11. økumeniske koncil: Forskelle mellem versioner

Det '''11. økumeniske koncil''' eller '''Tredje Laterankoncil''' blev samlet i [[Lateranpaladset]] i [[Rom]] i marts [[1179]] (5. til 19. marts - muligvis til 22. marts) som dendet elvte11. økumeniske koncil. Pave [[Pave Alexander III (pave)3.|Alexander]] og 302 biskopper var til stede.

Ved den enighed, som blev opnået ved [[freden i Venezia]] i [[1177]], blev den bitre konflikt mellem pave Alexander III og kejser [[FredrikFrederik Barbarossa|Frederik I af Det tysk-romerske rige]] endelig afsluttet. Da pave [[Hadrian IV]] døde i [[1159]] valgte de delte kardinaler to paver: Rolando af Siena, som tog navnet Alexander III, og Ottaviano di Monticelli af Rom, som tog navnet [[Viktor IV (1159-1164)|Viktor IV]], som til trods affor, at han var blevet nomineret af færre kardinaler, blev støttet af kejser FredrikFrederik I. Kejseren, som ønskede at fjerne alt, som stod i vejen for hans autoritet i Italien, erklærede krig mod de italienske stater, og særlig Kirken, som havde stor myndighed og magt. En alvorlig splittelse opstod fra denne konflikt, og efter, at Viktor IV døde i [[1164]], blev yderligere to modpaver nomineret i opposition til Alexander III: [[Modpave Paschalis III (modpave)3.|Paschalis III]] (1164–1168) og [[CalixtusModpave IIICallistus (modpave)3.|Calixtus III]] (1168–1178). Til sidst, ved freden i Venezia, hvor Alexander sejrede, måtte han love FredrikFrederik I, at han ville sammenkalde et [[økumenisk koncil]].

Foruden at fjerne levningerne fra den tidligere splittelse fordømte rådet [[valdensere]] og [[katarereKatharisme|katarer]], som [[kætteri]] og pressede på for at genoprette kirkens disciplin. Det blev også det første kirkeråd, som gav love mod [[sodomi]], det vil her sige [[homofil]] praksis. Tre sessioner blev holdt, 5. marts, 14. marts og 19. marts og hvor 27 kanonisk love, som regulerede kirkelig disciplin, blev kundgjorte.

* Kan. 1: For at kunne forhindre muligheden af fremtidige splittelser ([[skisma]]), skulle kun kardinaler have retten til at vælge en pave. Desuden blev der stillet krav om 2/3 flertal for, at valget skulle være gyldigt. Hvis en kandidat kom til at erklære sig selv som pave uden, at han havde oppnåetopnået det nødvendige flertal, skulle han og hans tilhængere blive bandlyste.

* Kan. 2: De ordinationer, som blev udført af antipavernemodpaverne Viktor IV, Paschalis III, og Calixtus III blev erklærede ''void ab initio'', ugyldige, som om de aldrig havde eksisteret.

* Kan. 26: Forbød jøder og [[muslim]]er fra at have tjenere, som var kristne, og samtidig blev det slået fast, at vidnesmål fra en kristen altid måtte accepteres mod en jødes vidnesmålvidnesbyrd. I praksis betød det, at hvis der var en retssag melloemmellem en kristen og en jøde, måtte den kristne vinde i alle tilfælde.

[[Kategori:KristendomØkumeniske konciler]]