Forskel mellem versioner af "Den store pyramide i Giza"

ingen redigeringsopsummering
Da den blev bygget, var den 146 meter høj, men siden har tidens tand gnavet ca. 10 meter af højden. Det var en dansker, som foretog de første rimeligt nøjagtige målinger af Keops. Det var landmåleren og astronomen [[Carsten Niebuhr]], der som medlem af ekspeditionen til [[Yemen]] i [[1762]] ved hjælp af vinkelmålinger og anvendt [[trigonometri]] beregnede pyramidens højde til 138 meter, mindre end 1 meter fra den højde, som anerkendes i dag. Hældningen er ca. 52 grader, og pyramiden er orienteret efter [[verdenshjørne]]rne. Der er brugt mere end 2 millioner kalkstenblokke, som hver vejer omkring 2½ tons, de største, de der dannede loft over kongekammeret, omkring 50 tons. Stenene er hugget ud af et stenbrud i nærheden. Det er beregnet, at man med disse sten kunne bygge en 3 meter høj og 30 cm bred mur omkring hele [[Frankrig]]. Til gangene og kamrene er anvendt [[granit]] fra [[Aswan]]. Pyramidens overflade har været beklædt med hvide kalksten fra Tura, men næsten alt er forsvundet, dels ved erosion, dels ved anvendelse til andre byggeformål. Facadestenene har været omhyggeligt polerede og holdt sammen med et bindemiddel. Platformen på toppen er efter sigende ca. 10 m².
 
[[Fil:PyramidDatePalms.jpg|thumb|right|250px|Den store pyramide i Gizeh i [[19. århundrede]].]]
Den originale indgang til pyramiden var ca. 15 meter højere end den, der anvendes i dag, hvilket skyldes, at man havde problemer med at finde den originale. Den nye adgang kobler sig dog hurtigt på den oprindelige passage, som er godt 1 meter på hver led og har en hældning på 26 grader. Hvor passagen flader ud, kan man enten fortsætte lige ud til Dronningekammeret, eller man kan følge passagen opad til Det Store Galleri. Dronningekammeret har aldrig været i brug. Nogle mener, at det skyldes, at Keops' sarkofager var for store til de snævre gange. Der findes ventilationsskakter, men det antages, at disse snarere tjente religiøse formål, fx for at give et kig til de stjerner, hvor de gamle egyptere mente at guderne og de dødes sjæle levede.
 
Anonym bruger