11. økumeniske koncil: Forskelle mellem versioner

m
Smårettelser
(oprettet, en begyndelse)
 
m (Smårettelser)
[[Fil:B-Alexander III1.jpg|thumb|Alexander III]]
[[Fil:Rom, San Giovanni in Laterano, Baptisterium, Außenansicht 2.jpg|thumb|Det oldkirkelige baptisterium på Lateranet]]
Det '''11. økumeniske koncil''' eller '''Tredje Laterankoncil''' blev samlet i [[Lateranpaladset]] i [[Rom]] i marts [[1179]] (5. til 19. marts - muligvis til 22. marts) som dendet elvte11. økumeniske koncil. Pave [[Pave Alexander III (pave)3.|Alexander]] og 302 biskopper var til stede.
 
Ved den enighed, som blev opnået ved [[freden i Venezia]] i [[1177]], blev den bitre konflikt mellem pave Alexander III og kejser [[FredrikFrederik Barbarossa|Frederik I af Det tysk-romerske rige]] endelig afsluttet. Da pave [[Hadrian IV]] døde i [[1159]] valgte de delte kardinaler to paver: Rolando af Siena, som tog navnet Alexander III, og Ottaviano di Monticelli af Rom, som tog navnet [[Viktor IV (1159-1164)|Viktor IV]], som til trods affor, at han var blevet nomineret af færre kardinaler, blev støttet af kejser FredrikFrederik I. Kejseren, som ønskede at fjerne alt, som stod i vejen for hans autoritet i Italien, erklærede krig mod de italienske stater, og særlig Kirken, som havde stor myndighed og magt. En alvorlig splittelse opstod fra denne konflikt, og efter, at Viktor IV døde i [[1164]], blev yderligere to modpaver nomineret i opposition til Alexander III: [[Modpave Paschalis III (modpave)3.|Paschalis III]] (1164–1168) og [[CalixtusModpave IIICallistus (modpave)3.|Calixtus III]] (1168–1178). Til sidst, ved freden i Venezia, hvor Alexander sejrede, måtte han love FredrikFrederik I, at han ville sammenkalde et [[økumenisk koncil]].
 
Foruden at fjerne levningerne fra den tidligere splittelse fordømte rådet [[valdensere]] og [[katarereKatharisme|katarer]], som [[kætteri]] og pressede på for at genoprette kirkens disciplin. Det blev også det første kirkeråd, som gav love mod [[sodomi]], det vil her sige [[homofil]] praksis. Tre sessioner blev holdt, 5. marts, 14. marts og 19. marts og hvor 27 kanonisk love, som regulerede kirkelig disciplin, blev kundgjorte.
 
De vigtigste af disse var:
* Kan. 1: For at kunne forhindre muligheden af fremtidige splittelser ([[skisma]]), skulle kun kardinaler have retten til at vælge en pave. Desuden blev der stillet krav om 2/3 flertal for, at valget skulle være gyldigt. Hvis en kandidat kom til at erklære sig selv som pave uden, at han havde oppnåetopnået det nødvendige flertal, skulle han og hans tilhængere blive bandlyste.
* Kan. 2: De ordinationer, som blev udført af antipavernemodpaverne Viktor IV, Paschalis III, og Calixtus III blev erklærede ''void ab initio'', ugyldige, som om de aldrig havde eksisteret.
* Kan 7: Forbud mod at kræve penge for at udføre begravelser, velsigne et ægteskab eller at udføre en hvilken som helst del af sakramenterne.
* Kan. 11: Forbud for gejstlige mod at have kvinder i sine hus eller at besøge nonneklostre uden en god grund; erklærede at gifte gejstlige skulle miste deres præsteembede; og at præster, som var engageret i sodomi, skulle blive frataget sine embede og påkrævet at gøre bod – mens lægfolk skulle blive bandlyste.
* Kan. 19: Erklærede bandlysning af de, som forsøgte at beskatte kirkerne og de gejstlige uden tilladelse fra en biskop. Dette blev grundlaget for en strid mellem kirke og stat, som varede middelalderen ud.
* Kan. 25: Bandlysning af de (kristne), som var engagerede i [[åger]]. Det var årsagen til, at [[jøder]] kunne udlåne penge mod renter, efter som de ikke var kristne.
* Kan. 26: Forbød jøder og [[muslim]]er fra at have tjenere, som var kristne, og samtidig blev det slået fast, at vidnesmål fra en kristen altid måtte accepteres mod en jødes vidnesmålvidnesbyrd. I praksis betød det, at hvis der var en retssag melloemmellem en kristen og en jøde, måtte den kristne vinde i alle tilfælde.
* Kan. 27: Understregede pligterne for herskerne om at undertrykke og standse alt kætteri, og fordømte "[[Brabant (landskab)|brabantanere]], [[Aragón|aragonere]], [[baskere]], [[Kongedømmet Navarra|navarrere]] og andre, som praktiserede sådanne grusomheder mod kristne, at de respekterede hverken kirker eller klostre, sparede hverken enker eller forældreløse, hverken alder eller køn, men på hedensk vis ødelagde og lagde alt øde." ''(De Brabantionibus et Aragonensibus, Navariis, Bascolis, Coterellis et Triaverdinis, qui tantam in Christianos immanitatem exercent, ut nec ecclesiis, nec monasteriis deferant, non viduis, et pupillis, non senibus, et pueris, nec cuilibet parcant aetati, aut sexui, sed more paganorum omnia perdant, et vastent)''.<ref>Sullivan, Karen (2005): ''Truth and the heretic: crises of knowledge in medieval French literature'', s. 120</ref>
 
{{Autoritetsdata}}
 
[[Kategori:KristendomØkumeniske konciler]]
[[Kategori:1179]]
40.178

redigeringer