Suite: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Addbot (diskussion | bidrag)
m Bot: Migrerer 33 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:q203005
m Lidt oprydning
Linje 1:
{{harflertydig}}
En '''suite''' (''partita, partie'' – egl. følge, række, samling, sammenhæng) er inden for musikken en betegnelse for en af de ældste cykliske musikformer, der bestod i en række løst sammenkædede [[dans]]estykker af forskellige [[Tempo|tempi]], [[Takt (musik)|takt]] og karakter, samlet til et hele, hvori den bindende tråd var den fælles [[toneart]].
er inden for musikken en betegnelse for en af de ældste cykliske musikformer, der
bestod i en række løst sammenkædede
[[dans]]estykker af forskellige [[Tempo|tempi]], [[Takt (musik)|takt]] og karakter,
samlet til et hele, hvori den bindende tråd
var den fælles [[toneart]].
 
De første suiter var skrevet for [[blæseinstrument]]er og udførtes i reglen under åben himmel; senere overførtes formen til [[piano|klaveret]] ([[François Couperin]]) og stryge[[Orkester|orkestret]] ([[Johann Sebastian Bach|Bach]], [[Händel]]). Antallet af [[sats (musik)|sats]]er var temmelig vilkårligt, dog ikke under fire, og disse var da ''allemande, courante, sarabande'' og ''gigue''; hertil føjedes så undertiden som indledning et ''[[præludium]]'', en ''entrée'' eller ''[[ouverture]]'', og som intermezzi en ''bourrée'', ''gavotte'', ''passe-pied, [[menuet (musik)|menuet]], loure'' eller ''air'', og som afslutning en ''chaconne'' eller ''passacaglia''.
De første suiter var skrevet
for [[blæseinstrument]]er og udførtes i reglen
under åben himmel; senere overførtes formen
til [[piano|klaveret]] (Couperin: [[François Couperin]] ?) og stryge[[Orkester|orkestret]]
([[Bach]], [[Händel]]). Antallet af [[sats]]er var
temmelig vilkårligt, dog ikke under fire, og disse
var da ''allemande, courante, sarabande'' og
''gigue''; hertil føjedes så undertiden som
indledning et ''[[præludium]]'', en ''entrée'' eller ''[[ouverture]]'',
og som intermezzi en ''bourrée'', ''gavotte'',
''passe-pied, [[menuet]], loure'' eller ''air'', og som afslutning
en ''chaconne'' eller ''passacaglia''.
 
Efterhånden som suiten strøg dansekarakteren af sig, og de enkelte satser antog en mere organisk forbindelse, gik den over i [[sonate]]n og [[symfoni]]en.
Også i den moderne musik anvendes benævnelsen ''suite'' om sådanne cykliske kompositioner, i hvilke den tematiske udarbejdelse af de enkelte satser er mindre formbundet og den indbyrdes sammenhæng løsere end ved symfonien og sonaten.
enkelte satser antog en mere organisk
forbindelse, gik den over i [[sonate]]n og [[symfoni]]en.
Også i den moderne musik anvendes
benævnelsen ''suite'' om sådanne cykliske kompositioner, i
hvilke den tematiske udarbejdelse af de
enkelte satser er mindre formbundet og den
indbyrdes sammenhæng løsere end ved symfonien
og sonaten.
 
== Se også ==
* [[Gammeldans]] – [[Folkedans]] – [[Barokmusik]]
* [[Gammeldans]]
 
* [[Folkedans]]
* [[En suite]], et fagudtryk der beskriver den ene af tre mulige måder at strukturere et teaters produktions- og kalenderplanlægning.
* [[En suite teater]], et teater der strukturerer produktions- og kalenderplanlægning som [[en suite]] planlægning.
* [[A la suite|à la suite]], et militærudtryk.
 
== Kilde ==
* Opslag af operarepititør S. Levysohn i [http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0576.html Salmonsen] ([[Salmonsens Konversationsleksikon]], 2. udgave, bd. 22, s. 560)
 
{{Musikstub}}
 
[[Kategori:MusikKompositionsformer]]
[[Kategori:Danse]]