Slaget ved Bornhøved (1227): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Robotassisteret flertydig: Holsten - Ændrede link(s) til Grevskabet Holsten
Flertydige WL: grevegreve (rang), DitmarskenKreis Dithmarschen; Fjerner link: Ditmarsken
Linje 1:
{{redirflertydig|Slaget ved Bornhøved|Slaget ved Bornhøved (1813)}}
[[FileFil:Sächsische Weltchronik Bornhoeved.jpg|thumb|Slaget ved Bornhøved i ''Sächsische Weltchronik''.]]
[[Fil:Scandinavia1219.png|thumb|Det danske imperium med brune og grønne toner. De lysegrønne områder blev afståede. Blå områder hørte under Norge, lilla områder hørte under Sverige, røde områder under [[Den Tyske Orden]]. ]]
[[Fil:Karte Bornhoeved in Deutschland.png|thumb|Kort der viser [[Bornhøved]] i Holsten.]]
Linje 17:
 
== Hærene ==
De nordtyske fyrster med [[greve (rang)|greve]]rne [[Henrik af Schwerin]] og [[Adolf 4. af Holsten]], [[hertug]] [[Albrecht af Sachsen]], [[ærkebiskop]] Gerhard af [[Bremen]] og borgerne fra byerne [[Lübeck]] og [[Hamburg]] i spidsen dannede en koalition mod slutningen af året 1226 efter, at Valdemar Sejr var rykket over [[Ejderen]] og havde indtaget [[Rendsborg]]. En hård krig med flere mindre slag var i gang i foråret af 1227.
 
Den 22. juli 1227 var den danske hær opstillet i slagorden mod den nordtyske hær ved Bornhøved. Efter usikre oplysninger skulle Valdemar Sejr have haft 3.000 ryttere, 5.000 fodsoldater, 5.000 lejesoldater og 1.000 andre mænd, tilsammen 14.000 mand, mod den nordtyske hær, som skal have haft 3.000 rytterne, 3-4.000 lejesoldater og 5.000 fodsoldater, tilsammen 11.000-12.000 mand. Disse oplysninger kan åbenbart være noget overdrevne, da så store hære var sjældne i 1200-tallet i [[Europa]]. Mest sandsynlig var antallet atf deltagere under slaget langt færre, muligvis nogen få tusinde.
Linje 25:
Efter de fleste kilder var slaget meget hårdt, med stor bitterhed under intense sammenstød over længere perioder ad gangen. Der gik afsagn om de stridende, som havde kæmpet i blod op til knæene, den danske konge mistede flere heste i løbet af kampene og blev alvorlig skadet men gav ikke op og var nær ved at vinde kampen.
 
Der imod blev slaget afgjort på et kritisk tidspunkt efter, at hærafdelingen på omkring 1.000 mand fra [[Kreis Dithmarschen|Ditmarsken]] gik over til den nordtyske hær og vendte sig mod de tidligere allierede, som blev presset tilbage og kastet ud i forvirring. Valdemar Sejr formåede, efter en stor indsatst, at forhindre kollaps af hæren men mistede sine allierede, blandt andre grev [[Otto af Lüneburg]], som blev taget til fange sammen med tre danske [[biskop]]per.
 
Uden sine allierede og med hæren både reduceret i antal og totalt udmattet havde danskerne ikke andet valg end at trække sig tilbage nord over mod Ejderen. Hærafdelingen fra [[Ditmarsken]] havde på forhånd aftalt at slutte sig til den nordtyske koalition på rette tid.
 
== Efterspillet ==