J.P.E. Hartmann: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m stilret
m Fjerner spidsparanteser som stod vidt spredt i manchetten.
Linje 23:
Skønt søn af en musiker og datteren af en kantor var det meningen, at Hartmann skulle være embedsmand, men allerede som barn lærte han at spille både [[violin]], [[klaver]] og [[orgel]]. [[C.E.F. Weyse]] bemærkede hans talent og fik udvirket, at han fik lov til at drive sin musik mere planmæssig. Sin musikalske debut fik han som 15-årig og fik ansættelse som [[organist]] allerede som 19-årig. Han færdiggjorde imidlertid sin uddannelse og fik også embedshverv som sekretær ved den borgerlige indrulleringskommission, hvilket hverv han beholdt til [[borgervæbningen]]s afskaffelse. Men både hans ægteskab og en udlandsrejse bragte ham tilbage til musikken.
 
Hartmanns kompositioner var talrige - langt over hundrede - og yderst mangesidige, spændende fra melodier til [[sang]]e og [[salme]]r over [[operaer til lejlighedsmusik, herunder til store begivenheder i samtiden, fx sørgekantater og/eller sørgemarcher over [[Frederik 6.]], [[Christian 8.]] o]]gog [[Frederik 7.]], [[Thorvaldsen]], [[Oehlenschläger]], Weyse, [[N.P. Nielsen]], [[Orla Lehmann]]. En hel række [[kantate]]r er skrevne for at fejre jubelfester og andre mindeværdige begivenheder i samtiden. Kendetegnende for hans kompositioner er hans originalitet.
 
Hartmann blev beæret med adskillige hædersbevisninger og regnes som den højest dekorerede danske komponist nogensinde. En [[statue]] af han lavet af [[August Saabye]] blev i [[1905]] opsat på [[Sankt Annæ Plads]] i [[København]].