Store menneskeaber: Forskelle mellem versioner

[[Frugt]] er den foretrukne føde for alle arter, bortset fra mennesker. Når gorillaer på visse tider af året ikke kan finde frugt, går de over til at æde skud og blade, ofte fra [[bambus]], en slags græs. Gorillaer er stærkt tilpasset til at kunne tygge og fordøje denne slags føde, men foretrækker stadig frugt, når den er tilgængelig. Mennesket har siden [[den neolitiske revolution]] mest levet af [[Korn|kornprodukter]] og anden stivelsesholdig kost samt i tiltagende grad forarbejdede fødevarer såvel som [[kød]] og andre forædlede planter (og deres frugter). De store menneskeabers [[tænder]] ligner dem man finder hos gibboner og [[østaber]], selv om de er særlig store hos gorillaer. Tandformlen er {{DentalFormula|upper=2.1.2.3|lower=2.1.2.3}}. Menneskets tænder og kæber er markant mindre end hos andre store menneskeaber, hvilket muligvis er en tilpasning i forhold til tilberedningen af mad over ild siden slutningen af [[Pleistocæn]].<ref name=Brace&Mahler/><ref name=Wrangham2007/>

 

Drægtighedsperioden hos de store menneskeaber er 8-9 måneder og resulterer i en enkelt unge, sjældent tvillinger. Ungen fødes hjælpeløs og må passes i en lang periode. Sammenlignet med andre [[pattedyr]], så er ungdommen bemærkelsesværigt lang, Ungen bliver først fravænnet efter adskillige år og bliver først helt voksne efter otte til 13 år (endnu længere hos mennesker). Som et resultat af dette føder hunnen kun børn med års mellemrum. Der findes ingen egentlig ynglesæson i løbet af året.<ref name = EoM/>

 

|-

! style="background-color:#efefef;" | Art

! style="background-color:#efefef;" class="unsortable" | Noter

|-

== Udviklingshistorie ==

 

 

Ændringer i miljøet påvirker dyrelivet i Østafrika mellem 25 og 5 millioner år før nu (dvs. i den geologiske periode [[Miocæn]]). Det starter med dannelsen af en dyb sprække ned gennem det østlige Afrika, fulgt af faldende temperaturer i resten af Miocæn. [[Sivapithecus|''Sivapithecus'']], der levede for omkring 12 millioner år siden, udgør muligvis starten på en udviklingslinje, der fører til den nulevende [[orangutang]], men også til den uddøde ''[[Gigantopithecus]]'', hvoraf der er fundet fossiler i Asien. Den har en alder på mellem 2 og 5 millioner år.

 

 

Mens der er mange fossil-fund til dokumentation af menneskeabernes tidlige udviklingshistorie og en del fund til beskrivelse af den linje, der har ført til mennesket inden for de seneste 5 millioner år, så er der meget få fund til dokumentation af udviklingen for mellem 10 og 5 millioner år siden.{{kilde mangler|dato=maj 2016}}

 

=== Nulevende arter ===

 

Der findes syv nulevende arter af store menneskeaber inddelt i fire slægter. Den følgende klassifikation er almindeligt anerkendt:<ref name=MSW3/>

* '''Familie Hominidae'''

** Underfamilie [[Ponginae]]

**** Slægt ''[[Orangutang|Pongo]]''

***** [[Borneo-orangutang]], ''Pongo pygmaeus''

***** [[Sumatra-orangutang]], ''Pongo abelii''

** Underfamilie [[Homininae]]

**** Slægt ''[[Gorilla]]''

***** ''[[Gorilla gorilla]]''

****** [[Bjerggorilla]], ''Gorilla beringei beringei''

****** [[Østlig lavlandsgorilla]], ''Gorilla beringei graueri''

**** Undertribus Panina

***** Slægt ''[[Pan (abe)|Pan]]''

*** ''[[Sahelanthropus]]''[[†]]

**** ''Sahelanthropus tchadensis''

**** ''Orrorin tugenensis''

*** Undertribus Hominina

{{Reflist|2|refs=

 

 

<ref name=Hill&Ward1988>{{Cite journal |date=1988 |author=Andrew Hill & Steven Ward|title=Origin of the Hominidae: The Record of African Large Hominoid Evolution Between 14 My and 4 My|journal=Yearbook of Physical Anthropology |volume=31 |issue=59 |pages=49–83 |doi=10.1002/ajpa.1330310505|postscript=<!--None--> }}</ref>