Versionen fra 29. apr. 2016, 13:11 vis kilde Villy Fink Isaksen (diskussion \| bidrag) Kontooprettere, Udvidede bekræftede brugere, Patruljanter 83.308 edits Fjerner link: Grad ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 26. jul. 2016, 09:48 vis kilde Asathoor (diskussion \| bidrag) 652 edits Storlogem organiserer logernes arbejde. Den oprindelige definition blander begreberne "orden" og "storloge" sammen. Tag: Visuel redigering Gå til næste forskel →
Linje 3: '''Frimureri''' er [[esoterisk]]e læresystemer, der i vore dage baserer sig på indvielse gennem [[ritual]]er. Ordet "frimurer" er en oversættelse af det engelske "freemason", hvilket betyder "fri murer". Det kommer af udtrykket "freestone-mason", der blev brugt i [[middelalderen]] om stenhuggere, bygmestre og arkitekter. Frimurerne holdt deres møder i et lukket rum, en såkaldt [[loge]]. Kun medlemmer havde adgang til logen. Medlemmerne måtte underkastes en gradvis instruktion i idealer af [[etik\|etisk]] og [[metafysik\|metafysisk]] karakter gennem en serie fortrolige ritualer. Dette er oprindelsen til frimurernes såkaldte grader. I [[1700-tallet]] fik en række kongelige, [[kejser]]e, [[adel]]ige og [[intellektuel]]le interesse for frimureriet. Logerne kunne i perioden tiltrække de højeste samfundsklasser, og tilknytningen til murerfaget ophørte gradvist. ▼ Frimurerne holdt deres møder i et lukket rum, en såkaldt [[loge]]. Kun medlemmer havde adgang til logen. Medlemmerne måtte underkastes en gradvis instruktion i idealer af [[etik\|etisk]] og [[metafysik\|metafysisk]] karakter gennem en serie fortrolige ritualer. Dette er oprindelsen til frimurernes såkaldte grader. Siden dannelsen af den første storloge i 1717 har de enkelte frimurerloger været organiseret under landsdækkende storloger. Storlogerne koordiner de frimureriske aktiviteter i logerne. Frimureriet kan også defineres som en [[Orden (religion)]], fordi frimurerbrødrene forventes at leve efter broderskabets særlige moralkodeks. Dette moralkodeks defineres i storlogens konstitution. ▲I [[1700-tallet]] fik en række kongelige, [[kejser]]e, [[adel]]ige og [[intellektuel]]le interesse for frimureriet. Logerne kunne i perioden tiltrække de højeste samfundsklasser, og tilknytningen til murerfaget ophørte gradvist. I vore dage er frimurerloger typisk organiseret under ordener<!--"Orden" er flertydig; "Orden (broderskab)" redirecter til "Broderskab"--> (f.eks. i Danmark: [[Den Danske Frimurerorden]]) og storloger. == Legender kontra faktuel historie ==

Frimureri: Forskelle mellem versioner