Cubas historie: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m rettet note
Linje 36:
I 1812 indtrådte et farligt negeroprør, og senere forekom sådanne adskillige gange, blandt andet i 1848, da frigivelsen af slaverne i de nærliggende franske kolonier i [[Vestindien]] også på Cuba fremkaldte en rejsning, som kostede mange tusinde slaver livet. På denne tid viste det sig tillige, at et stærkt parti blandt kreolerne stræbte efter politisk forbindelse med USA, samt at nordamerikanerne, især slaveejerne i [[Sydstaterne]], støttede disse bestræbelser. Flere gange blev opdaget sammensværgelser med dette mål, og i 1845 fremlagdes i senatet i Washington et forslag om at forhandlinger om Cubas afståelse skulle indledes med Spanien. Allerede i 1846 oprettedes et selskab, som tilbød den spanske regering 200 millioner dollars som betaling for Cuba. Den spanske ledelse afviste imidlertid dette tilbud, og en amerikansk friskare under oberst White gjorde sig da rede til at drage til øen, men den amerikanske regering forbød ekspeditionen i 1849.<ref name="Nordisk Familjebok 1880 p. 668"/>
 
I 1840-erne begyndte man at indføre kinesiske kulier[[kuli]]er, men dette ophørte i 1873, da kineserne i alt for stort antal dukkedebukkede under som følge af rejsens besværligheder og klimaet samt da de som arbejdskraft viste sig langt underlegne negrene; i 1877 udgjorde kinesernas antal 43.811, men i 1899 blot 14.863.<ref name="Nordisk Familjebok 1906 p. 932">[http://runeberg.org/nfbe/0506.html ''Nordisk Familjebok'', Uggleupplagan, bind 5 (1906), sp. 932]</ref>
 
1849–1851 gjorde en [[kreol]], [[Narciso Lopez]], med sine friskarer flere angreb mod Cuba, men vandt kun ringe støtte på øen og blev til sidst tilfangetaget og henrettet den 1. september 1851. Men på trods af denne ulykkelige udgang udslukkedes interessen for Cuba langt fra inden for unionen. Ved at indskrænke slavehandelen og frigive en del negre i 1854 forsøgte man fra spansk side at vinde en modvægt mod slavestaternes annekteringsbegær, men dette voksede ved dette tiltag i stedet for at mindskes. England og Frankrig forsøgte forgæves at formå USA at garantere Spanien besiddelsen af øen. I 1856, da [[James Buchanan]] blev USAs præsident, forventede man et afgørende skridt, men de indre stridigheder og [[den amerikanske borgerkrig]], som udbrød nogle år senere, trængte enhver tanke om en erobringspolitik i baggrunden. For de herskende klasser på Cuba bortfaldt tillige, da slavestaterne var blevet besejrede, den grund, på hvilken de tidligere havde følt sig dragne imod unionen.<ref name="Nordisk Familjebok 1880 p. 668"/>