Børglum Kloster: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m konveringer fra Skabelon:coor title d/dm/dms til Skabelon:Coord |
m + Infoboks herregård og - {{Kortpositioner ved brug af AWB |
||
Linje 1:
{{Infoboks herregård
|Navn = Børglum Kloster
|Billede = Boerglum-Kloster.jpg
|Billede_størrelse =
|Først_nævnt/oprettet =
|Opførelse_påbegyndt =
|Opførelse_afsluttet =
|Bygherre =
|Arkitekt =
|Arkitektonisk_stil =
|Region = [[Region Nordjylland]]
|Kommune = <!-- Brug enten denne parameter eller den følgende - ikke begge -->
|Kommune_efter_2007 =[[Hjørring Kommune]]
|Kommune_før_2007 = [[Løkken-Vrå Kommune]]
|Amt_før_1970 =
|Herred =
|Sogn = [[Børglum Sogn]]
|Areal =
|Areal_år =
|Første_kendte_ejer =
|Første_kendte_ejer_(år) =
|Nuværende_ejer = Hans Henning Rottbøll
|Nuværende_ejer_(år) = 1984
|Adresse =
|Websted =
|Note =
|landkort = Nordjylland
|label = Børglum Kloster
|korttekst = Børglum Klosters beliggenhed
|bredde_grad = 57
|bredde_min = 22
|bredde_sek = 8.5
|bredde_ret = N
|længde_grad = 9
|længde_min = 47
|længde_sek = 57.6
|længde_ret = E
|landiso = DK
}}
'''Børglum Kloster''' ([[Børglum Sogn]], [[Hjørring Kommune]]) er en tidligere [[kongsgård]], [[kloster]] og [[hovedgård]], der stammer fra begyndelsen af det 12. århundrede. Bygningen i sin nuværende form er fra ca. [[1220]].
Klostret ligger ca. 5
Klostret tilhørte [[præmonstratenserordenen]] (de hvide brødre) indtil [[reformationen]] i [[1536]]. Ved reformationen blev klostret inddraget af kronen og [[forlene]]t til [[adel]]smænd og [[gejstlig]]e. Den sidste katolske biskop var [[Stygge Krumpen]]. Senere blev klostret af [[Christian 4.]] henlagt under det nyoprettede [[Sorø Akademi|ridderakademi]] i [[Sorø]].
Line 23 ⟶ 51:
Siden [[1835]] har klostret været i slægten [[Rottbøll]]s eje. I parken findes en mindesten over modstandsmanden [[Christian Michael Rottbøll (modstandsmand)|Christian Michael Rottbøll]], der blev dræbt [[1942]]. Han ligger begravet i parken.
Sankt Bodils kilde ligger lige nord for møllen ved Børglum.
== Etymologi ==
Line 51 ⟶ 79:
Trods de rent romanske stilformer kan denne storslåede kirke næppe være påbegyndt før omkring [[1220]], idet man næppe kan tænke sig at kirken har stået, da en børglummunk [[1215]] blev sendt til paven for at udvirke tilladelse til at flytte klosteret. Det kan dog ikke afvises, at en del af de i omegnen løst fundne kvadre og ornamentsten kan stamme fra en ældre kirke. En lille søjlebase (nu i [[Nationalmuseet]]) har stenmesteren signeret med sit navn "Tove", svarende til moderne "[[Tue]]". Under de urolige forhold i midten af 1200-tallet var arbejdet på kirken gået i stå, og først i århundredets slutning fik man færdiggjort skibets to fag og de fire fag i hvert af sideskibene. Fra denne byggeperiode stammer sideskibenes ydermure og de [[spidsbue]]de arkader mellem hovedskib og sideskibe samt søndre sideskibs østre og vestre hvælv. Endvidere synes man at have opført høje spidsbuede arkader mellem korsarmene og [[korsskæringen]] for at kunne dække denne med et [[hvælv]], som omkring 1500 er ombygget da en brand eller en anden katastrofe har nødvendiggjort en fuldstændig ombygning af højkirkemurene. Samtidig blev hele kirken overhvælvet, i hovedskibet med store stjernehvælv, og måske først nu har man opført vestgavlen og affundet sig med tanken om, at skibet aldrig skulle få den projekterede længde svarende til [[klostergård]]ens udstrækning.
I reformationstiden fik kirken lov til at forfalde mere og mere, indtil [[Godslev Budde]] opnåede [[Frederik 2.]]s tilladelse til at nedrive korsarmene for at skaffe reparationsmateriale til den øvrige kirke. En sten over norddøren med [[Frederik 4.]]s [[spejlmonogram]] og årstal [[1722]] markerer måske bygningens sidste større rest.
Frederik Kiærskiold ombyggede kirken i 1722 og forsynede den med det eksisterende [[rokoko]]inventar i [[1734]]. Lauritz de Thurah foretog i årene [[1750]] til [[1754]] adskillige ændringer på bygningerne og kirken, der blev gjort mere regulære i tråd med [[barok]]stilens krav om symmetri. Samtidig lod han opføre et kostbart [[epitafium]] over sig selv i klosterkirken. Han kom dog aldrig til at hvile her, men er begravet i [[København]].
Line 71 ⟶ 99:
**1557 lensmand Frands Eriksen Banner
**1574 lensmand Erik Nielsen Kaas
**1579 Lensherre Gotslaf Budde, frit på Livstid som kongelig skænk, død 1622.
*1622 Sorø Akademi
*1623 Sorø Akademi – Just Høg (Banner)
Line 114 ⟶ 142:
* [http://www.boerglumkloster.dk/ Klostrets hjemmeside]
<!--{{coord|57|22|8.5|N|9|47|57.6|E|type:landmark_region:DK|display=title}}-->
[[Kategori:Herregårde i Hjørring Kommune]]
|