Sambucus nigra'' subsp. ''canadensis'', og [[Varietet (botanik)|varieteten]] med fligede blade skrives [[Fligetbladet Hyld|''Sambucus nigra'' var. ''laciniata'']].
 
== Se også ==
560.353

redigeringer