Lithium: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
AnetteM (diskussion | bidrag)
AnetteM (diskussion | bidrag)
Linje 99:
 
===Isotoper===
Naturligt forekommende lithium består af to stabile [[isotop]]er, <sup>6</sup>Li og <sup>7</sup>Li, hvoraf den sidste er hyppigst forekommende (92,5 % af den [[naturlig forekomst|naturlige forekomst]]).<ref name=krebs/><ref name=emsley/><ref name=isotopesproject>{{cite web|url=http://ie.lbl.gov/education/parent/Li_iso.htm |title=Isotopes of Lithium|accessdate=21 April 2008|publisher=Berkeley National Laboratory, The Isotopes Project}}</ref> Begge de naturlige isotoper har abnormt lav [[kernefysisk bindingsenergi]] pr. nukleon (sammenlignet med de nærliggende grundstoffer i det [[periodiske system]], [[helium]] og [[beryllium]]); lithium er det eneste grundstof med lavt nummer, der kan producere nettoenergi gennem [[kernefission]]. De to lithiumkerner har lavere bindingsenergi pr. nukleon end nogen anden stabil nuklid, bortset fra [[deuterium]] og [[helium-3]].<ref name=bind>[[:File:Binding energy curve - common isotopes.svg]] viser bindingsenergi for de stabile nuklider grafisk; kilden til datasættet vises i figurens baggrund.</ref> Som resultat af dette er lithium, på trods af sin meget lette atomvægt, mindre almindeligt i [[Solsystemet]] end 25 af de første 32 grundstoffer.<ref name="Lodders2003" /> Syv [[radioisotop]]er er blevet beskrevet, hvoraf de mest stabile er <sup>8</sup>Li med en [[halveringstid]] på 838 [[millisekund|ms]] og <sup>9</sup>Li med en halveringstid på 178&nbsp;ms. Alle de tilbageværende [[radioaktivitet|radioaktive]] isotoper har halveringstider, der er kortere end 8,6&nbsp;ms. Den mest kortlivede lithiumisitio er <sup>4</sup>Li, som henfalder gennem [[protonemission]] og har en halveringstid på 7,6 × 10<sup>−23</sup> s.<ref name=nuclidetable>{{cite web|url=http://www.nndc.bnl.gov/chart/reCenter.jsp?z=104&n=158|title=Interactive Chart of Nuclides|publisher=Brookhaven National Laboratory|author=Sonzogni, Alejandro|location=National Nuclear Data Center|accessdate=6 June 2008}}</ref>
 
<sup>7</sup>Li er et [[urgrundstof]] (eller rettere, ur[[nuklid]]er), der blev produceret ved [[Big Bang-nukleosyntese]]. En lille mængde af både <sup>6</sup>Li og <sup>7</sup>Li [[Stjernenukleosyntese|produceres i stjerner]], men menes at blive "[[Lithiumafbrænding|brændt]]" lige så hurtigt som det produceres.<ref>{{Cite journal|title=Lithium Isotopic Abundances in Metal-poor Halo Stars |date=2006|journal=The Astrophysical Journal|doi = 10.1086/503538|volume=644|pages=229–259|author=Asplund, M.|bibcode=2006ApJ...644..229A|arxiv = astro-ph/0510636|display-authors=1|last2=Lambert|first2=David L.|last3=Nissen|first3=Poul Erik|last4=Primas|first4=Francesca|last5=Smith|first5=Verne V. }}</ref> Yderligere små mængder lithium af både <sup>6</sup>Li og <sup>7</sup>Li kan genereres fra solvind, kosmisk stråling, der rammer tungere atomer, og fra radioaktivt henfald af <sup>7</sup>[[Beryllium|Be]] og <sup>10</sup>Be fra det tidlige solsystem.<ref>{{Cite journal|url=http://sims.ess.ucla.edu/PDF/Chaussidon_et_al_Geochim%20Cosmochim_2006a.pdf |doi=10.1016/j.gca.2005.08.016 |first1=M. |last1=Chaussidon |first2=F. |last2=Robert |first3=K.D. |last3=McKeegan |journal=Geochimica et Cosmochimica Acta |volume=70 |issue=1|date=2006 |pages=224–245 |title=Li and B isotopic variations in an Allende CAI: Evidence for the in situ decay of short-lived <sup>10</sup>Be and for the possible presence of the short−lived nuclide <sup>7</sup>Be in the early solar system|bibcode=2006GeCoA..70..224C}}</ref> <sup>7</sup>Li kan også genereres i [[carbonstjerne]]r.<ref>{{Cite journal|title=Episodic lithium production by extra-mixing in red giants |bibcode=2000A&A...358L..49D |first1=P. A. |last1=Denissenkov |first2=A. |last2=Weiss |journal=Astronomy and Astrophysics |volume=358 |pages=L49–L52 |date=2000|arxiv = astro-ph/0005356 }}</ref>