Bolivia: Forskelle mellem versioner

=== Sánchez de Lozada og Banzer: Liberalisering af økonomien (1993-2001) ===

[[Fil:Gonzálo Sánchez de Lozada-Agencia BrasilAntonio Cruz.jpg|thumb|Gonzalo Sánchez de Lozada.]]

 

Under den periode blev Bolivias fagforeningers paraplyorganisation, Central Obrera Boliviana (COB), ude af stand til at udfordre regeringens politik. En lærerstrejke i 1995 blev slået ned, da COB ikke kunne mobilisere tilstrækkligt mange af sine medlemmer, der i blandt byggeri- og fabriksarbejdere. Staten anvendte sig af selektive love for at holde forstyrrelser fra lærerne nede på et minimum.<ref>[http://web.archive.org/web/20060309095122/http://lnweb18.worldbank.org/oed/oeddoclib.nsf/DocUNIDViewForJavaSearch/3FB539FBA4BCD0BC8525702C0070B6B7/$file/bolivia_cae.pdf Världsbanken - Report no. 33493, Bolivia country assistance evaluation] (også som [http://lnweb18.worldbank.org/oed/oeddoclib.nsf/DocUNIDViewForJavaSearch/3FB539FBA4BCD0BC8525702C0070B6B7/$file/bolivia_cae.pdf PDF-dokument])</ref> Lærerne ledtes af [[Lev Trotskij|Trotskijtrogna]]<ref>[http://web.archive.org/web/20051115034439/http://www1.worldbank.org/education/pdf/bolivia_case_EduReform.pdf Världsbanken - The Bolivian Education Reform 1992-2002: Case Studies in Large-Scale Education Reform] av Manuel E. Contreras och Maria Luisa Talavera Simoni (även som [http://www1.worldbank.org/education/pdf/bolivia_case_EduReform.pdf PDF-dokument])</ref> og ansås at være den mest militante fagforening inden for COB. Deres fald blev et stort tilbageslag for COB, som ble afsløret i korruption og indre stridigheder 1996.

Ved valget i 1997 fik lederen af [[Acción Democrática Nacionalista]] (ADN) og den tidligere diktator general [[Hugo Banzer]] 22 % af stemmerne, mens MNR fik 18 %. Banzer dannede en koalition mellem ADN, MIR, UCS og CONDEPA, som havde majoriteten i den bolivianske kongres. Kongressen valgte ham som præsident, og han indsattes den 6. august 1997. Under valgkampagnen havde Banzer lovet at afbryde privatiseringen af det statsligt ejede olieselskab YPFB. Dette ville dog antagelig være svært at gennemføre under hensyn til Bolivias svage position i forhold til internationale virksomheder.

 

 

I begyndelsen af sin regeringstid oprettede Banzer specielle politistyrker, som fysisk skulle udrydde den illegale kokadyrkning i Chapareregionen. Politikken forårsagede en fireårig nedgang i Bolivias kokaproduktion, hvilket førte til, at Bolivia blev en relativt lille leverandør af koka til kokainfremstilling. De mennesker, som blev arbejdsløse på grund af kokaudrydningen, strømmede ind til byerne,<ref name="plandignidad">[http://web.archive.org/web/20070925083148/http://lacc.fiu.edu/research_publications/working_papers/WPS_003.pdf Latin American and Caribbean Center at Florida International University - Has Bolivia Won the War? Lessons from Plan Dignidad] av Eduardo A. Gamarra (også som [http://web.archive.org/web/20070221140552/http://lacc.fiu.edu/research_publications/working_papers/WPS_003.pdf PDF-dokument])</ref> især til [[El Alto]], slumområdet nær La Paz. Jaime Paz Zamoras parti MIR, som støttede denne politik, var Banzers koalitionspartner under hele regeringsperioden.

 

== Geografi ==

[[Fil:Bl-map.png|thumb|Kort over Bolivia]]

 

=== Administrativ inddeling ===

{{uddybende|Bolivias departementer}}

Bolivia er administrativt inddelt i ni [[Bolivias departementer|departementer]]. Departementerne er det øverste niveau af Bolivias administrative [[subnational enhed|opdeling]] og ledes af en folkevalgt [[guvernør]] (''gobernador'').

 

!scope="col"|[[Hovedstad]]

!scope="col"|Største by

!scope="col"|Areal<br />km²

!scope="col"|Indbyggere<br /> pr. km²

!scope="col"|Repræsentanter i førstekammer

|-

| B

| [[Trinidad (Bolivia)|Trinidad]]

| 9

|-

| H

| [[Sucre]]

| 11

|-

| C

| [[Cochabamba]]

| 19

|-

| L

| [[La Paz]]

| 29

|-

| O

| [[Oruro]]

| 9

|-

| N

| [[Cobija]]

| 5

|-

| P

| [[Potosí]]

| 14

|-

| S

|[[Santa Cruz (Bolivia)|Santa Cruz de la Sierra]]

| 25

|-

| T

|[[Tarija]]

Transport i Bolivia foregår primært som vejtransport. Jernbanerne var historisk af stor betydning for landet, men spiller i dag en mindre rolle. Som følge af landets geografi med betydelige højdeforskelle og uvejsomme terræn, er luftfart en vigtig del af landets transportsystem.

 

Bolivias vejsystem bestod i 2010 af i alt 80.488&nbsp;km vej, hvoraf blot 11.993&nbsp;km er asfalteret.<ref name="cia" /> Anlæg af veje er vanskeligt grundet de geografiske forhold og på grund af manglende ressourcer. Der er et begrænset hovedvejsnet med hovedveje mellem [[Oruro]] - [[Patacamaya]] og [[La Paz]] (114&nbsp;km), [[Cochabamba]] - [[Quillacollo]] (14&nbsp;km) og [[Santa Cruz (Bolivia)|Santa Cruz de la Sierra]] - [[Montero]] (48&nbsp;km)

 

 

Udover det begrænsede hovedvejsnet har Bolivia et net af landeveje (Rutas Nationales), der forbinder de større byer.

Bolivia er berømt og berygtet for vejen mellem La Paz og [[Coroico]], som ligger 56 kilometer nordøst for La Paz i [[Yungasregionen]]. Vejen, kaldet [[Yungasvejen]] (spansk: Camino de Las Yungas, også El Camino de la Muerte, dansk: Dødsvejen), løber fra kanten af Altiplano og ned langs de stejle bjergsider mod lavlandet. Vejen er smal, og der omkommer årligt mere end hundrede personer på vejen. Flere turister tager turen på [[mountainbike]] fra La Paz.<ref name=bellaroads/>

 

 

Jernbanenettet blev udviklet forholdsvist sent i Bolivia, bl.a. på grund af følgerne af landafståelser og dårlig økonomi efter nederlaget i [[Salpeterkrigen|Stillehavskrigen]]. Udenlandske investorer, primært britiske, så muligheder i anlæg af jernbaner til [[La Paz]] og [[Potosí]] med henblik på transport af malm og mineraler og indenlandsk transport. Investeringslysten blev dog hæmmet af, af nabolandet Peru i 1870'erne oplevede en [[statsbankerot]] som følge af udgifterne til anlæg af en jernbane over [[Andesbjergene]].

Jernbanenettet er opdelt i en vestlig og en østlig del, der ikke er indbyrdes forbundet. Der er dog etableret forbindelse via Argentinas jernbanenet over [[Gran Chaco]]. Der er jernbaneforbindelser til Argentina, Brasilien og Chile. Jernbaneforbindelse til Peru sker via jernbanefærge over Titicacasøen.

 

 

=== Offentlig transport ===

Privatbilisme er ikke udbredt i Bolivia, og jernbanenettet er dårligt udbygget. En stor del af bolivianernes behov for offentlig transport dækkes af busser, der drives af private operatører. Tidligere var det udbredt at rejse mellem byerne på ladet af lastbiler (''camiónes''), men busnettet er i dag veludbygget (i forhold til det eksisterende vejnet) og rejse med camiónes er i dag en sjældenhed.

 

En række byer (bl.a. [[Santa Cruz (Bolivia)|Santa Cruz]]) har skinnebusser.

 

Grundet Bolivias geografi og de mindre udbyggede vej- og jernbaneforbindelser, er lufttransport vigtig i landet. Bolivia råder over 855 flyvepladser, hvoraf de 21 er asfalterede (2013). 5 af disse er længere end 3.047 m.<ref name="cia" /> De tre største lufthavne er de internationale lufthavne [[El Alto International Airport]] ved La Paz, [[Viru Viru International Airport]] i Santa Cruz og [[Jorge Wilstermann International Airport]] i Cochabamba.

 

Bolivias størst luftfartsselskab er det statsejede [[Boliviana de Aviación]], der blev grundlagt i 2007, som afløser for det daværende Lloyd Aéreo Boliviano. Boliviana de Aviación har en flåde af [[Boeing 737]] og [[Boeing 767|767]], der betjener en række indenrigsruter, ruter til byer i Sydamerika og til Miami og [[Madrid]].

 

Et mindre luftfartsselskab er Línea Aérea Amaszonas, der flyver en række indenrigsruter samt ruter til Bolivias nabolande.<ref>{{cite web|url=http://www.amaszonas.com |title=Amaszonas |publisher=Amaszonas |accessdate=30 August 2010}}</ref> To mindre luftfartsselskaber, Aerocon og EcoJet driver en række indenrigsruter.

 

Bolivia har ikke en kystlinje, men har på trods heraf en række havnefaciliteter til rådighed i kraft af internationale aftaler.

 

Efter Bolivias nederlag i [[Salpeterkrigen|Stillehavskrigen]] og den efterfølgende afståelse af sin kystlinje til [[Chile]] fik Bolivia som led i fredsslutningen [[frihavn]]srettigheder og til adgang havnen i [[Arica]] i det nordlige Chile.

 

 

Udover adgang til havnefaciliteter ved havene, har Bolivia havnefaciliteter ved [[Titicacasøen]] i [[Guaqui]] samt havnefaciliteter ved flere af floderne i [[Amazonbassinet]] i lavlandet i den østlige del af landet, herunder ved den internationale vandvej ved [[Paraguay (flod)|Paraguayfloden]].

Bolivias handelsflåde bestod i 2008 af 23 fartøjer, heraf 11 fragtskibe, 7 [[olietanker]]e og 3 [[kemikalietankskib]]e.

 

 

 

 

Bolivia har en ung befolkning. Ifølge folketællingen i 2011 er 59% af befolkningen mellem 15 og 59 år gammel, 39% er under 15 år. Næsten 60% af befolkningen er yngre end 25 år.

 

=== Etnicitet ===

Bolivias befolkning består af flere forskellige etniske grupper. Ca. 55% af befolkningen udgøres af ca. 35 forskellige [[Amerikas oprindelige befolkning|oprindelige folkeslag]], hvilket er den højeste andel af oprindelige folk i [[Latinamerika]]. De største oprindelige befolkningsgrupper er [[Quecha]]erne (2,5 mio.), [[Aymara]]erne (2 mio.), Chiquitano (180.000) og Guaraní (125.000). Den resterende del af befolkningen udgøres af [[mestiz]]er (ca. 25-30%) og hvide (ca. 15%).<ref name="cia"/>

 

 

==== Oprindelige folk ====

De oprindelige folk i Bolivia kan inddeles i to hovedgrupper: Folkene i [[Altiplano]] og i dalene og folkene i lavlandet, der bebor de varme områder i det centrale og østlige Bolivia, herunder dalene i Cochabamba departementet og området i [[Amazonbassinet]]. Flere af højlandets indbyggere (quecha og aymara) er også flyttet til områderne i lavlandet, hvor de udgør selvstændige samfund.

 

** [[Aymara]]erne bebor højlandet i plateauet i departementerne La Paz, Oruro og Potosí, samt en række mindre områder nær de tropiske sletter.

** [[Quechua]]erne bebor primært dalene i departementerne Cochabamba og Chuquisaca. Der er også større quecha-befolkninger i bjergregionerne i departementerne Potosí og Oruro. Quechuaerne er igen inddelt i en række forskellige stammer såsom Tarabucos, Ucumaris, Chalchas, Chaquies, Yralipes, Tirinas m.fl.

** [[Uru (folk)|Uruerne]] bebor området omkring [[Titicacasøen]].

 

** [[Guaraní (folk)|Guaraníerne]] bebor området i den syd-østlige region nær Paraguay og består af flere forskellige stammer, som Guarayos, Pausernas, Sirionó, Chiriguanos, Wichí, Chulipi, Taipete, Toba og Yuqui.

 

=== Sprog ===

Spansk er det mest udbredte officielle sprog i landet ifølge folketællingen i 2001,<ref>[http://www.ine.gov.bo:8082/censo/make_table.jsp?query=poblacion_15 Rapport af folketællingen 2001]{{dødt link}}</ref> idet sproget tales af 88,4% af befolkningen som første- eller andetsprog. Alle juridiske og officielle dokumenter udstedt af staten udfærdiges på spansk.

 

 

=== Religion ===

 

Indtil vedtagelsen af Bolivias nuværende forfatning i 2009 var [[katolicisme]] statsreligion i landet. Med vedtagelsen af den nuværende forfatning blev Bolivia en sekulær stat og forfatningen garanterer [[religionsfrihed]]. Religion spiller dog en stor rolle i landet. Ifølge folketællingen i 2001 er 78% af befolkningen [[katolik]]ker, 19% [[protestantisme|protestanter]] og 3% ikke-religiøse.<ref>{{cite web|url= http://www.state.gov/g/drl/rls/irf/2007/90243.htm |title=Bolivia religion | publisher= Department of State | location = USA | date= 14 September 2007 | accessdate =30 August 2010}}</ref><ref>{{cite web|url=http://institutointerglobal.org/ateismo/1545-ateos-en-numeros|title=Ateos en números|publisher=InterGlobal|accessdate=2009}}</ref> Den katolske kirke spiller fortsat en stor rolle i landet som vejleder i moralske spørgsmål, særlig i byerne.

Andre guddommeligheder, der tilbedes i Bolivia omfatter [[Ekeko]], en aymara-gud for fremgang og velstand, der fejres hver den 24. januar, og Guaraní-guden Tupá.

 

{{uddybende|Byer i Bolivia}}

 

== Kultur ==

Boliviansk kultur er influeret af landets oprindelige befolkning af primært quechua og aymara etniciteter samt populærkultur i [[latinamerika]]. Den kulturelle udvikling kan opdeles i landets tre historiske perioder: Den præ-columbianske, den koloniale og den republikanske periode.

 

I den republikanske periode i det 20. århundede har Boliva været kendetegnet ved bl.a. følgende fremtrædende malende [[María Luisa Pacheco]], [[Roberto Mamani Mamani]], [[Alejandro Mario Yllanes]] og [[Alfredo Da Silva]]. Indenfor skulptur er [[Marina Núñez del Prado]]s værker berømmet.

 

Bolivansk musik afspejler også landets historie. Traditionel musik blandt de oprindelige folk med traditionel instrumentering (fløjte, slagtøj m.v.) er udbredt og har fundet nye former i fusion med spansk musikalsk tradition og instrumentering (guitar og tilsvanrede strengeinstrumenter). Herudover er landet inspireret af latinamerikansk musik, herunder musik inspireret at afrikansk musik bragt til kontinentet af afrikanske slaver. Umiddelbart efter selvstændigheden i 1825 var bolivianske musik i hovedsagen baseret på europæisk musiktradition, men fra omkring 1950'erne blev landets musikalske rødder genopdaget.

 

 

=== Sport ===

 

[[Bolivias fodboldlandshold]] deltog ved [[VM i fodbold 1930]] og [[VM i fodbold 1950|1950]] uden at komme forbi de indledende runder. Ved [[VM i fodbold 1994|VM i 1994]] i [[USA]] deltog landet igen med et hold, der var trænet af [[Xavier Azkargorta]]. Holdet i 1994 kom dog heller ikke længere end indledende runde.