Bogø: Forskelle mellem versioner

Hovedgaden afsluttes i nord af den hvidkalkede præstegård fra 1923 i nyklassicistisk stil, tegnet af arkitekt [[Einar Ørnsholt]]. I 1921 var det gamle stuehus blevet nedrevet. Det havde dannet midten i et trefløjet anlæg med stald og lade.<ref>"Nye præstegaarde" i ''Architekten'', XXVIII bind, København 1926, side 331-326.</ref> Præstegården fungerer siden 2005 som sognegård og rummer et lokalhistorisk arkiv. Den ligger ved en stor forplads med træer og udsigt til farvandet nord for Bogø, samt [[Bogø Kirke|Bogø kirke]] og [[kirkegård]] bag kirkegårdsmuren.

 

 

En yngre bydel mellem havnen og den ældste bykerne rummer [[forsamlingshus]], [[kro]] og [[brugs]], samt oprindelig også [[bank]], [[avis]][[redaktion]] og et [[el-værk]]. Området omkring [[Bogø Kostskole]]s hovedbygning er domineret af høje træer, der giver en helt særlig stemning mellem de [[herregård]]slignende bygninger. Denne fortætning, efterfulgt af det åbne, fredede område med [[Bogø Vindmølle|Bogø mølle]] fra 1852 og Møllegården, markerer rumligt overgangen mellem ældre og ny by.

Der er et tæt net af buslinjer til de omkringliggende byer og jernbanestationer.

== Historie ==

 

</gallery>

 

==== Skanserne ved Sortsø Gab mellem Bogø og Falster ====

Under Svenskekrigene i 1600-tallet samt under Englandskrigene (1801-14) blev der anlagt flere skanser langs Grønsund - typisk parvis på hver af sundets sider, så man med kanoner kunne beherske farvandet. Skansen ved Vesterskov på vestsiden af Bogø blev anlagt under Karl-Gustavkrigen 1657-60. Sammen med Sortsø skanse på Falster-siden forsvarede den Grønsunds nordre sejlløb – det såkaldte Sortsø Gab.

Bogø Sogn er i kommunal henseende siden 2007 et sogn i [[Vordingborg Kommune]]. Sognet består af øerne Bogø og Farø, som indtil 1968 var en sognekommune med eget sogneråd. Fra 1968 til 2007 indgik det i [[Møn Kommune]]. Før [[Kommunalreformen (1970)|Kommunalreformen i 1970]] lå sognet i [[Mønbo Herred]] ([[Præstø Amt]]). Da Præstø Amt blev nedlagt i 1970, kom sognet under [[Storstrøms Amt]] og til sidst, i 2007, under [[Region Sjælland]].

 

 

Farø indgår som nævnt i Bogø Sogn, hvis folketal også omfatter indbyggerne på Farø. I 1754 blev gårdene på [[Farø]] overført fra [[Vordingborg Sogn]] til Bogø Sogn, men betalte fortsat [[Tiende|præstetiende]] til sognepræsten i Vordingborg.<ref>''Pastoratsarkiver (Præste- og menighedsrådsarkiver). Møn og Bogø. Arkivregistratur.'' (Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, 1988), side 85.<br />

</ref> Ved kongeligt [[reskript]] af 25. januar 1805 bestemtes det, at Farøs præstetiende herefter skulle betales til Bogø [[Pastorat|Sognekald]].<ref>''Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsviis udgivne i chronologisk Orden'' ved Laurids Fogtman, VI Deel. 13. Bind, Iste H. 1805, [http://hdl.handle.net/2027/uva.x004529987?urlappend=%3Bseq=22 s. 16]</ref>

 

 

== Demografi ==

Farø blev landfast med Bogø i 1979, da en dæmning med en 8 m bred landevej kunne tages i brug. Dæmningen består af indpumpet sand, som er tilsået med græssorter, der tåler havvand. Skråningerne er flade og uden stensikring, så de på naturlig måde indgår i landskabet. Stedet er blevet populært blandt kitesurfere. Konstruktionen af dæmningen begyndte i starten af 1978 og omfattede også jord- og vejarbejder på Farø for tilslutning til den kommende bro. På Bogø blev Grønsundvej forlænget fra Bogø Havn frem til motorvejstilslutningen på Farø. I forbindelse med brobyggeriet blev der opført en midlertidig arbejdsplads og -havn på Farø. Det blev debatteret, om havnen skulle anvendes som marina efter byggeriet, men det endte med, at den blev sløjfet.

 

 

''Farø-broerne på halvvejen''. 1983. ISBN 87-981514-0-1.

Bogø fik eget, centralt elektricitetsværk i 1908. I 1911 blev værket sat på aktier og i 1917 omdannet til andelsselskab.<ref>Trap, J.P. ''Kongeriget Danmark.'' Fjerde omarbejdede Udgave. Bd. 3, s. 517.</ref> Under 2. verdenskrig, da olieleverancerne blev indstillet, producerede man i stedet strøm ved hjælp af en brændegenerator. Der blev fyret op kl. 6 om morgenen, hvorefter det tog et par timer, inden der kunne leveres strøm. Om aftenen lod man fyret gå ud, og kl. 22 blinkede personalet tre gange med lyset som tegn til forbrugerne om, at nu var det snart slut med dagens strømforsyning. Generatorgassen blev brugt til at drive en 50 HK Holeby dieselmotor, der var ombygget til at kunne køre på gas. Dieselmotoren trak en 16 HK elmotor. SEAS overtog jævnstrømsværket i 1951.<ref>SEAS 75 år, s. 68.</ref>

 

 

I 1942 blev øens elektricitetsforsyning suppleret med en vindmølle på Kathøj. Betontårnet står stadig som et minde om en pionerindsats i dansk vindenergi. Oprindelig var møllen udstyret med en tobladet jævnstrømsmaskine. Den blev i 1951-52 erstattet af en trebladet vekselstrømsturbine, konstrueret af Johannes Juul. Denne mølle havde høj virkningsgrad og var særdeles driftsikker. I den moderniserede version vakte Bogømøllen international opmærksomhed. Erfaringerne fra Bogømøllen og den lidt senere Gedsermølle bidrog til at skabe en blomstrende dansk vindindustri.<ref>Thorndahl, Jytte. "En dansk vindelektriker ...", side 30-33.</ref>

 

[[Fil:Berg Christen.jpg|thumb|left|[[Christen Berg]] (1829-1891)]]

 

 

Skolen havde i begyndelsen lokaler hos skipper Peter Ibsen, men en række byggeprojekter gennem årene blev kronet med indvielsen i januar 1885 af den stadig eksisterende hovedbygning, tegnet af arkitekt [[Emil Blichfeldt]].<ref>''Bogø Navigationsskole. Den 3. Januar 1885.'' København 1885.</ref><ref>Marcussen, Jørgen. ''Navigatøruddannelsen - nogle historiske bemærkninger.'' Revideret 23. marts 2015. Hentet 30. januar 2016.[http://www.jmarcussen.dk/maritim/mart/lexref/navigatoer.html]</ref> Kulturstyrelsen besluttede i 2014 at ophæve fredningen af Bogø Navigationsskole, Bogø Hovedgade 140, og i stedet udpege bygningen som bevaringsværdig.

=== Litteratur om Bogø ===

 

 

==== Bøger ====

* ''Bogø Sømandsforening 1863-1913'', [[1913]], 15 s.

* ''Bogø År 2000. 100 års handel og håndværk på Bogø'', Møn Offset, 1999. ISBN 87-985396-1-2.

* ''Farøbroerne''. Red. S.K. Andersen m.fl. Udgivet af Møn Kommune, Nørre Alslev Kommune, Vordingborg Kommune, Storstrøms Amtskommune og Vejdirektoratet, 1985, 140 s. ISBN 87-7491-160-0.

* ''Farø-broerne på halvvejen''. 1983. ISBN 87-981514-0-1.

* Ladefoged, Kjeld. ''En kortfattet Beskrivelse af det mønske Skovbrugs Historie fra Øens Bebyggelse og op til Øens Salg 1769 : samt en Kort Beretning af Bogø Skovs Historie og Drift i Tidsrummet fra 1769 indtil 1933''. Udgivet af Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, 1933. 72 s., maskinskrevet studenteropgave.

* ''Møn II : Bogø, Borre, Damsholte, Elmelunde, Fanefjord, Keldby, Magleby 1842-1968, 1968 indgået i Møn Kommune. Registratur'' ([[Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm]]), 1982. 230 sider. ISBN 87-7472-043-0.

* Sørensen, Poul. ''Bogø Bryggeri og Fejø Bryggeri'', [[2000]]. 20 blade, illustreret.

 

* [[Ole L. Frantzen|Frantzen, Ole L.]] "Skanser i Storstrøms Amt 1643-1814" i ''Kulturhistoriske Studier 2002 / Sydsjællands Museum'', [[2003]], side 51-122.

* Koch, Niels. "Færgefarten på Grønsund" i ''Jubilæumsskrift 1984-2009 / Lokalhistorisk Forening Stubbekøbing'', [[2008]], side 51-57.

* Raae, Karsten. "Fællesskove" i ''Skovdyrkeren,'' 34, [http://www.skovdyrkerne.dk/fileadmin/user_upload/Nord-Ost/dokumenter/Skovdyrkeren_34_juni_juli_2015.pdf 2015], side 7.

* [[August F. Schmidt|Schmidt, August F.]] "Bogø Bylov" i ''Årbog / Historisk Samfund for Præstø Amt, Ny Række'', bd. 2, [[1943]], side 27-35.

{{Øer i Danmark}}

{{Møn}}

[[Kategori:Bogø| ]]