Marmelade: Forskelle mellem versioner

'''Marmelade''' er betegnelsen for en madvare, hvoraf [[frugt]] eller sjældnere [[grøntsag]]er, der er sødet, pureret eller kogt ud, konserveret og hældt på glas; det anvendes normalt som pålæg på lyst brød. Marmelade har eksisteret i århundreder,. såledesDer findes en gammel [[Romerriget|romersk]] [[opskrift]] på marmelade fra omkring år [[400]] e.Kr. Tidligere blev marmelade kogt på [[honning]], men da [[sukker]] senere blev indført, blev fremstilling ved kogning med sukker almindelig. Den kogte marmelade var førhen en vigtig kilde til [[vitamin]]er i vinterhalvåret.

Ordet stammer fra [[Portugisisk (sprog)|portugisisk]] "marmelada", gennem [[Fransk (sprog)|fransk]] "marmelade", og betegnerer oprindeligt en slags syltetøj kogt på [[Kvæde (frugt)|kvæder]] ("marmelo" på portugisisk).

Ifølge [[Fødevarestyrelsen]] skal der i marmelade som hovedregel findes mindst 350&nbsp;gram [[puré]] eller [[Pulp (mad)|pulp]] pr. 1&nbsp;kg færdigt produkt <ref>[http://www.retsinfo.dk/_GETDOC_ACCN/B20030083805-REGL Bekendtgørelse om marmelade og frugtgelé samt kastanjecreme m.v.]</ref>. Marmelade minder meget om ''syltetøj'', men er generelt lidt tykkere i [[konsistens]]. I bestemmelserne fra Fødevarestyrelsen er der skrappere regler omkringfor frugtindholdet i syltetøj end i forhold til marmelade,. herHer skal som hovedregel minimum være 450&nbsp;gram frugt pr. 1 kilo færdigt produkt. Syltetøjet er normalt mere tyndtflydende i forhold til marmeladen, da syltetøjet består af større frugtstykker i en sukkerlage. [[Si (filter)|Sies]] marmelademassen, så [[Frø (plantedel)|frø]] og rester af frugtskal sies frafjernes, bliver blandingen klar og ensartet, og det færdige produkt kaldes [[Gelé (Mad)|gelé]]. Det kogte og stivede frugtgrød kan, hvis det kun sødes med let hånd, i stedet for at blive konserveret og hældt på glas, spises afkølet som dessert og kaldes da [[kompot]].

Marmelade kan nemt fremstilles ud fraaf mange forskellige produkter. Traditionelt er specielt søde [[bær]] som [[jordbær (frugt)|jordbær]], [[brombær]], [[hindbær]] og [[solbær]] velegnede, men marmelade kan også fremstilles af f.eks. [[gulerod|gulerødder]] eller [[citrusfrugt]]er. Råsyltet marmelade er fremstillet uden kogning. Her er frugten blot pureret, sødet og konserveret.

Traditionel marmelade fremstilles ved, at frugten koges med [[sukker]] og evt. [[krydderi]]er f.eks.som [[vanilje]] eller [[kanel]], til massen er kogt ud. Mængden af sukker afpasses efter, hvor sød frugt der anvendes. Herefter tilsættes et [[geleringsmiddel]] (som eks [[pektin]]) afpasset efter frugtblandingens sukker- og vandindhold. Konsistensen tilpasses efter tradition og smag. Her kan den såkaldte marmeladeprøve benyttes, hvor et par dråber af den varme masse dryppes på kanten af en tallerken. Når massen er afkølet testes, hvor meget den løber, når tallerkenen vippes. Herefter tilsættes [[konserveringsmiddel]] f.eks.som [[Atamon]]. DetKonserveringsmiddel er ikke strengt nødvendigt med konserveringsmiddel, men det vil forlængeforlænger marmeladens holdbarhed betydeligt, hvis den skal opbevares i glas uden for fryseren.

Mens marmeladen stadig er varm hældes den på rengjorte skoldede glas, der straks lukkes tæt til. FørhenTidligere anvendtes glas, der sluttede tæt ved hjælp af en gummiring mellem glas og det flade glaslåg, men disse glas er efterhånden afløst af glas med skruelåg med 'indbygget' gummipakning.

Ved hjemmesyltning gøres der traditionelt en del ud af de færdige fyldte marmeladeglas med pynte-stofhætter og mærkater med fremstillingsdato og frugtblanding. Et sådant kunstfærdigt glas hjemmelavet marmelade kan bruges som f.eks. nabo- eller værtindegave.

Sukkerfri marmelade findes i handlen. Det er normalt marmelade, der kun er sødet med det [[frugtsukker]], der findes i den anvendte frugt – evt. sødet ekstra med [[kunstigt sødemiddel]].

Marmelade benyttes oftest som pålæg på lyst brød,. nogleNogle nyder i den forbindelse også marmelade som pålæg smurt ovenpåpå en ostemad. Marmelade kan herudover bruges som fyld i pandekager og lagkager, som sødemiddel og pynt på [[yoghurt]] eller som sødt tilbehør til [[steg]]. Som tilbehør til hovedretter som steg findes marmeladen også i en knapt så sød form kaldet: [[chutney]]. Her anvendes f.eks. frugt som [[græskar]], [[mango]] og [[æble]], og massen krydres ofte med stærkere krydderier f.eks.som [[ingefær]], [[chili (krydderi)|chili]], [[hvidløg]] og [[peber]]. Chutney er af tykkere konsistens end almindelig marmelade, og der findes som regel større frugtstykker i massen.

* '''Syltetøj''' er en mere flydende variant af marmelade, der indeholdermed tydelige frugter og hvor konsistensen af selve syltetøjet er mere flydende. LovgivningsmæssigtLovmæssigt er der krav om højere frugtindhold i syltetøj.

* '''Gelé''' er en variant hvor der ikke eruden frugt- eller bærrester i produktet, men udelukkende saftensaft. Den er til gengæld [[gelatine]]ret, så den fremstår stiv.

* '''[[Frugtgrød]]''' er en grød kogt omtrent på samme måde som marmelade / syltetøj, men spises gerne mens den stadig er lun.