Obotritter: Forskelle mellem versioner

 

== Historie ==

I historien fremtræder obotritterne først som [[Karl den Store]]s forbundsfæller i hans kampe mod saksere og vender. I [[808]] angreb den danske konge [[Godfred]] obotritterne og erobrede byen [[Reric]] nord for det nuværende [[Wismar]], hvis købmænd blev tvangsforflyttede til [[Hedeby]]. De anerkendte formelt [[franker]]nes overherredømme, men besejredes først i 955 af kejser [[Otto den Store]]. Han tvang dem til at betale [[skat]] og at antage [[kristendommen]]. Flere gange gjorde de oprør, udplyndrede og afbrændte [[Hamborg]] i [[974]] og igen i [[983]], udryddede fuldstændigt kristendommen og nægtede tyskerne skat og tjenester. Omkring samme tid var obotritternes konge [[Mistivoj]] nær allieret med [[Harald Blåtand]] og senere med [[Svend Tveskæg]]. Fyrst [[Gottschalk]] var gift med en datter af den danske konge [[Svend Estridsen]]. Med dansk hjælp fik han gjort sig til herre over obotritterne. Han forsøgte på alle måder at indføre kristendommen, men blev dræbt under et oprør i [[1066]]. Efter langvarige kampe mellem tyskere og slaver valgte obotritter og lutitser fyrsten [[Kruko]] fra [[Rügen]] som deres fælles hersker. Gottschalks søn, [[Henrik Gottschalksøn|Henrik]], søgte da bistand hos danskerne og dræbte Kruko omkring 1093 og udråbtes til konge i [[Lübeck]]. Snart omfattede hans vælde alene vagrierne. En tid efter Henriks død lykkedes det [[Knud Lavard]] i [[1129]] at blive anerkendt som obotritternes overherre. Efter hans død (han blev myrdet) i [[1131]] delte Henriks brorsøn [[Pribislav]] og [[Niklot af obotritterne]] magten. Tyskerne bekæmpede nu slaverne værre end nogen sinde før, og i løbet af 1100-tallet blev obotritterne næsten udryddede. Omkring [[1160]] undertvang og kristnede den saksiske hertug [[Henrik Løve]] obotritterne, og deres land blev tysk og kristnet hovedsagelig ved, at [[Henrik Løve]] forestod en indvandring og kolonisering. Samtidig blev obotritterne angrebet nordfra af danskerne under [[Valdemar Sejr]].